Jobbet "Datateknikere til Netcompany Operations" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Datatekniker til Netcompany Operations
Vil du arbejde med infrastruktur eller drift af store, komplekse IT-løsninger, der gør en konkret forskel for både vores samfund og private virksomheder? Er du nyuddannet med passion for enten Linux, Windows, Oracle, Azure eller VmWare - eller måske dem alle sammen? Så har du nu muligheden for at starte din karriere som Datatekniker i et af vores driftsteams i Netcompany Operations, hvor du kan udvikle dig inden for det tekniske område, du brænder for.

Netcompany Operations er en veletableret og ambitiøs driftsorganisation med ca. 90 teknikere, der står for alt fra samfunds- og forretningskritisk applikationsdrift til håndtering af infrastruktur i to topmoderne datacentre og i public cloud. Diversiteten i vores kunder er stor og spænder bredt fra mindre private virksomheder til store projekter for det offentlige. Vi er ikke interesserede i drift for driftens skyld, men arbejder med drift ud fra en vision om at gøre en forskel for vores kunders forretning. Vi forventer, at du skal have lyst til det samme!

Ny teknologi og intelligente løsninger er en prioritet i Netcompany Operations, og vi søger lige nu dygtige Datateknikere, der gerne vil lære, tage ansvar og drive egne opgaver fra A-Z, på nogle af Danmarks mest spændende driftsløsninger.

Vinkel din karriere i den driftsretning, du brænder for
Netcompany Operations består af seks forskellige teams, med både specialister og generalister, der arbejder med drift inden for forskellige tekniske områder:

  • Linux/Oracle
  • Windows
  • Cloud
  • Infrastruktur, herunder netværk, servere, backup og storage

Med afsæt i dine tekniske interesser, bliver du en del af ét af vores driftsteams, hvor du både kommer til at drive egne opgaver og arbejde tæt sammen med dine kolleger om at levere store driftsprojekter til teamets kunder. Du kommer til at lære af de bedste inden for dit interessefelt, men vi forventer også, at du kommer med en faglig ballast, så vi kan lære af dig.

Afhængigt af hvilket af vores driftsområder du bliver en del af, vil opgaverne variere og spænde bredt, og de kan eksempelvis være:

  • Daglig drift af én eller flere løsninger, herunder sikring af kontinuerlig og korrekt overvågning og backup, samt scripting og tuning af driftsplatformen
  • Deltagelse i projektarbejde som eksempelvis store opgraderings-, etablerings- og transitionsprojekter
  • Sikkerhed, fejlsøgning og optimering
  • Clusteradministration
  • Hvis du er interesseret i vores Infrastrukturteam, kan du også komme til at arbejde med vedligehold af vores administrative netværk (LAN) samt vedligehold, forbedring og styring af infrastrukturplatforme

Er du nyuddannet, ambitiøs og motiveret af at lære?

  • Alle i Netcompany Operations har en IT-teknisk baggrund og stor passion for IT-drift. Som vores nye kollega skal du have det samme, og vi ser gerne, at du er uddannet Datafagtekniker
  • Vi forventer ikke, at du er verdensmester i alle teknologier og operativsystemer, men du skal have lyst til at lære og bygge videre på det faglige fundament, du har med dig fra din uddannelse
  • Du behersker dansk i skrift og tale

PET sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelse i vores Netcompany Operations.

Netcompany Academy
Når du starter hos os, indleder du et forløb på Netcompany Academy - vores helt eget interne udviklingsprogram. Vi tror nemlig på, at løbende uddannelse gennem hele din karriere, er central for optimal udvikling og læring. Netcompany Academy sikrer en kontinuerlig mulighed for at dygtiggøre sig, og er således langt mere vidtrækkende end et traditionelt uddannelses- eller graduate-forløb. Vi kan garantere, at du vil udvikle dig langt hurtigere end noget andet sted i branchen. I tæt samarbejde med din Team Manager får du mulighed for at prøve kræfter med forskellige opgaver, teknologier og roller, så du selv kan præge din læring og karriere i Netcompany.

Ingen prioriterer det sociale højere end os
I Netcompany har vi et unikt sammenhold. Der findes ikke et sted i IT-branchen, som prioriterer det sociale højere end os. Fra legendariske fester, fredagsbarer og teamevents til sportsklubber, gaming nights, wakeboarding og meget andet. Fællesskabet og sammenholdet sikrer, at vi kan levere de bedste løsninger. Vi tror nemlig på, at vi præsterer bedst, når vi kender hinanden og har det sjovt sammen.

Er du klar til tage din karriere det næste skridt?
Send dit CV, karakterbevis og en motiveret ansøgning om dine interesser og hvilke teknologier, du gerne vil arbejde med i Netcompany Operations, til vores rekrutteringssystem via linket.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, så er du velkommen til at skrive til HR.DK@netcompany.com.

Alle kvalificerede kandidater opfordres til at ansøge uanset køn, race, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.