Jobbet "CTS/BMS Ingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Bliv en del af en tværfaglig afdeling i en global virksomhed
Vi søger en CTS/BMS ingeniør til vores kontor i Høje Taastrup. Du får ansvaret for projektering af CTS/BMS på vores projekter, herunder koordinering på tværs af fagene.

Du kommer til at løse reelle problemer for vores kunder og for samfundet som helhed. Hos os får du ansvar – også ansvar for at gå i dialog med kunden og stille de vigtige spørgsmål, så vi er sikre på at vi beskriver den løsning som kunden har behov. Det kræver, at du er åben og fleksibel i din tilgang til opgaven og ikke er bange for at inddrage andres fagligheder i løsningen. Vi har et varierende udbud af projekter, lige fra nybyggeri af boliger til renovering af erhverv, og så vi har lige lavet udbuddet på DSV’s nye site i Horsens, der bliver verdens 25’ende største bygning målt på grundareal, og hvor der er indbygget 8 cm. kompensering i bygningen, for at tage højde for jordens krumning.

I WSP udfordrer vi og sætter spørgsmålstegn. Vi deler viden på tværs af grænser for at skabe morgendagens løsninger til en mere bæredygtig fremtid.

Hos os kan du udforske nye og inspirerende muligheder ved at bruge og udvikle din faglige viden. Vi har internationale faglige netværk, og vi tænker innovativt og indarbejder fremtidige trends i vores løsninger – vi kalder det at være Future Ready.

I Høje Taastrup er vi en tværfaglig afdeling på 45 personer, der beskæftiger sig med konstruktioner, VVS, ventilation, el, BIM, IKT-ledelse, byggeledelse og projektledelse. Vi går meget op i at styrke og udvikle vores tværfaglige samarbejde i afdelingen uden at gå på kompromis med udviklingen inden for det enkelte fagområde. Vi er en social afdeling, hvor der både er plads til de små, sjove pauser i hverdagen samt til fordybelse. Vi samarbejder tæt med vores søster-afdeling, der rummer vores CTS specialist team, der er et af de stærkeste teams i Danmark inden for CTS-rådgivning, commissioning og driftsrådgivning og du vil naturligt blive en del af den faglige sparring på tværs af vores afdelinger.

Ansvarsområde:

  • Projektering, fagtilsyn m.m.
  • CTS/BMS koordinering
  • Evt. fagprojektledelse

Kvalifikationer:

  • Uddannet Maskinmester, Automatikteknikker, El-installatør, El ingeniør eller noget helt andet  
  • Du skal helst have erfaring fra en CTS entreprenør eller en anden teknisk entreprenør, og så har du selvfølgelig rådgiver og evt. projektledererfaring.
  • Du kender og kan kommunikere de nyeste krav og standarder, overskue entreprisegrænser
  • Du har gjort dig bekendt med kravene til CTS i BR18, herunder vejledninger omkring funktionsafprøvning og du er klar til at gennemføre de første fagtilsyn, baseret på den nye vejledning.
  • DS428 er basisviden hos dig, og du kan hjælpe dine kollegaer med at stille de rigtige krav til ventilationsprojektet, ligesom åbne kommunikationsstandarder er din hjemmebane.
  • Du er struktureret og klar til at indgå i teams på vores projekter. Du er løsningsorienteret og en god formidler.

Vi går op i at understøtte individuelle behov, og vi accepterer og anerkender hinandens forskelligheder og styrker.

Selvom vi går op i vores arbejde, ved vi også, at det ikke er alt. Det er vigtigt, at der er plads til andre aktiviteter og interesser og til familie, venner og til dig selv. Derfor er vi også fleksible i forhold til hjemmearbejde og arbejdstider.

Dit arbejdsliv har også en social dimension, og vi prioriterer et godt arbejdsmiljø. Derudover har vi også medarbejderforeninger der står for sociale arrangementer, en god kantine, massageordning, pensionsordning, sundhedsforsikring mv.

Det betyder meget for os, at du er glad, når du går på arbejde, og vi efterstræber en venlig og inkluderende kultur med respekt for hinanden, vi sætter pris på mangfoldighed og arbejder aktivt med ligestilling.

Ansøgning:
Send os en ansøgning med CV senest 30. august. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sajet Mahmudovski på 31 60 61 27 eller sajet.mahmudovski@wsp.com. Vi indkalder løbende til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Om WSP
WSP Danmark er med sine ca. 500 medarbejdere i Danmark og Grønland en del af den globale rådgivervirksomhed WSP med mere end 54.000 medarbejdere i hele verden. Vi er eksperter i bl.a. miljø, klimatilpasning, byggeri og infrastruktur med en stærk lokal forankring kombineret med et internationalt udsyn og indblik. Det betyder, at vi kan trække på et bredt felt af internationale eksperter og bruger det til at levere bæredygtige løsninger som styrker lokalsamfundet og vores fælles fremtid.
Vidste du at:
WSP været involveret i mere end 50 af verdens 100 højeste bygninger?
WSP har kontorer i mere end 40 lande og mere end 54.000 eksperter inden for byggeri, infrastruktur og miljø.