Har du det skarpe overblik?
Til en nyoprettet stilling søger vi nu en dygtig dataanalytiker, der tilbydes muligheden for at arbejde med en af landets største datagrundlag. Og det siger ikke så lidt. Faktisk kan det sige os en hel masse, for det giver helt unikke muligheder i vores analysearbejde. Muligheder, du ikke finder mange andre steder.

Du kommer til at arbejde med data, der understøtter ATP’s administrationsforretning i arbejdet med at finde fejludbetalinger og minimere snyd med offentlige midler. Helt konkret er vi på udkig efter dig, der har overblik og lyst til at:

  • udsøge, manipulere og præsentere data i SQL og Python
  • deltage i levering af datagrundlaget, registersamkørsler og foretage udsøgninger i data, der er med til at forhindre snyd og fejl i udbetalinger
  • foretage analyser af konkret data, der er behov for til registersamkøringer
  • videreudvikle vores nuværende Python-baserede platform
  • indgå i tæt samarbejde med afdelingens specialister og ansvarlige på ydelsesområder med fokus på at udvikle og teste nye udsøgningskriterier.

Er du selvkørende?    
Vi forestiller os, at du er uddannet enten ingeniør, datalog, cand.merc.(it.) eller cand.IT og har et par års relevant erfaring med at håndtere og analysere store datasæt. Stillingen er kendetegnet ved stor frihed og ansvar, hvorfor det er afgørende, at du nyder at være selvkørende, sætte nye ting i gang, udfordre nuværende og finde løsninger for evt. forhindringer undervejs. Derudover har du gerne:

  • et godt kendskab til SQL og/eller Python
  • erfaring med Git og Azure Devops
  • et generelt godt IT-kendskab
  • erfaring med Scrum.

Vil du arbejde med data til gavn for Danmark?
Du bliver en del af Den Fælles Dataenhed med 23 dygtige kolleger, der alle sætter en ære i at udvikle fede løsninger, der skaber maksimal forretningsværdig. Vi har ansvaret for at udvikle løsninger og værktøjer, der gør offentlige myndigheder i stand til at gennemføre en koordineret og helhedsorienteret kontrolindsats. Vi opererer blandt andet med softwareudvikling, webservices, og data science, og har som central specialenhed fokus på at forebygge og identificere fejludbetalinger, så de hurtigst muligt korrigeres og undgås i fremtiden.

ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. Vi udbetaler årligt cirka 250 mia. kr. og er dermed Danmarks største udbetalingshus af velfærds- og sikringsordninger. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.

Send en ansøgning
Vi glæder os til at høre fra dig. Send os gerne dit CV senest 9. august. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Claes Martinsen på tlf. 2927 3786.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.