Jobbet "Dataknuser til Swecos projektteam i Ørestad" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Da vi oplever stor efterspørgsel efter vores kompetencer og løsninger, udvider vi nu vores stærke team og søger derfor en ny kollega til databehandling. Stillingen er fysisk placeret på vores kontor i Ørestad.

Et team specialiseret i IT-løsninger til affaldsområdet
Du bliver en del af det team i Technology Solutions & Services, som arbejder med systemet RenoWeb. Vi er et team, der har specialiseret sig i IT-løsninger til affaldsområdet. Databehandling, udvikling og support er placeret i Ørestad, mens kundekonsulenterne holder til i hhv. Ørestad og Kolding. RenoWeb anvendes i dag i 66 kommuner og forsyningsselskaber, og er dermed det førende IT-system til affaldsadministration på markedet i Danmark.

Vi søger en dygtig databehandler til at styrke vores projektteam, der samarbejder tæt med vores kundekonsulenter og udviklere.

Beskrivelse af stillingen
I RenoWeb-teamet arbejder vi med kundernes data, og vores fornemmeste opgave er at sikre, at systemet opfylder kundernes krav til funktionalitet og daglig drift.

Vores kundekonsulenter får tit opgaver fra vores kunder, der går ud på at indlæse data i RenoWeb. Det bliver din primære opgave at analysere, behandle og operationalisere data fra kunderne, så det passer ind i RenoWeb’s datamodel og kan indlæses i systemet. Det er ofte komplekse og udfordrende opgaver, og det bliver derfor din opgave at finde gode løsninger på disse opgaver i dialog med den enkelte kundekonsulent, så løsningen opfylder kundens krav og ønsker.

Afhængig af dine interesser og kompetencer vil der også være mulighed for at arbejde med statistik, visualisering af data via GIS, udstilling af data via services m.v.

Vi forestiller os at du er uddannet cand.merc.dat, datalog, ingeniør, datamatiker, cand.it. e.l. og forventer, at du er en dygtig databehandler med gode SQL-kundskaber. Du har således styr på databasestruktur, datawarehouse og datamodellering men ligeledes også godt styr på dialogen med dine kolleger, og i den forbindelse er din evne til at kunne formidle komplekse datafindings på en let forståelig måde central.

Lidt om dig…
Vi forventer, at du kan begå dig i et kreativt miljø, hvor vidensdeling og samarbejde er en forudsætning for udførelse af det daglige arbejde. Arbejdet i vores konsulentteam og samarbejdet med vores dygtige udviklings- og supportteams giver dig store muligheder for at udnytte dine styrker, og samtidig også mulighed for at du kan præge din egen faglige udvikling.

Du sætter en ære i at have en god og konstruktiv kommunikation med dine kolleger. Du er struktureret i din tilgang til opgaverne, og du er god til at formulere dig på skrift og i tale. Du sætter en dyd i, at dit arbejde er gennembearbejdet, når du afleverer det.

Du er en holdspiller, som trives i et miljø med mange bolde i luften, hvor kunden forventer sit projekt færdigt til tiden i den rigtige kvalitet og til den aftalte pris, også når prioriteringerne af opgaverne ændrer sig fra dag til dag.

Dine personlige og faglige egenskaber:

  •  Du har flere års erfaring med databehandling med brug af SQL.
  •  Det er et plus, hvis du har erfaring med PostgreSQL, PostGIS, Geoserver, FME og evt. pgAdmin.
  •  Du er nysgerrig og begejstret for data og datasystemer.
  •  Du er systematisk, struktureret og detaljeorienteret: Der er mange, og meget forskellige datakilder, der skal integreres.
  •  Du er dygtig til at formidle data.
  •  Du er forretningsorienteret og forstår, at data skal bruges til at optimere vores kundeoplevelse og produkt og dermed vores indtjening.
  •  Du kan kommunikere på dansk og engelsk.

Du får mulighed for at arbejde med nogle af branchens stærkeste produkter
Du bliver en del af Technology Solutions & Services i Sweco, hvor du får ca. 80 engagerede og kompetente kolleger. Du skal være med til at sikre, at vores it-løsninger ikke kun lever op til vores kunders krav, men også konstant udvikles og bliver endnu bedre. Vi har højt til loftet i afdelingen, og du får gode muligheder for at præge dine egne opgaver.

Vi udvikler såvel større kundespecifikke løsninger som egne it-produkter i form af portalløsninger inden for teknik- og miljøområdet (eks. RenoWeb, DriftWeb, GivEtPraj og Spatial Suite). Løsningerne anvendes ofte i samarbejdet mellem borgeren, den kommunale administration og entreprenører.

Vores løsninger sikrer, at alle parter har de nødvendige oplysninger til rådighed for at træffe beslutninger og løse de aktuelle opgaver. De anvendes af en lang række af danske kommuner og dækker fagligt brede områder. Vores systemer retter sig mod mange forskellige brugerprofiler og derfor har vi stor fokus på brugerflade og arbejdsgange.

Desuden udvikler vi egen hardware i form at IoT-sensorer og registreringssystemer, der integreres i vores løsninger.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler.

Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, kan du kontakte Produktchef Anders Krøjmand Humle på tlf. 2723 6994 eller e-mail anderskrojmand.humle@sweco.dk. Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest d. 18. juni 2021.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.