Gå til hovedindhold
search
Jobbet "Development Senior Specialist" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at udvikle fremtidens platform i Ørsted IT og sikre vores digitale fremtid?

Så har vi brug for dig som Senior Specialist i Integration og Mobility, hvor du vil være ansvarlig for at designe nye løsninger, som lever op til vores forretningsforventninger, herunder design af integrationer samt tilpasning af løsninger til vores nye digitale strategi.

Integration & Mobility arbejder primært med at levere integrationsløsninger til virksomhedens voksende forretning baseret på SAP PO, Talend & Docker. Du vil primært arbejde på vores Docker- og Talend-platforme.

Dine arbejdsopgaver er at

  • designe løsninger
  • følge op på levering af opgaver
  • deltage i definition af standarder og strategiarbejde
  • varetage 3-level support
  • udvikle proof of concept-løsninger og -eksempler.

Det forventes, at du aktivt deltager i vores løbende justering af best practice på tværs af platforme.

Dine kompetencer omfatter, at du

  • har en kandidatgrad i IT
  • har min. 5-10 års praktisk erfaring med softwareudvikling
  • har min. 5-10 års erfaring med integrationsdomænet som helhed
  • taler og skriver engelsk flydende
  • trives i et internationalt miljø og evner at skabe gode relationer til dine samarbejdspartnere.

Du forventes at have en platform- og sproguafhængig tilgang til levering af løsninger, ligesom du forventes at have ambitioner om at lære nye teknologier, er selvdreven og har mod på at udvikle både dig selv og andre.

Ørsted som arbejdsplads
Vi vil gå foran i omstillingen til grøn energi, og vi investerer derfor betydeligt i innovation og giver vores medarbejdere mulighed for at forme fremtidens vedvarende energiteknologier. Vi fremmer et dynamisk og mangfoldigt samarbejdsmiljø, og vi tilskynder alle vores medarbejdere til løbende læring og udvikling, så de kan realisere deres fulde potentiale.

Vil du være med til at forme fremtidens vedvarende energiteknologier?
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 1. maj 2018 da vi løbende indkalder til samtaler. Søg stillingen via "Ansøg" linket her på siden.

Du er velkommen til at kontakte Bo Sandø Ebbe, Manager for Integration & Mobility, på telefon 9955 9175, hvis du vil vide mere om stillingen.

Vi tager kun ansøgninger med i betragtning, som vi modtager via ansøgningsformularen på vores websted.

Du må forvente en vis rejseaktivitet.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder