Gå til hovedindhold

Anvendelse af data i undervisningssektoren vil spille en nøglerolle i at gøre fremtidens læring endnu bedre. Vil du være en del af denne udvikling, og er du vild med at arbejde med data, tal og analyser? Så er et job i Center for Data og Analyse måske noget for dig.  

Styrelsen for It og Læring (STIL) har et stærkt data- og analysemiljø med 28 medarbejdere. Vi arbejder med data, som bl.a. indberettes fra uddannelsesinstitutionerne og omsætter dem til centrale nøgletal og analyser til brug for opfølgning, politik- og kvalitetsudvikling i undervisningssektoren. Vi har store ambitioner, ønsker at data i datavarehuset skal bringes mest muligt i spil - både internt i ministeriet, men også blandt sektorens mange aktører.  

Du vil passe godt ind i Center for Data og Analyse, hvis det kribler i fingrene for at sidde med data og dataanalyse og har teoretisk eller praktisk erfaring med at behandle grunddata af høj kvalitet. Ligeledes ser vi gerne, at du har interesse for nye metoder til at bearbejde og analysere data, og samtidig har øje for at indsamlingsmetoder og statistikkompetencer skal være på plads, for at analyser kan give relevant viden. Det du ikke kan, lærer vi dig, så du kan blive klædt på til en karriere inden for data og analyse.  

Hør mere om stillingen og mød centerchef Elsebeth Hauge: http://bit.ly/ElsebethHauge

Dine opgaver  
Vi forestiller os, at du bidrager med at løse følgende opgaver:

  • Analysere på vores data, hvor vi fx sammenstiller data fra forskellige kilder for at få ny indsigt, laver statistiske modeller og lign.      
  • Dataindsamlinger fra uddannelsesinstitutionerne og centrale IT systemer, som kvalitetssikres til statistik- og analysebrug      
  • Udarbejde og formidle statistik og analyser til initiativforslag, ministersager, præsentationer og kurser.  
  • Indarbejde og formidle vores data og tal i ministeriets datavarehus (www.uddannelsesstatistik.dk)  

Opgaverne vil naturligvis kunne tilpasses efter dine kompetencer og forudsætninger.  

Din profil  
Du har sandsynligvis et par års erfaring fra job eller studiejob, hvor håndtering af store datamængder var en del af hverdagen. Du kan være en udadrettet profil, der også brænder for at formidle brugen af data, eller måske trives du bedst med primært at indsamle og kvalitetssikre data. Vi vil meget gerne høre, hvilken type du er.  

Vi vil lægge vægt på, at du:

  • har interesse for, og gerne erfaring med, dataindsamling og kvalitetssikring af data til statistisk brug.  
  • har evner for at formidle og kommunikere data på en letforståelig måde - også til målgrupper, der normalt ikke arbejder med statistik, så data bringes mest muligt i spil.  
  • er udadvendt og god til at samarbejde og skabe relationer - både inden for og uden for ministeriet.  
  • har kendskab til de mest almindelige statistiske analysemetoder.  
  • har en analytisk tilgang til de data, du arbejder med.  
  • har erfaring med statistikprogrammer/værktøjer som fx SAS, SQL, STATA, SPSS, R - eller tilsvarende.  
  • har en relevant videregående uddannelse, eller tilsvarende kompetencer opnået på anden vis.  

Hvem er vi?  
Styrelsen for It og Læring er en del af Undervisningsministeriet. Vi fremmer den digitale udvikling på undervisningsområdet, og vores primære fokusområder er øget anvendelse af it i undervisningen og understøttelse af effektiv institutionsdrift ved brug af it.  

Vi beskæftiger ca. 300 medarbejdere i København og Aarhus.  

Konkret bliver du i styrelsen en del af Center for Data og Analyse, der samarbejder tæt med vores kontor for IT-sikkerhed og databeskyttelse om at vores data, som ofte er om eleverne, opbevares og behandles sikkert og efter gode dataetiske retningslinjer.  

Vi tilbyder  
Vi tilbyder et alsidigt, selvstændigt og udfordrende job i et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer.  

Flere oplysninger  
På vores hjemmeside stil.dk kan du læse mere om, hvad vi laver, og hvem vi er. Du kan se mange af de statistik- og analyseprodukter vi laver på både uvm.dk og i datavarehuset (www.uddannelsesstatistik.dk)  

Du er også velkommen til at kontakte Centerchef Elsebeth Hauge på tlf. 2276 1605, e-mail: eha@stil.dk, for at høre mere om stillingen.  

Løn og ansættelse  
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst i staten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.  

Stillingerne ønskes besat pr. 1. august 2018.  

Arbejdsstedet er Vester Voldgade 123, 1552 København V.  

Ansøgning  
Ansøgningsfristen er den 23. maj 2018. Vi forventer at holde første samtaler den 31. maj og 1. juni 2018 og 2. samtaler den 11. juni 2018.  

Ansøgningen skal indeholde dokumentation for uddannelse (eksamensbevis) og eventuel tidligere beskæftigelse.  

Hvis du går videre til 2. samtalerunde, vil du blive bedt om at udfylde en personprofil om dine adfærdspræferencer samt gennemføre en kognitiv test.  

Du søger stillingen via "Ansøg" linket her på siden, hvor du kan uploade din ansøgning og relevante bilag indtil ansøgningsfristens udløb.  

I Styrelsen for It og Læring ønsker vi en sammensætning af medarbejdere, der afspejler det omgivende samfund, og vi vurderer udelukkende ansøgere på baggrund af kvalifikationer og kompetencer.  

Læs mere om Styrelsen for It og Læring på stil.dk. Her kan du også møde en medarbejder og læse mere om vores rekrutteringsproces og arbejdsplads.

Vi glæder os til at høre fra dig.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

location_on
Arbejdssted
København K
keyboard_arrow_up
Udgivet
02. maj 2018
keyboard_arrow_down
Slutdato
23. maj 2018
phone
Kontakt
Elsebeth Hauge
Tlf.: 2276 1605
work
Type
Fastansættelse

Jeg er interesseret


Vis din interesse for dette job ved at udfylde og indsende denne formular.


Jobfinder deler kun dine oplysninger med ansættende virksomhed, som kan kontakte dig for en uforpligtende samtale, hvis dine kvalifikationer passer til jobbet.

Når du trykker send, accepterer du samtidigt vores Brugerbetingelser
Hvis du ikke allerede har en konto på Jobfinder, opretter vi automatisk en for dig. Du modtager en email med flere oplysninger.