Jobbet "DevOps Engineer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du skarp indenfor DevOps og motiveres du af høje kvalitetskrav? Vil du arbejde med helt moderne teknologier og udvikle it-systemer til ejendomsområdet og øvrige skattefaglige områder i Danmarks skatteforvaltning? Så er du måske vores nye DevOps engineer. 
 
Som DevOps engineer i Implementeringscenter for Ejendomsvurdering (ICE) får du en afgørende rolle i moderniseringen af it-systemer til den danske skatteforvaltning, hvor ejendomsområdet er i fokus i øjeblikket. Udviklingen foregår i sprints med udgangspunkt i SCRUM og SAFe, med daglige standups, kanban boards og leverancer i løbende releases. 
 
Det er ikke nogen lille opgave, vi er blevet stillet. Vi udvikler et nyt system til at sikre fair og transparente ejendomsvurderinger til borgerne. Det er en del af en større opdatering af hele ejendomsvurderingsområdet. Alle opgaverne er samlet i en programorganisation, Implementeringscenter for Ejendomsvurdering (ICE). Vi har et stort fokus på at sikre, at vores it-løsninger kan klare den opgave, den er sat i verden for at løse, og vi er fast besluttede på at lykkes.  

DevOps engineer med høj faglighed 
Som DevOps engineer i automatiseringsteamet i kontoret for Cloud og Infrastruktur ICE vil du i samarbejde med et team af DevOps, scrum masters og product owners implementere infrastruktur og integrationer til brug for udviklere og andre interessenter i Vurderingsstyrelsen. Du skal have mod på at arbejde med Infrastructure as Code og på at lære, hvordan man bygger lovlige og sikre it-systemer, der for en stor dels vedkommende afvikles på en 3. parts cloud leverandør.
 
Du får mulighed for at: 

  • arbejde med AWS, Event sourcing, Kubernetes, Jenkins, Terraform og Linux 
  • arbejde sammen med andre, som er interesserede i disse spændende teknologier 
  • gøre en forskel i samfundet ved at stå for systemet, der skal lave de nye offentlige ejendomsvurderinger 

ICE, er som det første store offentlige program, godkendt til at etablere produktionsmiljø hos Amazon, og vi arbejder udelukkende med nye teknologier.

Erfaren DevOps engineer med ambitioner og lyst til faglige udfordringer 
Vi forestiller os, at du er uddannet datalog, ingeniør, datamatiker eller har en anden relevant videregående uddannelse, men du kan også have opnået din faglige viden via praktisk erfaring. Du har gerne allerede et par års erfaring med DevOps. Vi forventer, at du er fagligt velfunderet, engageret og vant til at arbejde med andre i teams, og at du kan samarbejde på tværs i organisationen med f.eks. udviklere, procesejere, statistikere og jurister.  
 
Om din nye arbejdsplads i ICE 

ICE berører alle danskere med fast ejendom og er en del af fundamentet for finansiering af Danmark. Det er et stort ansvar, og derfor skal vi være dybt specialiserede og leve op til de højeste faglige standarder, samtidig med at vi har øje for hele samfundets behov. Vi er formelt organiseret efter kompetencer, men arbejder i programmet i tværfaglige teams efter SAFe modellen. Vi hjælper hinanden og arbejder hele tiden sammen for at øge kvaliteten af alt hvad vi gør. Opgaven er stor, og der er tryk på, men vi bevarer en uformel omgangstone og tager det alvorligt, at vi også skal have det sjovt. Der er en stor grad af fællesskabsfølelse og et godt sammenhold. Vi er præget af en flad struktur med medbestemmelse på de enkelte teams.  

Ansøgning og kontakt 
Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Ansøg” senest 20. september 2021. Vi forventer at holde samtaler løbende, og der vil indgå logik- og personanalyser i rekrutteringsprocessen. 
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Dave Pearson tlf.: 72371499 eller chefkonsulent Radu Oprica på tlf.: 72383826. 
 
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner.
 
Der vil blive gennemført tests i forbindelse med ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.  Arbejdsstedet vil være Nybrovej 116, 2800 Kongens Lyngby.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.