Jobbet "Data Engineers søges til ejendomsvurdering" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kunne du tænke dig at få indsigt i eller udvide din viden om de datakilder der anvendes til beregningen af ejendomsvurderingen? Trives du med opbygning og fremtidssikring af indsamling og udstilling af kildedata? Så kan ICE Data og Analyse være det rette sted for dig!

Vi har i kontoret ICE Data og Analyse, ansvaret for drift og videreudvikling af datagrundlaget for den datadrevne ejendomsvurdering. Derfor er det særligt vigtigt at vi i teamet har en god forståelse for de datakilder vi arbejder med. Vi har behov for at udvide teamet med flere Data Engineers, der kan vedligeholde og videreudvikle vores datagrundlag. Vi søger derfor 1 senior og 1 junior Data Engineer til teamet.

Om jobbet
Du vil indgå i et DataOps team, hvor der arbejdes efter agile principper. Teamet har ansvaret for den daglige drift i forbindelse med indhentning og behandling af data fra vores leverandører, samt videreudvikling og vedligeholdelse af løsningen. Du skal med din faglighed og dataforståelse, være med til at sikre kvaliteten i vores datagrundlag.

Dine væsentligste opgaver bliver at:

  • sikre stabil drift
  • videreudvikle og vedligeholde datamodellering til det eksisterende datagrundlag
  • implementere nye datakilder
  • foretage fejlrettelser
  • bistå med ad hoc dataudtræk.

Om dig 
Du brænder for at arbejde med data i et driftsteam. Du er drevet af, at dine leverancer er af høj kvalitet, og du er god til at bevare overblikket. Du får energi af at indgå i samarbejde med kolleger i og uden for teamet. Du har stor faglighed, der sandsynligvis tager sit afsæt i en uddannelse på kandidatniveau, og du har erfaring med ETL og/eller MS SQL.

Senior Data Engineer 
Til rollen som senior Data Engineer forestiller vi os, at du har minimum 3-5 års relevant erhvervserfaring. Det er en fordel, hvis du samtidig har erfaring fra ejendomssektoren - men det er ikke en forudsætning for ansættelse.

Vi forventer, at du har en relevant uddannelse eller dokumenteret erhvervserfaring på området, som fx cand.IT, datanom, datamatiker eller lignede. 

Det er en fordel, hvis du har kendskab til ejendomsdata. Ligesom det er en fordel hvis du har erfaring med:

  • Java
  • .NET
  • SAS DI Studio
  • AWS
  • SAFe
  • VersionOne, Jira og Confluence

Junior Data Engineer
I juniorrollen søger vi en person, der har interesse for at udvikle sine kompetencer inden for datamodellering, data warehouse og ETL. 

Vi forventer, at du har en relevant uddannelse, som fx cand.IT, datanom, datamatiker computer science eller lignede. 

Som person ser vi gerne at du er:

  • glad for at arbejde i et driftsteam
  • proaktiv og tager ejerskab for problemløsning
  • god til at prioritere din egen tid
  • har fokus på leverancekvalitet og dokumentation.

Vi tilbyder 
Et job i en It-organisation med fokus på medarbejdernes indflydelse på opgaveløsning. Der er rig mulighed for at videreudvikle din faglighed, og der er god mulighed for at tage ansvar for eget område. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en af de største udviklingsorganisationer i Danmark, hvilket giver mulighed for at indgå i faglige fællesskaber. Vi forstår værdien af work-life balance og af at udnytte mulighederne for at løse visse opgaver via fjernarbejde.

Ansøgning og kontakt   
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Ansøg” senest den 2. marts 2021. Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Janus Agerbo på telefon 72 37 87 21. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil indtil videre være Nybrovej 110-116, 2800 Lyngby.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder. 

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen  
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’  

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.  

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.  

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.