Gå til hovedindhold
Jobbet "Data scientist" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Data scientist til FE’s Computer Network Operations-kapacitet

Vil du være en del af FE’s operative indsats i cyberspace? Har du evnen til at finde sammenhænge og relevant information i store og komplekse datamængder? Har du flair for datamodellering? Evner du at sætte dig ind i nye it-systemer? Ser du muligheder i at udvikle data-drevne løsninger og analyser? Kan du formidle kompliceret stof til folk med andre fagligheder end dig selv?

Du bliver udfordret og udviklet
Dit primære arbejdsområde vil være udviklingen af datadrevne løsninger og analyser af betydning for FE’s CNO-opgave som en væsentlig del af et analyseteam med såvel civile som militære analytikere. Dine opgaver vil primært være fokuseret på modellering af indhentet datamateriale samt udvikling af og forståelse for nye datakilder.

Du vil være en integreret del af et operativt analyseteam, og her vil du i samarbejde med forskellige faggrupper bidrage til at målrette den militære CNO kapacitet mod fjendtlige aktøres digitale infrastruktur.

Du vil fungere som bindeled mellem teamet og FE’s tekniske indhentningsdiscipliner for at sikre den bedst mulige forståelse for sammenhængen mellem teamets behov, de indhentede data og omsætningen af disse til operative efterretninger.

Som data scientist bidrager dine analyser direkte til teamets operative opgaveløsning, og du vil fra første færd blive involveret i udvikling af udnyttelsen af data til målopdagelse, måludvikling og målretning i teamets indsats.

Du kommer til at deltage i relevante tværfaglige arbejdsgrupper sammen med dedikerede og dygtige kollegaer fra hele tjenesten og andre efterretningstjenester.

FE har som efterretningstjeneste mulighed for at få adgang til informationer, som andre gerne vil holde hemmelige. Vi kan tilbyde et spændende arbejdsmiljø, som er præget af dine kollegaers vilje til at gøre en indsats for Danmarks sikkerhed, og hvor samarbejde, nysgerrighed, ambitioner og engagement er i højsædet.

Vi vægter din mulighed for faglig og personlig udvikling meget højt.

 

Du og din baggrund er vigtig
Du har en naturvidenskabelig uddannelse på bachelor-, diplom- eller kandidatniveau, eksempelvis matematik, fysik, datalogi eller ingeniør. Måske har du en anden relevant baggrund.

Du har erfaring med datadrevet analyse og datatransformation, og du formår at udnytte og udvikle strukturerede såvel som ustrukturerede data og omsætte dem til operative efterretninger. Du har erfaring med databaseteknologier, eksempelvis Elasticsearch/Kibana, Hadoop økosystemet eller SQL, og med scripting i et eller flere programmeringssprog, eksempelvis Python, R eller Scala.

Du har forståelse for statistiske metoder og Machine Learning metodikker. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til softwareudviklingsprocesser.

Hos os er opgaverne forskellige fra gang til gang, og det kræver, at du synes det er sjovt at tænke anderledes, og afsøge kringlede veje i forskelligartede datakilder.

Du udviser gode teamegenskaber, har lyst til at samarbejde med kollegaer med meget forskellige fagligheder og baggrunde og kan sikre videndeling til gavn for udviklingen i hele organisationen.

Du har evner til hurtigt at tilegne dig dybdegående viden på forskellige informationsteknologiske områder, og du har gode analytiske evner, herunder evnen til at se sammenhængen i detaljerne.

Du brænder efter at bidrage til den operative indsats på FE’s prioriterede områder, og du er nysgerrig efter at analysere data på tværs af FE’s all-source indhentning.

 

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) arbejder for at beskytte Danmark og det danske demokrati. Vi opnår vores viden gennem målrettet efterretningsarbejde, og bruger den til at vurdere, bekæmpe og rådgive om aktuelle og fremtidige trusler. Det gør vi ved at indhente og analysere oplysninger om forhold i udlandet, som har betydning for Danmark og danske interesser.

FE er både Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste, Danmarks militære sikkerhedstjeneste og den nationale it-sikkerhedsmyndighed, der sikrer et stærkt cyberforsvar.

Vi stræber efter at omsætte vores viden til effekt. Vores målsætning er at være en af de mest dynamiske og operativt fokuserede vestlige tjenester af sin art. Vores viden gør og skal gøre en forskel for Danmark og danske interesser.

Opgaven for den militære CNO-kapacitet er at levere effekt gennem defensive og offensive cyberoperationer.

 

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.  

 

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV eller LinkedIn profil via knappen til højre og sikre dig, at den er fremme senest den 7. september 2018.

Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted uge 38 og stiler mod en ansættelse fra 1. november 2018.

Forud for deltagelse i samtaler vil kandidater skulle gennemgå on-line tests; i forbindelse med afholdelse af samtaler vil der tillige indgå skriftlige tests.

Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 3332 5566, lokal 5006, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk , hvor du blandt andet finder vores ”Beretning” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder