Jobbet "Dataspecialist med flair for datamanagement til det nye ejendomsvurderingssystem" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

 Har du stærke analytiske evner, og er du proaktiv og kan drive processer? Så har vi jobbet der bringer din evne til datavisualisering til nye højder i Implementeringsprogramment for Ejendomsvurderinger (ICE).

”I kontoret ICE Data og Analyse har vi det store ansvar at dokumentere lovmedholdeligheden af det nye ejendomsvurderingssystem, som skal værdifastsætte alle privat- og erhvervsejendomme i Danmark. Vi leder efter en ny kollega, der vil være med til at bære det store ansvar og som motiveres af at arbejde med semantiske datasammenhænge samt logiske og fysiske datastrukturer” siger kontorchef Janus Agerbo.

Projekt Informationsarkitektur – dit nye team
Projekt Informationsarkitektur (IA) sikrer at ICE programmets dataflow er dokumenteret, så det er transparent, hvordan data modtages, genereres og videreføres i Ejendomsvurderingssystem, og at det sker i overensstemmelse med loven. Vi bidrager til at sikre og validere, at ejendomsvurderinger sker på et korrekt grundlag, så ejerne af ejendomme får en ordentlig vurdering og kan betale en passende ejendomsskat. Dokumentationen giver gennemsigtighed i, hvordan ejendomsvurderinger bliver lavet, så vurderingerne er troværdige.

IA består af 10 medarbejdere som alle har en passion for datadokumentation. Teamet har bred erfaring inden for forskellige aspekter af datadokumentation – og der er plads til grin imens vi knokler derudaf. Vi er et projekt, der arbejder som et tværgående kompetencecenter, der understøtter udviklerne i at datadokumentere og er derfor i tæt dialog med løsningsarkitekter, udviklere, datatestere i den tværgående kvalitetsstyring og jurister.

Dine arbejdsopgaver
Du er med til at indsamle viden til at dokumentere sammenhænge mellem metadata samt at udforske og analysere den indsamlede viden med henblik på at kvalitetssikre og understøtte dataminimering.

Dine arbejdsopgaver vil bestå i at:

  • afklare dokumentationsbehov med udviklingsteams, kvalitetsstyring og jurister (compliance).
  • udarbejde og vedligeholde lineage for datapunkter i samarbejde med udviklingsteams.
  • optimere datadokumentationsprocessen såvel i eget team som i relation til leverancerne fra udviklingsteamene.
  • gennemføre data- og dokumentationsafklaringer og analyser på tværs af udviklingsteams i ICE.

Vi har fokus på automatisering af processerne i samspillet mellem os og brugerne og derudover skal vi øge fokus på UX for brugerne, som er udviklingsteamene, datatestere og jurister. 

Vi arbejder agilt efter SAFe rammeværket, så det vil være en fordel, hvis du tidligere har arbejdet agilt.

Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med:

  • Metadata management systemer generelt og specifikt Oracle Enterprise Metadata Management (OEMM), som er vores datadokumentationsværktøj.
  • RPA, Phyton, R og MS Excel, som vi anvender til automatiseringsopgaver
  • VersionOne, Jira og Confluence

Dine kompetencer
Du er dataspecialist eller metadataanalytiker, og du har stor faglighed, der sandsynligvis tager sit afsæt i en relevant uddannelse eller dokumenteret erhvervserfaring på området, som fx professionsbachelor indenfor informationsteknologi, bibliotekar med informations- og datavinkel, datamatiker eller en længere videregående uddannelse som cand. It eller lignede. Det afgørende er ikke, hvor mange år du har været på arbejdsmarkedet, men at du har det drive, der sikrer fremdrift i leverancen.

Du er analytisk, systematisk og er drevet af at dine leverancer er af høj kvalitet. Du brænder for at arbejde med store mængder data og kan bevare overblikket over disse. Du får energi af at indgå i samarbejde med kolleger i og uden for teamet og er i stand til at kommunikere med udviklere såvel som forretningen.

Vi tilbyder 
Et job i en It-organisation med fokus på medarbejdernes indflydelse på opgaveløsning. Der er rig mulighed for at videreudvikle din faglighed, og der er god mulighed for at tage ansvar for eget område. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en af de største udviklingsorganisationer i Danmark, hvilket giver mulighed for at indgå i faglige fællesskaber. Vi forstår værdien af work-life balance og af at udnytte mulighederne for at løse visse opgaver via fjernarbejde.

Ansøgning og kontakt   
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 15. august 2021. Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Janus Agerbo på telefon 72 37 87 21. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.  Dit arbejdssted vil indtil videre være Nybrovej 110-116, 2800 Lyngby.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.