Jobbet "Cyber-sikkerhedsspecialister" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Søborg, Politiets Efterretningstjeneste
I PET værner vi om Danmark og vores fælles samfund. Det er en mangeartet opgave, der stiller store krav til vores dygtighed og dedikation. Det betyder tilsvarende høje krav til vores it-løsninger, hvor vi har store ambitioner, og hvor vi er i fuld gang med at udbygge og styrke organisationen. Opgaven er spændende og vigtig – og du kan bidrage på nogle væsentlige områder, hvis nedenstående matcher dine ønsker og kvalifikationer.

Konsolidering, analyse og en bred, men solid, IT viden, er nøgleordene for det du kommer til at beskæftige dig med.
Din opgave bliver både at opbygge og anvende en bred vifte af løsninger til at styrke cybersikkerheden – disse vil spænde helt fra processer og adfærd over traditionelle SIEM produkter til avancerede analyser af rå-data. Du vil desuden skulle holde dig ajour med det helt aktuelle trusselsbillede på cyberområdet.

Vi tilbyder en central rolle i vores cybersikkerhedsgruppe, hvor du bliver en del af et dedikeret team af nysgerrige kollegaer. Du vil få meget tæt kontakt med specialister udenfor gruppen, og mange af dine opgaver vil skulle løses i samarbejde med dem.

Dagene kan være præget af helt akutte hændelser, som får højeste prioritet, mens du på andre tidspunkter har tid til den faglige fordybelse. Vi forventer, at du medvirker aktivt til at drive udviklingen indenfor området. Dette kunne f.eks. være at udarbejde eller reviewe skriftlige oplæg på nye sikkerhedstiltag eller nye områder, der skal overvåges. Ud fra disse vil du også blive en vigtig projektdeltager under implementeringen af initiativerne, og i nogle tilfælde vil du selvstændigt stå for den koordinerende opgave.

Som medarbejder i PET bliver du en del af et fællesskab med mange forskellige fagligheder, som hver dag arbejder for at sikre Danmarks sikkerhed og frihed. Du får en masse dygtige kollegaer, som vil se frem til at samarbejde med dig og skubbe til din udvikling, ligesom de forventer, at du gør det samme ved dem. I PET investerer vi i at udvikle og dygtiggøre vores ledere såvel som vores medarbejdere.

Om dig
Cybersikkerhed er det område, som pirrer din nysgerrighed allermest, og så er du samtidig en imødekommende, systematisk og grundig kollega.

Du skal selv tage initiativ til ændringer, når du får øje på områder der kan forbedres, og derudover tager du ansvar for fortsat drift af de løsninger der er etableret.

En god dømmekraft og evnen til hurtigt, men sikkert, at kunne behandle store mængder information, er meget afgørende for at kunne løse opgaven.

Jobbet vil kræve, at du kan begå dig i en større organisation med meget bred faglighed. Du vil skulle arbejde tæt sammen med både tekniske specialister, leverandører og andre dele af organisationen, der arbejder med den overordnede ramme omkring informationssikkerhed.

Hvis du har erfaring med ISO27000, ATT&CK, ITIL og CIS/SANS vil det være en fordel.

PET er en aktiv del af samfundet, hvorfor din nysgerrighed på omverdenen og nye opgaver er gode forudsætninger for at lykkes. Fastholder du samtidig en positiv tilgang, ser muligheder og hurtigt gennemskuer nyt, så falder du helt sikkert godt til.

Ansættelsesforhold
Stillingen ønskes besat 01.01.2022

Du ansættes efter gældende relevant overenskomst.

Dit nye arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste med adresse på Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg.

Det er en forudsætning for ansættelse i Politiets Efterretningstjeneste, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed. Det anbefales, at ansøgere behandler ansøgnings- og eventuel ansættelsesproces med den højeste grad af diskretion. Det betyder, at ligesom vi ikke fortæller nogen, at du har søgt et job hos os, bedes du tilsvarende ikke dele denne oplysning med nogen.

Ved eventuel ansættelse vil du modtage yderligere vejledning omkring fortrolighed.

Kontakt
Inden du søger stillingen, skal du læse mere om jobbet i den uddybende stillings- og kapabilitetsbeskrivelse på følgende link:

https://www.pet.dk/Publikationer/~/media/Rekruttering2021/ITsikkerhedssp...

Du er velkommen til at kontakte den HR-rekrutringsansvarlige på Rpchg-hr-administration@politi.dk

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Ansøgningsfrist: 12. november 2021