Jobbet "DevOps Engineer til jernbanens nye IT-systemer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du gerne arbejde med it-løsninger til kritisk national infrastruktur, hvor der stilles tilsvarende høje krav til kvalitet, og hvor du kommer til at befinde dig i et miljø med mulighed for høj faglig og personlig vækst, og hvor du får mulighed for at gøre en forskel?

I projektet Fjernbane IT (FIT) søger vi en DevOps Engineer, som skal være med til at sikre udrulningen af IT-understøttelsen af det største infrastrukturprojekt i Danmark - med gode tekniske færdigheder til at udføre opgaver inden for softwareudvikling, serviceimplementering, IT-infrastruktur, Release Management og Operational Support.

Ny IT-baseret signalteknologi på jernbanen
Signalprogrammet, det største af sin slags i Europa, er i fuld gang med at erstatte det gamle signalanlæg på den danske jernbane med det europæiske jernbanetrafikstyringssystem ERTMS – en ny IT-baseret signalteknologi. Der er tale om en totaludskiftning på hele jernbanen, hvilket gør Danmark til det første land, der implementerer ERTMS på nationalt plan.

Programmet understøttes af leverandører og konsulenter fra hele Europa, og vi arbejder derfor i et internationalt miljø, hvor en stor del af vores dagligdag foregår på engelsk.

Din primære arbejdsplads vil være i vores nybyggede hovedkontor i centrum af København.

Arbejdsområder
Som DevOps Engineer vil du være involveret i at løse mindre udviklingsopgaver, projektdrift af egenudviklede løsninger & 3rd level support til vores driftsafdeling af idriftsatte løsninger. Ligeledes vil du være involveret i at sikre en god overdragelse til vores driftsafdeling ift. teknisk drift af programmets løsninger. I din rolle vil du også være tovholder på at følge idriftsatte systemer hele vejen til ende med henblik på at styrke den tekniske support hos vores leverandører. Med tiden vil du blive en integreret del af driftsorganisationen og være bindeled mellem projekt og drift.

Du skal have en bredspektret forståelse for forskellige teknologier og gå i dialog med de centrale interessenter omkring best practices for drift og optimering af programmets løsninger.

Python, PostgreSQL, Linux, netværksinfrastruktur, certifikathåndtering, SNMP, LDAPS, SSL, HTTPS, proxying, firewall routing, docker, kong API gateway er nogen af de teknologier du vil komme til at beskæftiger dig med.

Som DevOps Engineer spænder du bredt i dine opgaver:

  • Du vil produktionsmodne egenudviklede systemer i samarbejde med Banedanmarks IT driftsorganisation
  • Du forestår selv udvikling af komponenter samt features til vores egenudviklede systemer
  • I samarbejde med Banedanmarks IT driftsorganisation forestår du etablering af nødvendig IT-infrastruktur på netværks- og serverniveau
  • Du følger programmets systemer hele vejen til ende til fuld drift support hos interne og eksterne drift leverandører og udfører projektdrift på de systemer som er i overgang mellem projekt og drift og som er i brug.

Fokus på overblik, udvikling og struktur
Du er en habil softwareudvikler, med interesse for IT-infrastruktur. Erfaring med bl.a. Python, .Net, PostgreSQL, Linux, netværksinfrastruktur, certifikathåndtering, SNMP, LDAPS, SSL, HTTPS, proxying, firewall routing, docker og kong API gateway vil være at foretrække

Du har erfaring med overdragelse af IT-løsninger til driftsafdelinger og efterfølgende opfølgning og optimering. Du har kendskab til ITIL processens kerneprincipper.

Du brænder for at levere høj kvalitet i dine løsninger og hjælpe den efterfølgende drift med at sikre stabil drift. 

Du evner at gå i dialog med interessenter på forskellige niveauer i organisationen, hvor du får skabt gode arbejdsrelationer.

Du begår dig nemt og forståeligt på dansk og engelsk – mundtligt såvel som skriftligt.

Løn
Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/SAMDATA, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 5.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Bo Schor. Send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

For at søge stillingen klikker du på linket ”ansøg” og følger instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.