Jobbet "Dansk Fjernvarme søger konsulent til biomasseområdet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du bidrage til den grønne omstilling og arbejde med bæredygtig biomasse for Dansk Fjernvarmes medlemmer?

Dansk Fjernvarmes har ca. 350 medlemmer hvor en betydelig del anvender forskellige former for biomasse (træpiller, flis, halm mv). Reguleringen af området er til stadighed under udvikling og har stor betydning for selskabernes mulighed for at levere billig og grøn el og varme til deres kunder.

Derfor søger vi til vores kontor i København eller Kolding en konsulent, der har erfaring med biomasse bredt set.

Dine hovedopgaver bliver, at:

  • kende de forskellige reguleringer af biomasse som fjernvarmeværker arbejder under (eks. bæredygtig biomasse og bekendtgørelse for mellemstore fyr)
  • varetage medlemsservice- og kommunikation i en verden hvor krav til driften ændrer sig. Dette sker bl.a. ved at planlægge og afholde webinarer, tema- og ERFA-dage og skrive artikler og kommunikere offentligt
  • dele og opretholde ny og relevant viden både internt i organisationen og eksternt
  • følge og påvirke lovgivningen på området både på nationalt og EU plan
  • arbejde med implementering af direktiver i dansk lovgivning

Personlige kompetencer
Du er en faglig stærk generalist med interesse for den grønne omstilling. Du har formentlig en teknisk baggrund og har en god forståelse for driften og dagligdagen på et fjernvarmeværk, der benytter biomasse.

Du har måske haft din dagligdag i et fjernvarmeselskab, rådgivningsvirksomhed, brancheforening eller andet sted, hvor du har fået konkret erfaring med biomasse. Du afskrækkes ikke af hverken tekniske, juridiske eller økonomiske forhold, som kan opstå når ny lovgivning skal implementeres eller i den generelle fjernvarmedrift.

Du interesser dig både for tekniske og regulatoriske forhold og er nysgerrig efter at vedligeholde og udbygge din viden og formidle dette videre. Viden om og interesse for CCUS området er en fordel, men ikke et krav.

Ud over at brænde for energiområdet, så lægger vi vægt på følgende egenskaber hos vores nye kollega:

  • Tænker strategisk og har politisk flair
  • Resultatorienteret, handlekraftig og har drive
  • Troværdig og imødekommende
  • Opsøgende og god til at skabe netværk
  • Gode samarbejdsevner
  • God til at involvere, engagere og dele viden.
  • Har humor og er indstillet på at bidrage til trivsel og god stemning
  • Trives med både selvstændigt arbejde og teamarbejde
  • Kan arbejde effektivt og overholde deadlines
  • Har en fleksibel arbejdskapacitet

Din kommende arbejdsplads
Vi kan tilbyde dig en stilling i et stærkt fagligt miljø med stor handlefrihed og mulighed for at udfolde dig i et dynamisk, politisk og udviklingsorienteret miljø, hvor der er højt til loftet og attraktive ansættelsesforhold.

Du bliver en del af vores kontor i enten Kolding eller København. Vi har høje ambitioner og lægger vægt på kvalitet og samarbejde i en kultur, hvor omgangsformen er direkte, kontant og uformel og med god plads til humor.

Arbejdet tilrettelægges fleksibelt uden øvre arbejdstid og løn- og ansættelsesforhold forhandles individuelt ud fra kompetencer og erfaringer.

Du bliver som udgangspunkt en del af afdelingen Public affairs og Regulering, der p.t. består af 4 kolleger bl.a. med ansvar for områderne, biomasse, affald, konvertering til fjernvarme, økonomisk regulering, afgifter, internationale forhold og public affairs indsats.

Dit næste skridt
Hvis du kan se dig selv i stillingen, har du allerede taget det første vigtige skridt. Det næste du skal gøre, er at sende os en ansøgning og et fyldestgørende CV.

Ansøgningsfristen er mandag den 23. september 2024.

Der afholdes samtaler løbende.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte politisk chef Rune Moesgaard på telefon 24 90 41 49 eller rum@danskfjernvarme.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

Om Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for alle landets fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme, affaldsenergiselskaber og de kraftvarmeværker, der leverer al den termiske elproduktion i Danmark. Der er 62 ansatte i Dansk Fjernvarmes sekretariatet. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med et kontor beliggende centralt i København.

Dansk Fjernvarme er de danske fjernvarme- og køleselskabers talerør overfor politikere, myndigheder, øvrige organisationer og virksomheder. Fjernvarmen er en central del af løsningen på vores fælles klimaudfordringer. Det er en rolle, vi er meget bevidste om, og som kollegerne i Dansk Fjernvarme i samarbejde med vores medlemmer arbejder på at indfri, samtidig med at vi arbejder for en fortsat høj forsyningssikkerhed, energieffektivitet og forbrugerhensyn.