Jobbet "Datalog/cloud ingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brug dine erfaringer med Cloud-baserede teknologier til at skabe den næste generations driftsplatform for avanceret online styring

Hos Krüger har vi samlet vores softwareudvikling i ét team på tværs af alle afdelinger. Vi arbejder efter en tilrettet SCRUM metode med udviklere, der er tæt knyttet til vores it-serviceteam og projektafdelinger. Vores produkter kører hovedsageligt på Linux, og vi arbejder helst i Java. Vores STAR Utility SolutionsTM er blandt verdens førende styresystemer inden for vand- og miljøbranchen, og ambitionen er at udbygge denne position yderligere ved løbende udvikling af de avancerede styringer og af en stabil og brugervenlig IT-platform.

Dit nye kontor ligger enten i Søborg eller Aarhus, hvor i alt 10 kollegaer fra teamet arbejder i dag.

Dine arbejdsopgaver:
Du skal medvirke til, at al vores software udvikles på én fælles platform implementeret i Skyen med stor fokus på stabilitet og skalerbarhed. Vi benytter i stort omfang mange af de services AWS tilbyder til at opnå dette mål. Du har i høj grad mulighed for at påvirke retningen af udviklingen inden for de givne rammer. Du skal primært programmere, men konstant have fokus på at optimere processen med henblik på at skabe tilfredshed hos vores kunder. Du deltager i processen helt fra forståelse af ingeniørernes idéer, igennem udviklingen af softwaren og frem til idriftsættelsen af løsningen på anlægget.

Vi forestiller os, at du har erfaring med:

  • Linux
  • Generelt god netværksforståelse
  • Scripting (en eller flere af følgende: shell, bash, perl, python, ruby)
  • Amazon Web services, Specifikt ECS, ELB, ASG,m.v
  • Docker og har kendskab til datadog
  • System administration i et cloud miljø
  • Scrum

Endvidere tænker vi, du er uddannet ingeniør, datalog eller lignende.

Vi tilbyder dig:

  • En spændende og udfordrende stilling i en international virksomhed
  • Stor mulighed for selv at påvirke din karrieremæssige udvikling
  • Rare og hjælpsomme kollegaer i et travlt, velfungerende og uformelt miljø
  • Gode og tidssvarende ansættelsesforhold
  • Fokus på din trivsel

Ansøgning:
Du er velkommen til at få flere oplysninger hos projektchef Lars-Chresten Ekebjærg eller hos afdelingschef Sanne Olsen på tlf. 3969 0222. Send din ansøgning på dansk eller engelsk via "Ansøg" linket hurtigst muligt og senest den 19. december 2017. Skriv ”Datalog CLOUD” i emnefeltet. Vi ser frem til din ansøgning! 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder