Jobbet "CTR I/S søger en maskinmester med stor selvstændighed til vores kontrolrum " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Med fokus på bæredygtig fjernvarme, er vi i fuld gang med at omstille til fremtidens teknologier med et klart mål om at være CO2-neutral i 2025. Til det og til forsat at fastholde driftssikkerheden har vi brug for din hjælp, så vi også fremover har et stærkt hold, der døgnet rundt sikrer, at vi kan levere grøn fjernvarme til alle vores kunder i det centrale hovedstadsområde. Vi køber og leverer fjernvarme til Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København & Tårnby, og vi sikrer varmeforsyningen gennem et 54 km langt ledningsnet med tre boosterpumpestationer, 14 spidslastanlæg og 31 varmevekslerstationer.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Indgå i vores kontrolrum med et treholdsskift i en 8 tørn, inkl. en uges rådighedsvagt, med styring og overvågning af den daglige drift af transmissionssystemet og distributionsnet.
  • Foretage løbende drift, fejlretning og vedligehold på proceskontrolsystemet, herunder at identificere og rapportere fejl på anlægget
  • Arbejde med omfattende it-vedligeholdelses systemer
  • Samarbejde med eksterne varmeproducenter og varmedistributionsselskaber
  • Opdatere varmeplaner for det storkøbenhavnske varmenet for Varmelast.dk
  • Indgå i en rådighedsvagt. Det er et krav, at du kan stille med 1 times varsel hos CTR og har kørekort

Arbejdsopgaverne kan variere, og vil i høj grad tage udgangspunkt i de særlige kompetencer, som du kan byde ind med.

Profil

  • Du er uddannet maskinmester (eller har en udvidet eksamen efter den gamle ordning) og gerne med kendskab til et eller flere af følgende områder:
    • Fjernvarme, kraftvarmesystemer, processtyring med PLC’ere og kontrolrumsarbejde
  • Du kan arbejde selvstændigt og bevare fatningen i pressede situationer
  • Du har bred erfaring med vedligehold af maskintekniske anlæg
  • Du kan formulere dig skriftligt og har flair for tal
  • Du har stor interesse for SRO systemer
  • Du har gode samarbejdsevner, nysgerrig og har engagement
  • Du taler og forstår engelsk.

Vi tilbyder
En stilling der skal realisere den grønne omstilling i hverdagen, og som derfor kræver selvstændighed, lyst til udvikling og evner til brede samarbejder, og hvor du med tiden vil lære alt om store systemer. Vores kontrolrumsteam er primært erfarne folk, som er glade for at dele deres viden. Vi er et dynamisk team, hvor der er fokus på løbende optimering af systemet.

CTR er derudover en kreds af 34 højt specialiserede og erfarne mennesker, der synes, at vores arbejde er rigtigt spændende. Vi er afhængig af tæt samarbejde og løbende vidensdeling på tværs og af en stor følelse af medansvar for vores fælles opgave - at levere bæredygtig og effektiv fjernvarme. Vi har fokus på faglig og personlig udvikling, herunder efteruddannelse og har et godt arbejdsklima med en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv. Ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst med KL og Forhandlingskartellets Fællesoverenskomst, og vi har derudover attraktive personalegoder herunder en sundhedsforsikring.

Vi bor på Stæhr Johansens Vej 38, 2000 Frederiksberg – lige ved Metroen.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftschef Michal B. Thomsen på telefon 2927 5714 eller en af dine kommende kollegaer Klaus K. Andersen på telefon 4080 2008. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.ctr.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV på dansk via "Ansøg" knappen senest den 1. september 2022.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.