Gå til hovedindhold
Jobbet "Databasespecialist" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Databasespecialist søges til frisættelse af DMI’s data om vejr, hav og klima
Vil du bidrage til frisættelsen af DMI’s data om vejr, hav og klima, så de bliver tilgængelige for alle? 

Har du det tekniske overblik over databaser, og er du god til at sikre fremtidsorienterede database-løsninger? Tænder du på at arbejde med data, der sikrer menneskeliv og forbereder Danmark på klimaforandringer samt støtter økonomisk og miljømæssig planlægning i samfundet? Så vil jobbet som databasespecialist på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) være noget for dig! 

DMI er instituttet, der forbinder naturens kræfter med teknologiens styrker. Vi har alt fra de mindste små tekniske finurligheder til de vildeste IT-løsninger og en supercomputer placeret på Island. DMI spænder bredt og har en lang IT-historik bag sig. Vi udvikler nye løsninger, driver og vedligeholder ældre IT-systemer, samtidig med at vi er præget af videnskab og forskning. Her bliver du konstant udfordret af alt det, som vejret kan rive med sig verden over, f.eks. klimaforskelle, der forandrer verden fra dag til dag. 

Vi ved at opbygge en ny afdeling for frie data, som i tæt samarbejde med resten af DMI skal etablere en distributionsløsning til frisættelsen af DMI’s data. 

Om jobbet 
DU får en afgørende rolle i udviklingen af løsningen til frisættelsen af DMI’s data om vejr, hav og klima, så de bliver tilgængelige for alle. 

Dine opgaver vil blandt andet omfatte: 

  • Opbygningen og udviklingen af databaser til frisættelsen af DMI’s data på DMI’s big data platform (Hadoop/HDFS på Isilon storage) 
  • Udvikle processer til at transformere data fra relationelle produktionsdatabaser til Hadoop 
  • Transformere kørende produkter over på nye platforme 
  • Sikre robuste løsninger, der kører 24/7 

Om dig  
Du er en dygtig, kreativ og kvalitetsbevidst databasespecialist. Du motiveres af at have overblik, arbejde struktureret og tage ansvar for dit fagområde. Du har fokus på fremdrift og kvalitet i leverancer - også gennem lange projekter. 

Vi forventer, at du har: 

  • En relevant mellemlang- eller videregående IT-uddannelse, f.eks. datalog, ingeniør, cand.it, eller tilsvarende kompetencer 

Det er en fordel, hvis du har erfaring med: 

  • Hadoop, herunder Hive, HBase mv. 
  • Kafka, Spark og lignende 
  • Håndtering af store datamængder (flere petabytes) 
  • Datamodellering 
  • Relationelle databaser 
  • Opbygning og drift af 24/7-miljøer  
  • Agil udvikling 

Du skal kunne arbejde både selvstændigt og som holdspiller, og du skal kunne begå dig på dansk og engelsk. 

Om os 
DMI er en af Danmarks mest spændende og udfordrende IT- og infrastrukturarbejdspladser. DMI har en omfattende teknisk infrastruktur, herunder udviklings- og driftsaktiviteter ifm. alt fra supercomputeranlæg over satellit- og telemålingssystemer til mobile løsninger og avancerede præsentationssystemer, bl.a. dmi.dk og snart en løsning til distribuering af DMI’s data. På DMI arbejder der ca. 65 engagerede it-medarbejdere, herunder bl.a. udviklere, datamodellører og it-infrastrukturarkitekter. 

Vi tilbyder en afvekslende og udfordrende hverdag i et uformelt og dynamisk miljø. Her er højt til loftet og plads til den enkelte. Vi tilbyder dig muligheden for at være en væsentlig spiller inden for styrkelsen af det teknologiske fundament på DMI. 

Hvad så nu? 
Ansættelse og aflønning: Sker i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg svarende til dine kvalifikationer 
Ansættelsesområdet: Er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med tilhørende institutioner  
Arbejdstid: Stillingen er til fastansættelse på 37 timer pr. uge 
Tiltrædelse: Stillingen er til besættelse snarest muligt 
Yderligere oplysninger: Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Afdelingschef for Frie Data, Morten Thaarup +45 2399 7557
Ansøgningsfrist: Søndag den 9. december 2018 
Ansættelsessamtaler: Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag den 14. december 2018. En eventuel samtale kan tage udgangspunkt i en konkret opgave. 
Stillingen søges: For at søge stillingen skal du klikke på linket "Ansøg", og følge instruktionerne. 

Vi ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder og etnisk baggrund. 

Der findes ikke en arbejdsplads magen til i Danmark. Vil du vide mere om, hvorfor det er noget helt særligt at være en del af DMI, så klik ind på DMI.dk og læs ”Om DMI”. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.