Jobbet "DevOps til Technology Services & Solutions " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du levere stabil drift gennem automatisering? Ser du også udvikling og drift som to ting, der skal ske i fællesskab? Trives du i et arbejde med en høj grad af frihed og indflydelse? Brænder du for at vi gør tingene lidt bedre i dag end vi gjorde i går? Så har vi måske jobbet til dig.

I Sweco er vi nok mest kendt for at have de rådgivningsfaglige discipliner som en del af vores brand, men faktisk er vores softwareprodukter ude i langt de fleste af landets kommuner samtidig med, at vi har et internationalt sigte for udbredelsen af vores produkter. I afdelingen Technology Services & Solutions (TSS), som er en del af divisionen Intelligent Society, er målsætningen at kombinere vores fagdomæneviden med softwareprodukter af høj kvalitet.

Om Stillingen
Du vil indgå i vores driftsteam med mulighed for at indtage en nøglerolle, hvor du udover at være med til at sørge for at vi med automatisering sikrer god og stabil drift, også er sparringspartner med vores udviklingsteam, så udvikling, test og drift kommer til at gå hånd i hånd.

Udover den daglige drift forventer vi, at du har lyst til at give input til og arbejde for at vi flytter os til næste stadie – det kan være indførsel af Docker/Kubernetes, CI/CD, bedre monitorering eller lignende.

Stillingen er en genbesættelse, og vi har derfor allerede gjort os en masse tanker om de opgaver, du skal være med til at løfte. Vi glæder os dog også til at høre, hvordan du vil præge opgaverne og være med til at skabe retningen og rammerne sammen med dine kolleger i teamet. Du kan komme til at arbejde både på vores kontor i Ørestad og i Kolding afhængig af, hvor i landet du bor.

Vores miljøer

I TSS arbejder vi både med udvikling og drift af vores softwareløsninger. Vi har derfor både et produktions- og et udviklingsmiljø, begge placeret i en private cloud hos en samarbejdspartner. I øjeblikket består vores udviklingsmiljø af omkring 140 maskiner og produktionsmiljøet af cirka 100 maskiner, fordelt primært på Windows, CentOS Linux og FreeBSD. De fleste af vores produkter kører på enten en Java eller .Net-stack og benytter typisk MSSQL eller PostgreSQL som databaseserver.

Om dig
Du skal have erfaring med drift fra et større setup og vide hvilke krav en sådan skalering kræver. Vi forventer ikke at du er ekspert på alle felter, men at du har can-do-attitude og kan få opgaverne løst. Din uddannelse er mindre vigtig, bare du har den rette tekniske indsigt. Erfaring med JIRA, DevOps, Docker og Kubernetes er et plus. Du skal kunne kommunikere med dine kolleger på dansk og engelsk og både være villig til og have mulighed for en sikkerhedsgodkendelse fra PET – og at opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele dit ansættelseforhold.

Det er afgørende at du er en team-player i din tilgang til løsning af opgaverne. At du har lyst til at blive dygtigere selv, men også samtidig ønsker at hjælpe dine kolleger til at nå det fælles mål, er et krav. Hvis du så samtidig har lyst til at arbejde i en virksomhed med højt til loftet, og opgaver som kan omfatte alt fra IoT til Powershell; fra Postgres til AD-integration – og alt muligt ind i mellem, så er du nok den vi leder efter.

Om Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, kan du kontakte Teamleder for CoreTech Martin Regner Larsen på tlf. 9137 7096 eller e-mail martinregner.larsen@sweco.dk. Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler, så vent ikke med at sende din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.