Jobbet "Dataspecialist til datamanagement i Ejendomsvurderingsprogrammet (nyuddannet eller med erfaring)" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kom og vær med til at dokumentere et avanceret it-system, der har stor betydning for samfundet og kommer til bestå i mange år. Vi tilbyder et job som dataspecialist, hvor man er med i alle dele af dokumentationen i en cykliske rytme, der sætter din evne til strukturering og datavisualisering i centrum.

Metadata Management – dit nye team
I kontoret Data Management i Implementeringsprogramment for Ejendomsvurderinger (ICE), bidrager vi til at sikre og validere, at ejendomsvurderinger sker på et korrekt grundlag, så ejerne af ejendomme får en ordentlig vurdering og kan betale en passende ejendomsskat.

Metadata Management (MDM) sikrer at ICE-programmets dataflow er dokumenteret, så det er transparent, hvordan data modtages, genereres og videreføres i Ejendomsvurderingssystemet, og at det sker i overensstemmelse med loven.

MDM består af 7 medarbejder som alle har en passion for nørderi med metadata og datadokumentation, og som har bred erfaring inden for forskellige aspekter af datadokumentation. Der er plads til grin, mens vi arbejder, og vi har en god ping pong kollegaer imellem. Som team går vi meget op i at komme så tæt som muligt på et fuldkomment billede af, hvordan data lineage ser ud pr. release.

Vi arbejder som et tværgående team, der understøtter udviklerne i at datadokumentere og er derfor i tæt dialog med løsningsarkitekter, udviklere, datatestere og jurister.

Det bliver din hverdag
Du er med til at indsamle viden til at dokumentere sammenhænge mellem metadata samt at udforske og analysere den indsamlede viden med henblik på at kvalitetssikre og understøtte programmet med dataminimering.

Dine arbejdsopgaver vil bestå i at:

  • afklare dokumentationsbehov
  • udarbejde og vedligeholde lineage for datapunkter
  • optimere datadokumentationsprocessen
  • gennemføre data- og dokumentationsafklaringer og analyser på tværs i programmet

Vi har fokus på optimering af processerne i samspillet mellem os og brugerne, som er udviklingsteamene, datatestere og jurister. 

Vi arbejder agilt efter SAFe-rammeværket, men har stadig faste opgavetyper, der skaber en god balance og stabilitet.

Derudover arbejder vi med:

  • Oracle Enterprise Metadata Management (OEMM), som er vores datadokumentationsværktøj.
  • Kortlægning og dokumentation af processer.
  • RPA, Python, R og MS Excel, som vi anvender til modtagelse af dokumentation og automatiseringsopgaver. 

Det leder vi efter
Du er analytisk, systematisk og er drevet af at dine leverancer er af høj kvalitet. Du brænder for at arbejde med store mængder data og kan bevare overblikket over disse. Du trives i at skabe orden og overblik, og du kan kommunikere kompleksiteten i dokumentationen med udviklere såvel som forretningen. Det afgørende er at du har den systematik samt fokus og drive, der sikrer fremdrift i leverancen.

Vi er åbne overfor nyuddannede eller kandidater med få års erfaring. Du har fokus på stor faglighed, der tager sit afsæt i en relevant uddannelse eller dokumenteret erhvervserfaring på området, som fx professionsbachelor indenfor informationsteknologi, bibliotekar med informations- og datavinkel, datamatiker eller en længere videregående uddannelse som cand. It eller lignede.

Det tilbyder vi dig 
Et job i en It-organisation med fokus på medarbejdernes indflydelse på opgaveløsning. Der er rig mulighed for at videreudvikle din faglighed og god mulighed for at tage ansvar for eget område. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en af de største udviklingsorganisationer i Danmark, hvilket giver mulighed for at indgå i faglige fællesskaber. Vi forstår værdien af work-life balance og har fleksibilitet i opgaveløsningen.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Ansøg” senest den 12. februar 2023.

Spørgsmål besvares gerne af product owner Annika Rindbæk Larsen via Annika.Larsen@ufst.dk eller kontorchef Brian Lygh via Brian.Lygh@ufst.dk.

Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.  Dit arbejdssted vil være Nybrovej 110-116, 2800 Lyngby.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder