Jobbet "Data Engineer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du kickstarte din IT-karriere som Data Engineer i Skatteforvaltningen? Bliv en del af vores nye Juniorforløb

Brænder du for at løse en samfundskritisk opgave? Har du evnen til at automatisere og strømline datapipelines? Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab og arbejde teambaseret i et agilt udviklingsmiljø? Så har vi brug for dig som ny Data Engineer!

Kollegaer siger:

”Der er stor variation i opgaverne og mange fagligheder kan sættes i spil. Derfor er der gode udviklingsmuligheder i UFST”.

UFST har været et fantastisk spring fra studie og ud i arbejdslivet. Opgaverne er spændende og relevante, og man bliver hurtigt udfordret på sin faglighed. Samtidig bidrager jeg til en vigtig samfundsopgave, der for mig, er den perfekte måde at give tilbage på.”

Vi søger flere nyuddannede Data Engineers og juniorprofiler til vores nye Juniorforløb. Der er tale om et intensivt forløb på 10 uger og består af undervisningsmoduler, kurser, introduktioner med relevante fagpersoner og øvelsesopgaver. Hele din onboarding strækker sig dog over dit første halve års ansættelse. Du får tilknyttet en mentor som faglig sparringspartner og støtte i det team, du skal sidde i, og der vil være forløbsansvarlige, som står for aktiviteterne i Juniorforløbet.
Med Juniorforløbet sætter vi din læring og kompetenceudvikling i centrum. Du får en unik mulighed for at deltage i et forløb, der er skræddersyet til juniorprofiler, og som vil give dig det bedste udgangspunkt for at udvikle din faglighed og få erfaring i en kompleks organisation.

Fremtidens løsninger
Din opgave bliver at levere datagrundlaget for fremtidens løsninger og bidrage til, at Skatteforvaltningen kan arbejde datadrevent. Vi udvikler løsninger for og leverer data til mange forskellige samarbejdspartnere, både Business Intelligence, men også til Robotics (procesautomatisering), Dataanalyse (AI, primært i form af Machine Learning) og dataintegration med eksterne samarbejdspartnere.

Din rolle som Data Engineer
Du bliver en del af det faglige fællesskab i centeret Data Warehouse og Business Intelligence, der består af Data Engineers og BI forretningskonsulenter i både København og i Middelfart.

Din rolle bliver fx at:

  • arbejde med ETL i sin helhed
  • udvikle og implementere standardiserede og automatiserede ingest-processer
  • transformere data fx til udstilling i datamarter og web-baserede API’er
  • bidrage til Data Warehouse modellering, samt tekniske og forretningsmæssige afklaringer
  • udarbejde designspecifikationer og øvrig teknisk dokumentation af løsninger
  • indgå i et Scrum-team med daglige stand-ups, sprint planlægning mm.

Du får mulighed for at arbejde med ny teknologi til at udvikle solide løsninger og opbygget bred erfaring og viden indenfor Data Warehouse-området.

Hvem er du
Vi forestiller os, du har en relevant uddannelsesbaggrund, fx cand.merc.it, cand.it, datamatiker eller en anden it-faglig uddannelse, og at du har særlig interesse for data.

Du har oparbejdet kompetencer eller interesser inden for et eller flere af områderne:

  • Databaser og SQL
  • Programmering i fx Python
  • Datamodellering (Relationel og/eller dimensionel)
  • Samarbejdet med IT-udviklere samt interessenter med andre fagligheder
  • Tydelig kommunikere og formidling af teknisk information til samarbejdspartnere i forretningen
  • Jonglering af flere bolde i dit arbejde
  • Navigation i omgivelser under konstant udvikling

Koncernsproget er dansk, så vi forventer, at du kan forstå og formulere dig på dansk – både skriftligt og mundtligt.

Et særligt arbejdsmiljø
Du bliver en del af et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø med mere end 1.100 specialister, der har forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en lærende organisation med et godt sammenhold, fagligt fællesskab og en god feedback-kultur. Vi tager ansvar og har ambitioner om at forbedre os, men vi har samtidig plads til humor og en uformel tone.

Din leder i Data Warehouse stiller store krav til sig selv og sine medarbejdere, og har et højt ambitionsniveau på fagområdets vegne, men går ikke på kompromis med medarbejdernes trivsel. Du får en inkluderende leder, der går ind for åben og ærlig dialog. En leder, der giver ansvar, plads og medbestemmelse – fordi det skal være sjovt at gå på arbejde!

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse samt eventuelt yderligere materiale via linket ”Ansøg” senest tirsdag den 3. august 2021.
Vi gør opmærksom på, at der er tale om et genopslag.

Stillingen er med opstart 1. september 2021 eller hurtigst muligt derefter.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Astrid Iversen på tlf. 72 37 06 18.
I uge 28 og 29 kan du kontakte Christian Skoubye på tlf. 72 37 06 75. I uge 30 og 31 kan du kontakte Kerim Celik på tlf. 72 38 50 15.

Vi forventer at benytte en personlighedsanalyse og en logisk test i rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg eller Teglgårdsparken 26, 5500 Middelfart.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder