Gå til hovedindhold
Jobbet "Datacentermedarbejdere" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Datacentermedarbejdere til Politiets Efterretningstjeneste

Søborg, Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste
Kan du se dig selv tage ansvar for drift og udvikling af Datacenter området i en organisation, der arbejder for at modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund?

PET står overfor at skulle implementere flere nye it-løsninger og udskifte en række platforme. Det er forretningskritisk, at datacenter faciliteterne er klar til at tage imod projekterne og at der er et solidt fundament for stabil drift med høj tilgængelighed. 

Dit arbejde er grundlaget for at samtlige IT systemer er tilgængelige.

Drift, implementering, tekniske anlæg og dokumentation
Du bliver en del af IT-drift, hvor du sammen med dine nærmeste kolleger har ansvar for den løbende drift og udbygning af vores datacentre og krydsfelter. Der er en bred vifte af opgaver og produkter, hvor de typiske opgaver er:

  • Opsætning og grundkonfiguration af udstyr
  • Fejlsøgning og -rettelser struktureret efter ITIL principper
  • Patching i krydsfelter
  • Løbende gennemgang og test af installationer
  • Kontakt til underleverandører af tekniske installationer
  • Kontrol og overvågning af de fysiske forhold
  • Udarbejdelse af dokumentation

En prioriteret opgave, konkrete succeskriterier og efteruddannelse
Indenfor de tre til fire første måneder har du gennemført mindre implementeringer samt udarbejdet og kvalitetssikret dokumentation for udvalgte dele af datacenter infrastrukturen. Herudover er du fortrolig med de grundlæggende procedurer, som gælder alle former for ændringer i infrastrukturen. 

På længere sigt bidrager du til enhedens mål om stabil, proaktiv og sikker drift og samtidig med, er du integreret som den naturlige samarbejdspartner for resten af IT-drift.

Din faglige og personlige udvikling er vigtig for os. Vi stiller dig udfordrende opgaver, men sætter dig i en position, hvor du lykkes. Det gør vi gennem efteruddannelse i form af sidemandsoplæring fra kollegaer og fra specialiserede konsulenter, selvstudie, leverandørkurser og branche(efterretningstjenester)konferencer.

En kandidat der kombinerer praktik og teknik
Du er sandsynligvis uddannet inden for el- eller IT området med stort kendskab til de fysiske forhold i datacentre. Du har praktisk erfaring med:

  • Køling, strøm, overvågning og kabling
  • Leverandørkontakt i forbindelse drift og implementering

Du arbejder struktureret. Det kommer til udtryk ved, at du fejlsøger og –retter hurtigt og professionelt ved incidents indenfor arbejdsområdet. Som person er du tryg ved selvstændigt at prioritere indkomne opgaver i overensstemmelse med aftalte rammer og deadlines. Det stiller krav til, at du bevarer overblikket over dine opgaver og hurtigt kan skifte mellem dem.

Vi tilbyder engagerede og ansvarsfulde kollegaer, som er teknisk stærke og går det ekstra stykke for hinanden. Til gengæld forventer vi, at du udfordrer os på opgaver, løsninger og processer, så vi fortsat kan levere stabil og sikker drift.

Ansættelsesforhold
Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2019.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst.

Polititjenstemænd lønindplaceres efter klassificeringsaftalen og eventuelle lokallønstillæg lukkes.

Deltagelse i vagtordning kan komme på tale.

Dit nye arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste med adresse på Klausdalsbrovej 1. 2860 Søborg.

Det er en forudsætning for ansættelse i Politiets Efterretningstjeneste, at du kan sikkerhedsgodkendes. 

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed. Det anbefales, at du som ansøger ikke videregiver oplysninger om din ansøgnings- og eventuel ansættelsesproces hos PET. Ved eventuel ansættelse vil yderligere vejledning omkring fortrolighed blive givet.

Kontakt
Ønsker du yderligere information vedrørende den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte os på telefon 41 22 04 30 mellem kl. 11 og 12 på hverdage. Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og politiet generelt www.jobipolitiet.dk. ;

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Søger du flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Alle kvalificerede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Vi forventer at afholde samtaler i uge uge 5.

Ansøgningsfrist: 22. januar 2019

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder