Jobbet "Datamatikere til agil udvikling i stort og komplekst IT-program i staten" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Drømmer du om at arbejde med nogle af de nyeste teknologier inden for IT og være en del af et større udviklingsteam, der arbejder ud fra agile principper? Synes du det lyder spændende at være med på et af de største og mest komplekse IT-programmer i staten og være med til at løse en opgave, som har stor betydning for det danske samfund?

I Toldprogrammet EUTK er vi i gang med at etablere et team af tekniske BA’ere og udviklere, der skal varetage forskellige udviklingsopgaver. Teamet skal bl.a. løse opgaver i samarbejde med vores transition og driftsteam og vores onboarding team, der onboarder økonomiske operatører i vores systemer. Du får en aktiv rolle i at være med til at opbygge et stærkt og effektivt team og sætte dit præg på opgaverne og hverdagen.

Teamet vil med den fornødne oplæring hurtigt opnå en stor berøringsflade. Vi sigter mod en sammensætning af kolleger med forskellige baggrunde og kompetencer, så vi på bedste vis kan imødekomme krav og ønsker. Primært søger vi dig, som er, eller ønsker at blive, Teknisk Business Analyst eller udvikler. Fælles for begge roller er, at den tekniske interesse udgør selve fundamentet i dit arbejde.

Arbejd agilt og med moderne teknologier
I det daglige er du tilknyttet systemteamet, som er en afdeling i Toldprogrammet EUTK. Her arbejder +20 af dine nærmeste kolleger. Vi er et stærkt team af medarbejdere og konsulenter, og vi er med til at udvikle fremtidens løsninger til glæde for Toldstyrelsen, som vi arbejder tæt sammen med.

Som Teknisk Business Analyst får du mulighed for et tæt samarbejde med virksomheder, der benytter sig af Toldstyrelsens nye IT-systemer. Rollen dækker:

  • onboarding af virksomheder til Toldstyrelsens nye IT-systemer
  • afdækning og beskrivelse af forretningsregler knyttet til udfyldelse af XML-skemaer
  • udarbejdelse af systemvejledninger til brug for teknisk onboarding
  • analyse af årsager til fejl som virksomhederne oplever ved indsendelse af angivelser

Du genkender XML og XSD såvel som samspillet mellem disse. Hertil kommer du med erfaring fra test, som du måske har varetaget med software som Postman eller SoapUI.

Kender du ydermere til Java, IntelliJ og Maven er det blot et ekstra plus. Vi ser gerne rollen besat af dig som er en selvkørende person, der er analytisk og struktureret i din tilgang og samtidig trives med at være opsøgende, når problemer og udfordringer skal afklares.

En anden vigtig del af teamets virke er at sikre, at Toldstyrelsens systemer varetages på betryggende vis. Det er af stor vigtighed, at systemerne kontinuert holdes oppe. Vi er derfor en del af den supportkæde, der er med til at sikre dette. Som medlem af teamet får du også mulighed for at dække denne opgave, der bl.a. indeholder opgaver som, at 

  • planlægge, etablere og udføre driftsopgaver
  • fungere som 3. line support på de systemer, vi drifter in-house
  • fungere i en 24/7 vagtordning under hypercare
  • planlægge overvågning og reagere på alarmer
  • deltage proaktivt i tilbundsgående fejlsøgning og løsning af fejl
  • planlægge, konfigurere, teste og gennemføre ændringer
  • skrive og højne kvaliteten af dokumentation af vores systemer

Fælles for begge roller er, at du får en solid opbakning og tæt samarbejde med baglandet, så du er klædt bedst muligt på til at varetage opgaverne.

Vi arbejder i Agile Teams – du medbringer teamånd og drivkraft
Du er formentlig i starten af din karriere i erhvervslivet. Vi forestiller os, at du er uddannet datamatiker og går med en drøm om at udvikle dig inden for IT. Du kan lide at arbejde med forskellige opgaver og har fokus på at udvikle dig inden for dit fagområde. Du er typen, der går nysgerrigt til opgaverne og kommer med et naturligt drive. Du er teamplayer og fokuserer på fremdrift i dine leverancer til den fælles opgave.

Kommer du med erfaring eller kendskab til udvikling, er der store muligheder for at deltage i forskellige projekter af varierende størrelse og type. Hos UFST vil du opleve, at vores kodebase spænder over en bred vifte af kodesprog. Dette gør vi for at opnå bedste løsning i det enkelte tilfælde. Listen inkluderer bl.a. Java, NodeJS, IntelliJ og C# som de mest anvendte.

Det vil være en fordel, at du har kendskab til agil udvikling og rammeværktøjet SAFe.

Toldprogrammet (EUTK)
I Toldprogrammet er vi pt. ca. 400 medarbejdere, herunder både interne medarbejdere og eksterne konsulenter. Vi har mange forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde, hvilket skaber et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø, hvor vi vægter læring og arbejdsglæde meget højt. Stemningen er god mellem os, omgangstonen uformel og selvom vi har travlt, spiller vi hinanden gode. Vi bor i moderne kontorfaciliteter på Frederiksberg lige ved Flintholm station og har fri parkering i kælderen.

Den nye EU-toldlovgivning medfører væsentlige ændringer både for det danske erhvervsliv og i Toldstyrelsen, hvor hovedparten af den samlede IT-portefølje skal udskiftes. Det vil have meget stor betydning for den danske import og eksport, for det indre marked, for vores danske virksomheder og for vores kolleger i Toldstyrelsen, som vi arbejder tæt sammen med.

Ansøgning og kontakt 
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via "Ansøg" link senest den 01. juni 2022. Vi afholder løbende samtaler, indtil vi har fundet de rette kandidater.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Henrik Schønning på 72373016 eller Jan Thorbjørn Bolton på 72375638.

Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner og dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg. 

Dette opslag er et genopslag, idet vi har brug for yderligere kræfter til at løfte den store opgave, der ligger foran os.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder