Gå til hovedindhold
Jobbet "DevOps engineer " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

DevOps engineer med passion for automatisering og nye teknologier...
 
For vores kunde, LiveIntent Copenhagen, søger Bloom en alsidig DevOps Engineer med god forståelse for software engineering.
 
LiveIntent Copenhagen står for udvikling og deploy af virksomhedens næste generations teknologi i nært samarbejde med deres øvrige afdelinger i New York, Berlin og Moskva. 
 
Holdet i København består p.t. af 6 håndplukkede veteraner fra startup-miljøet, samt 4 nyansættelser. Både kompetenceniveau, fokus og energi er derfor meget højt. Bl.a. af den grund flyder der mange spændende opgaver til KBH. fra resten af organisationen, og derfor trænger de nu endnu en hjælpende hånd.
 
Arbejdsopgaver   
Som DevOps Engineer bliver en del af alle udviklingsfaser, fra indledende sparring og idéudveksling til prototyping, udvikling, aftestning, deploy, vedligeholdelse/forbedring og rapportering, dog med forventet fokus på de sidste tre områder. 
 
Dit ansvarsområde vil hovedsageligt være at optimere og forbedre køremiljøet for LiveIntents datapipeline. Datapipeline er en blanding af hadoop/spark/bash jobs og skedulering håndteres af airflow. De vil gerne forbedre automatiseringen så de fleste fejl håndteres automatisk og de vil gerne udvikle “best practices” for, hvordan hadoop/spark job skrives optimalt.  
 
Du kommer i høj grad til at kunne planlægge, vælge og organisere dine egne opgaver, men forventes at kunne arbejde tæt sammen med andre udviklere på holdet samt stakeholders i virksomhedens internationale afdelinger. 
 
LiveIntent tror på fleksibilitet under ansvar, og deres udviklingsproces er som følge deraf en løst defineret hybrid af agile metoder og rapid prototyping.  
 
Din profil 

  • Du forstår samspillet mellem komplekse systemer og har samtidig sans for detaljerne når der implementeres
  • Du har allerede kendskab til “best practice” og daglig drift af systemer der altid er oppe og altid tilgængelige baseret på Big Data og web-teknologier
  • Erfaring med build automation og CI/CD automation i eksisterende open source-løsninger (specific Jenkins-erfaring vil være et plus) 
  • Du er god til scripting i python, bash eller lignende
  • Du har det rigtig godt med Linux/Unix-administration
  • Du er god til at debugge og fejlsøge 

De store plusser: 

  • Du har erfaring med at opsætte og vedligeholde infrastruktur i skyen og automatisering af deployments I AWS, Azure eller Google’s Cloud Platform
  • Du er en haj til vedligeholdelse og tuning af Hadoop clusters
  • Erfaring med Containerization i Docker, Kubernetes på AWS eller lignende er alfa omega
  • Du tilgår problemer analytisk og løsninger pragmatisk 

Derudover er du er fuld af gode idéer, i stand til at se muligheder og svagheder i andres idéer, og kan finde ud af at diskutere disse på distanceret og konstruktiv vis. Du elsker at have mange problemstillinger i hovedet og at forbinde dem med data. Du trives med at implementere og optimere, og du er nysgerrig overfor nye opgaveområder. 
 
Du har lyst til at forstå og involvere dig i virksomhedens problemområde og kan kommunikere på engelsk med de andre LiveIntent-kontorer. Du befinder dig godt i et dynamisk miljø, hvor overordnede prioriteter og definitioner vil ændres over tid, og hvor opgaver derfor ikke altid bliver prioriteret afsluttet. Du kan overlevere opgaver, men foretrækker at følge dem til dørs selv. Du arbejder selvstændigt og initiativrigt. 
 
LiveIntent tilbyder
Du kan se frem til at være en central spiller i en udfordrende og dynamisk udviklingshistorie, hvor du vil indgå i et hold med nogle af branchens absolut tungeste drenge. Her er rig mulighed for sparring og der er fleksibilitet til at dykke ned i eksperimenter på egen hånd. Hos LiveIntent er de passionerede omkring nye løsninger, teknologier og algoritmer, men pragmatiske i deres valg af løsninger. 
 
De arbejder med frihed og fleksibilitet under ansvar. Du har frit valg af arbejdsmaskine (Linux, Mac, Windows) og udviklingsværktøjer, men forventes selv at kunne fejlsøge og vedligeholde dem. De er åbne overfor nye teknologier. Frokostordning og telefon/internet er naturligvis inkluderet, ligesom pension, mulighed for kurser mm.  Dernæst får du nogle dygtige og hyggelige kolleger og godt socialt sammenhold.
 
LiveIntent er en international virksomhed, med masser af kontakt mellem de forskellige enheder. Derfor er der rig mulighed for senere at flytte karrieren til Berlin eller New York. Formelt er stillingen en standard funktionærstilling på 37 timer på kontoret på Nygade 7 i København K, super central beliggenhed.

Om virksomheden
LiveIntent er en af USA’s højst profilerede startup-virksomheder. LiveIntent er en hastigt voksende New York-baseret virksomhed, som driver og udvikler den førende markedsplads for e-mail-baseret advertisement.  
 
LiveIntent Copenhagen startede som en dansk opstartsvirksomhed i 2013 og blev opkøbt af LiveIntent i november 2015. Holdet består af personer der har været med siden starten i 2013 samt 4 nyansættelser. De udvikler og driver både en online, real-time-service som får millioner af kald fra omverdenen og de andre LiveIntent-komponenter, og en offline, batch-orienteret analytisk dataprocesseringspipeline som forbereder data til online-servicen. 

Da vi i Bloom vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage et CV fra dig snarest muligt. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder