Gå til hovedindhold
Jobbet "Det Økologiske Råd søger en ildsjæl som ny direktør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for miljø, klima og en bæredygtig omstilling, og har du lyst til at lede et mindre sekretariat af dygtige og selvstændige medarbejdere? Så er jobbet som ny direktør i miljøorganisationen Det Økologiske Råd måske noget for dig.

Om jobbet
Den nuværende sekretariatsleder går på pension den 1. maj 2018, og Det Økologiske Råd (DØR) søger derfor en ny direktør til at lede foreningens sekretariat.

Vi forventer, at du som ny direktør kan lede og udvikle DØR, herunder implementere vores strategi for organisationens videreudvikling de kommende år. Vi tilbyder et spændende job i en NGO, som er anerkendt for sit høje faglige fundament og som fortsat ønsker at være en central spiller i miljø-, klima- og energidebatten i Danmark, både i forhold til de overordnede spørgsmål om den grønne omstilling og i forhold til udvikling af konkrete løsningsmuligheder. Direktøren er leder af et sekretariat på ca. 15 selvstændige og engagerede fagmedarbejdere, og skal i en række sammenhænge repræsentere DØR i den offentlige debat og i samarbejdet med andre organisationer. 

Som direktør er du med til at tegne organisationen, der ligesom andre NGO’er, i de kommende år står over for udfordringen med at sikre et solidt økonomisk fundament for en fortsat stærk faglig position. En central opgave er derfor, i tæt samspil med medarbejdere og bestyrelse, at udvikle nye opgaver og projekter. Direktøren er sammen med formanden for DØR’s bestyrelse ansvarlig for forberedelsen af møder i bestyrelse og forretningsudvalget.

Om dig
Vi forudsætter, at du har:

  • Et bredt kendskab til miljø- og klimaspørgsmål
  • Politisk tæft med fokus på løsningsmuligheder
  • Erfaring fra arbejde i en politisk organisation (NGO, parti, fagforening, mv.)

Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har et mere indgående kendskab til et eller flere af DØR’s arbejdsområder
  • Har et lederpotentiale, kan skabe arbejdsglæde og uddelegere
  • Finder energi i at lede medarbejdere med en stærk faglig profil i en politisk, medlemsbaseret organisation
  • Kan kommunikere på skrift og i tale, og har lyst til at optræde i den offentlige debat
  • Er god til at samarbejde og god til at skabe og fastholde netværk
  • Har lyst til at arbejde med fundraising
  • Kan levere resultater i forhold til DØR’s strategi

Om os
Miljøorganisationen Det Økologiske Råd er en medlemsorganisation. Generalforsamlingen er det øverst besluttende organ og vælger bestyrelsen, der på 5-6 årlige møder fastlægger de overordnede linjer for DØR’s arbejde. Den daglige ledelse varetages af direktøren. Sekretariatet består aktuelt af 10-15 ansatte. DØR’s arbejde finansieres primært via bevillinger fra fonde mv. til konkrete projekter og arbejdsfelter.

DØR har de senere år primært arbejdet inden følgende områder: Energi og klima, transport, luftforurening, landbrug og kemikalier.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker med udgangspunkt i DJØF’s overenskomst for offentlige ansatte med et ledertillæg, som fastsættes efter forhandling. Tiltrædelse forventes at ske senest den 1. maj 2018.

Yderligere oplysninger om DØR’s arbejde kan findes på DØR’s hjemmeside www.ecocouncil.dk.

Yderligere oplysninger om stillingen, herunder om DØR’s strategi for de næste fem år, kan fås ved henvendelse til formanden for DØR’s bestyrelse, Tue Damsø, på tlf. 2022 1373 eller tue@ecocouncil.dk.

Ansøgning
Motiveret ansøgning samt CV og andet relevant materiale sendes via "Ansøg" linket her på siden senest den 21. januar 2018. Samtaler forventes afholdt i uge 6.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder