Jobbet "Data engineers med øje for den tværgående arkitektur" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Om stillingen
Statens BI sikrer, at beslutninger træffes på et oplyst og korrekt grundlag. Med data som fundament gør vi viden tilgængelig, visualiserer det format som vores kunder ønsker, og leverer ledelsesinformation, samt datagrundlag til brugernes egenudviklede analyser.

Vi har et klart og tydeligt mål om at skabe gennemsigtighed for den enkelte medarbejder og at understøtte styring og resultatskabelse i de enkelte institutioner. Ligesom vi leverer data til analyser på tværs af staten. Det er et spændende og kompliceret arbejde, hvor den enkeltes indsats kan måles direkte i de beslutninger, der træffes på tværes af staten

Vi søger data engineers, der i samarbejde med vores Product Owners, kan skabe sammenhæng på tværs af løsninger og arkitektur og sikre, at vi følger best practics. Hertil benytter Statens BI teknologier fra Microsoft.

Om dig
Vi ser gerne, at du har følgende færdigheder

  • Et indgående kendskab til SQL, SSIS, SSMS, SSAS, og SSRS, eller god erfaring med tilsvarende teknologier. 

  • Erfaring med dimensionel modellering, herunder multidimensionelle kuber og stjerne skemaer. Erfaring med udvikling og forvaltning af et BI datavarehus med et særligt fokus på performance, stabilitet og store datamængder (BIG data), i et set-up med mere end 400 kunder og 20.000 brugere. Stærke analytiske evner og kan arbejde med høj kompleksitet, når forretningskrav skal omdannes til løsninger.  

  • Erfaring med Power BI er en fordel men ikke afgørende.

Du vil blandt andet komme til at arbejde med:

  • Udvikling og test af nye datamodeller og ETL-processer i samarbejde med vores forretningskontorer og øvrige kollegaer i teamet.

  • Sikre at vi overholder standarder og best practice.

  • Vedligehold og optimering af eksisterende datamodeller og ETL-processer,

Om os
Vi garanterer et meningsfuldt job med tæt kontakt til kunderne, hvor faglige udfordringer og personlig udvikling er i fokus fra første dag. Vores BI-team består af 12-15 gode kollegaer, hvor faglighed, ansvar og godt humør er i højsædet, for det skal være sjovt at gå på arbejde.

BI-teamet indgår i Økonomistyrelsens Center for Systemer, som er et af de største it-udviklingsmiljøer i staten. I Systemcenteret er vi i alt 160 dygtige og ambitiøse it-specialister, der arbejder med it-udvikling, drift, support, infrastruktur, arkitektur og sikkerhed – alt sammen i tæt dialog med og inddragelse af vores kunder.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.

Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan opnå en sikkerhedsgodkendelse af graden ’hemmelig’ og fastholde den under hele ansættelsesforholdet.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Morten Bødtcher på 30 68 85 17 eller Product Owner Anne Marie Kring Jensen på 20 58 32 26.

Ansøgning
Din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag sendes via statens e-rekrutteringssystem - Tryk på knappen "Ansøg". 

Indsend senest d. 6/6-2022

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.