Gå til hovedindhold

Advarsel

  • Dette job er ikke længere tilgængeligt.

CRM udvikler/konsulent - med ansvar for egne kunder

  • Har du erafring som CRM-konsulent og kan du lide den udadvendte rolle? 
  • Er du dygtig til at udvikle i C# og Javascript? 
  • Og kan du lide at sidde ude hos kunder og have ansvaret for spændende opgaver?  

Så er denne stilling hos Cenvation måske lige noget for dig.... 
 
Cenvation er et IT-konsulenthus med egenudviklede løsninger baseret på Microsoft CRM. De tilbyder en spændende rolle i en virksomhed med stabilitet og vækst men også med en engageret iværksætterkultur. Omgangstonen er afslappet, ærlig og humoristisk... Cenvation har kontorer i The Orbit på Amager der giver mulighed for idé udveksling med andre spændende virksomheder og mennesker. 
 
Som konsulent sidder du ude hos kunden og laver hovedsageligt CRM integrationer op imod 3. parts løsninger. Cenvation har udviklet deres eget add-on modul, som er nemt og spændende at arbejde med. Opgaverne er varierende og dækker hele spektret fra afklaring af projektet sammen med kunden til design, udvikling, implementering og test.  
 
Projekterne kan være mindre projekter af et par ugers varighed, eller større projekter op til et år. Oftest sidder man dog ude hos kunden i mindre teams, hvilket også giver god mulighed for sparring med sine kolleger samt tæt dialog med kunden. 
 
Faglige kvalifikationer 

  • Du skal være stærk i C# og have god erfaring med Javascript og SQL 
  • Du skal have erfaring med at udvikle på platformen Microsoft Dynamics CRM 
  • Du skal have konsulent-genet, være udadvendt og have lyst til dagligt at tale med kunder 
  • Du brænder for at levere høj kvalitet og synes det er sjovt at udvikle og få ting til at ske 
  • Du har gerne en kandidat grad indenfor IT og min. 4 års erfaring som udvikler 
  • Du skal være flydende i dansk og beherske engelsk 

Personlige egenskaber 
Den ideelle kandidat er udadvendt og kan lide at rådgive kunder. Du synes, det er spændende at afslutte projekter og se resultater. Som person er du proaktiv, social anlagt og har masser af gå-på mod. Du skal også gerne være beslutsom og detaljeret samt have stor ansvarsfølelse. Har du en god portion humor med i bagagen, er det bare en fordel. Så hvis du både kan lide at fordybe dig i udviklingsopgaver og tale med mennesker er denne stilling den helt rette for dig! 

Du tilbydes 
Cenvation tilbyder en spændende stilling med rigtig gode muligheder for udvikling. Der er et godt fællesskab og lægges vægt på sociale arrangementer. Hver fredag er der fredags bar/møde og disse anses som en vigtig afslutning på ugen, hvor man samles med sine kolleger for bl.a. at sparre, men i høj grad også bare være sammen. I den første tid får du en mentor, som er ansvarlig for din udvikling og hjælper dig i gang i rollen. 
 
Endvidere tilbydes du: 

  • En konkurrencedygtig løn 
  • Sundhedsforsikring & frokostordning 
  • Mulighed for sparring med de dygtigste i branchen 
  • Personlig feed-back min. to gange årligt samt en veldefineret karrieremodel, hvor du har mulighed for hurtigt at avancere og udvikle dig
  • Stor fleksibilitet  

Cenvation har en flad struktur. Der er kort vej til beslutningerne og derfor god mulighed for medindflydelse.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
København S
keyboard_arrow_up
Startdato
13. april 2016
keyboard_arrow_down
Slutdato
10. marts 2017
phone
Kontakt
work
Jobtype
Fastansættelse