Jobbet "CSM specialist/ingeniør/fagansvarlig til baneafdelingen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

CSM specialist/ingeniør/fagansvarlig til baneafdelingen i Fredericia eller Ørestad

Gennem de seneste år har der været en stadig større stigning i kravene fra jernbanemyndighederne i forhold til fælles metoder for behandling og dokumentation af jernbanesikkerhed.

Nationale og Europæiske (EU) krav baseret på Common Safety Method (CSM) og TSI’er (Technical Specifications for Interoperability) udgør grundlaget for jernbanesikkerhedsprocesserne og dokumentationen af disse.

I kraft af disse relativt nye udviklinger er der et øget ønske fra klienter, der har brug for assistance til at tilpasse processerne i projekterne, hjælp til at styre processerne og opnå de relevante godkendelser.

Rambøll er involveret i mange spændende projekter i Danmark, hvor sikkerhedsgodkendelser spiller en vigtig rolle. Lige fra begyndelsen har vi f.eks. været en stor bidragsyder på et af de mest komplicerede og omfattende jernbaneprojekter Signal Programmet.

Hvis du er klar til det næste skridt i din karriere inden for jernbanesikkerhed ved at blive involveret i et eller flere af vores strategiske og komplekse projekter, kan du læse videre nedenfor.

Dine opgaver som CSM specialist/ingeniør/fagansvarlig.
Dine opgaver inden for sikkerhed vil afhænge af, hvor mange års erfaring du har. Du kunne f.eks. arbejde som Safety Manager på et stort og komplekst projekt, eller du kunne arbejde som CSM ingeniør som en del af et team med ansvar for specifikke opgaver inden for godkendelsesprocessen på mindre komplekse projekter.

Der vil være mulighed for at arbejde med leverancer til sikkerhedsgodkendelser og interoperabilitet samt risikoledelsesaktiviteter i henhold til CSM-RA, som er en vigtig del af en succesfuld og sikker projektgennemførelse.

Du vil typisk være ansvarlig for at planlægge og gennemføre sikkerhedsgodkendelsesprocessen og risikoanalyser både på små og mellemstore jernbaneprojekter.

Dine opgaver kunne være følgende:

  • Planlægge og administrere sikkerhedsaktiviteter og koordinere med kvalitet og sikkerhed, uafhængig assessor, Notified Body (NoBo), leverandører og andre interessenter
  • Udarbejde sikkerheds- og interoperabilitetsplaner på projektniveau
  • Facilitere fareidentifikationsworkshops og administrere risikostyringsprocessen og farelog
  • Foretage risikoanalyser for identificerede farer i tæt samarbejde med de relevante tekniske kompetencer
  • Udarbejde sikkerheds- og interoperabilitetsdokumentation for at dokumentere overholdelse af krav

Vi søger både personer til nationale projekter, hvor projektsproget er dansk, men der vil også være mulighed for at deltage i projekter, hvor sproget er engelsk eller tysk. Vi arbejder for både infrastrukturejere, operatører og entreprenører.

Du bliver ansat på Rambølls kontor i enten Fredericia eller Ørestad, men du må forvente en del rejseaktivitet - i enkelte tilfælde også uden for Danmark.

Dig og dine kompetencer
For at blive en succes i dit arbejde er det essentielt, at du trives i en rolle, hvor du er med til at sikre input og engagement fra mange interessenter i et miljø bestående af høj kompleksitet og mange forskellige tekniske områder. Dette gøres ved at udvise respekt for andres holdninger og input kombineret med en god evne til at skabe gode relationer med mennesker på alle niveauer.

Herudover besidder du evnen til at opstille klart definerede mål samtidig med, at du formår at administrere din egen og andres tid.

Samtidig med, at du er en fantastisk CSM specialist/ingeniør/fagansvarlig med kendskab til jernbanen forestiller vi os, at du har følgende kvalifikationer:

  • En ingeniørfaglig uddannelse inden for elektronik/automation/mekanik eller lignende relevant teknisk baggrund
  • Minimum 2 års erfaring inden for sikkerheds- og risikoledelse, sikkerhedsgodkendelser eller risikostyring fortrinsvis inden for jernbane eller transportsektoren
  • Erfaring med CSM-RA (Common Safety Method - Risk Assessment) eller risikostyring af jernbanefarer
  • En solid erfaring fra internationale, multidisciplinære projekter
  • Flydende engelskkundskaber i både skrift og tale
  • Kendskab til tysk er en fordel

Bliv en del af baneafdelingen i Fredericia eller Ørestad
Vores baneafdeling i Fredericia er en del af Rambølls banedivision med 180 ansatte. Vi er en specialiseret afdeling, hvor vi indgår med eksempelvis planlægning i de større projekter, som enten er forankret på et af vores projekteringskontorer i Aarhus, Ørestad eller i en afdeling i et af de nordiske lande.

I Ørestad kommer du til at arbejde i Rambølls afdeling for Jernbanesikkerhed, som blev grundlagt for 6 år siden og lige siden har haft stor vækst. Afdelingen består af dybt engagerede og dygtige medarbejdere med baggrund og erfaring inden for sikkerhed, interoperabilitet, RAM og uafhængig accessering.

Vi arbejder i tæt samarbejde med vores kunder, joint venture partnere, entreprenører, andre Rambøll afdelinger og myndigheder for at gennemføre udfordrende og interessante opgaver inden for sikkerhed.

At arbejde hos Rambøll
Betyder at være en del af en vidensorganisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede - vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, kontakt da afdelingsleder Steen Nørbæk Madsen på telefon +45 5161 3854 eller afdelingsleder Pernille Thorup Adeler på telefon +45 5161 6172.

Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning samt CV via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på ”Ansøg”.

Send din ansøgning inden 15. august.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder