Gå til hovedindhold

Mennesker, der i dag må leve med diabetes, er som regel nødt til at indtage medicin ved injektion gennem huden. Selvom vores innovative doseringssystemer er lette at bruge, har der længe været et ønske om at udvikle en tilsvarende medicin i tabletform (solid dosage form). Det har været en spændende rejse over næsten 20 år, men i 2019 lykkedes det at indhente godkendelse i USA til at levere vores færdige tablet til markedet. For uger siden lykkedes det ligeledes at få godkendelser til EU og Canada – og nye lanceringer forventes i løbet af 2020, så vi kan hjælpe endnu flere patienter.

Alle er enige om, at dette er en gamechanger for diabetesbehandling, og du har nu chancen for at komme med på rejsen og være med til at skrive et nyt kapitel i én af Danmarks største og mest attraktive virksomheder – Novo Nordisk.

Lige nu har vi 2 ledige (faste) stillinger som IT System Managers – den ene med bredt fokus og den anden med særligt fokus på vores produktionsstyringssystem, PAS-X. Så hvis du kan lide at være ’hvor det sker’ og har lyst til at hjælpe os med at etablere og sikre effektiv håndtering af IT & Automation, så læs endelig videre. Hvis du kender en person, der gør – del endelig opslag!

Om afdelingen

Oral Finished Products (OFP) er organisatorisk placeret i Product Supply (produktionen), der globalt set beskæftiger ca. 14.000 af Novo Nordisk mere end 42.000 ansatte. I OFP er vi stødt voksende og på nuværende tidspunkt er vi mere end 500 engagerede kolleger – og vi bliver kun større. Vi lykkedes i fællesskab og stræber efter at være på forkant med udviklingen inden for bl.a. teknologi, systemer og processer.

Du vil blive en del af IT & Automation teamet i afdelingen Technical Support, som er ansvarlig for vedligeholdelse og support af både IT, faciliteter, forsyning, udstyr og andre supportrelaterede funktioner. IT & Automations teamets ansvar er at initiere, drive og deltage i forskellige IT-relaterede opgaver med det formål at sikre vores produktion, compliance og fremtidige kvalitets- og myndighedskrav.

Du vil komme til at være en del af et team hvor der er en rigtig god stemning og et godt fællesskab. Vi er en gruppe mennesker med vidt forskellige baggrunde som har det til fælles, at vi alle går op i at hjælpe hinanden, have det sjovt og gøre en stor forskel.

Om Positionerne

I Oral Finished Products arbejder vi sammen om ét fælles mål; at levere vores produkt til de patienter, der skal bruge det, så vi kan gøre en livsændrende forskel. Du vil i begge stillinger bidrage til dette ved at arbejde for at sikre, at vores produktionsstyringssystemer understøtter vores tabletproduktion bedst muligt. En del af indholdet i rollerne afviger dog fra hinanden:

 IT System Manager (PAS-X):

Vores produktionsstyringssystem hedder PAS-X, og vi har i Technical Support ansvaret for, at det fungerer som forventet. Det vil sige, at vi skal sikre, at systemet er tilgængeligt, at det er i compliance med myndighedskrav, og at det fungerer stabilt. Det er ligeledes vores ansvar at undersøge og afdække, hvordan vi kan imødekomme ændringer, som forespørges af produktionen.

Du vil arbejde tæt sammen med den centrale IT organisation, og du kommer du til at være med til at drive et lokalt PAS-X Change Advisory Board. Du kommer altså til at have en bred samarbejdsflade og vil få et bredt indblik i vores organisation.

IT System Manager:

Det fleste af vores IT systemer er en del af produktionsudstyret, og vi har i Technical Support ansvaret for, at vores systemer er i compliance med interne og eksterne krav med fokus på GMP. Du vil blive IT System Manager på dine egne systemer, hvor du bl.a. vil være ansvarlig for IT Risk Assessments, IT Qualifications, User review report, IT Periodic System Evaluation m.m.

I begge roller vil din dagligdag handle om at koordinere aktiviteterne med vores stakeholders i produktionen og sammen med dem afdække hvilke løsninger, der er mulige at lave indenfor systemernes rammer og i henhold til gældende myndighedskrav. Skriv gerne i din ansøgning, hvilken af stillingerne du ønsker at søge – eller hvis du søger begge.

 I OFP gør vi en stor indsats for, at du som ny medarbejder vil få den bedst mulige start i dit nye job. De første dage vil du derfor tilbringe med andre nye medarbejdere, hvor I i fællesskab vil gennemgå et spændende introforløb. Områdechefen vil byde jer velkommen, og en kollega fra dit eget team vil agere som mentor og gennemgå din individuelle træningsplan samt sørge for, at du lærer IT-systemerne og produktionsprocesserne indgående at kende. Vi ved hvor vigtigt en god start er, og vi glæder os til at møde dig.

Kvalifikationer

Den idéelle kandidat er enten ingeniør, farmaceut, cand.scient., IT-uddannet og har 1-2 års (eller flere års) erfaring med produktion, procesoptimering og/eller IT. Det kan både være erfaring tilegnet gennem fuldtidsarbejde eller gennem studiejobs og praktikophold.

I begge roller er det vigtigste, at du har interesse og forståelse for procesoptimering, og at du har en interesse for at arbejde med optimering i en IT kontekst. Det er således ikke et krav, at du har indgående kendskab til IT systemer i en produktion, blot du har en forudgående interesse for at forstå IT, og at du har en systematisk og videnskabelig tilgang til dit arbejde.

Vi leder efter en person som trives i et foranderligt miljø hvor prioriteterne ofte skifter. Det er vigtigt at man sætter en ære i kvalitet, og er indstillet på at dokumentationsarbejde fylder en del i hverdagen, samt at man er team orienteret og nyder at have en hverdag med mange sociale interaktioner.

 Om Oral Finished Products i Novo Nordisk

I 2004 startede en ambitiøs og banebrydende rejse mod at blive verdens første medicinalvirksomhed, der leverer GLP-1 baserede-tabletter til markedet. Her mange år efter er vi så langt, at flere millioner patienter med type 2 diabetes har et oralt alternativ til injicérbare præparater. Et resultatet af dygtige, innovative og engagerede medarbejders indsats, som alle er stolte af at bruge deres dedikation til at sætte helt nye standarder inden for diabetes-behandling. Kom med ombord på vores rejse – her er mulighed for både personlig og faglig udvikling.

Kontakt
For yderligere information kontakt venligst Torben Rosenquist på +45 30777255.

Deadline

08.juni 2020 – Vi læser ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så send gerne når du har mulighed for det. Vi glæder os til at læse den.

Skriv gerne i din ansøgning, hvilken af stillingerne du ønsker at søge – eller hvis du søger begge.

Millions rely on us
To work for Novo Nordisk you will need the skills, dedication and ambition to change lives for the better for millions of patients living with diabetes and other chronical diseases. In exchange, we offer the chance to be part of a truly global workplace, where passion and engagement are met with opportunities for professional and personal development.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.