Gå til hovedindhold
Jobbet "Cost Engineer, Quantity Surveyor eller Byggeøkonom" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Utraditionel og faglig udfordrende stilling som ”Cost Engineer”, ”Quantity Surveyor” eller ”Byggeøkonom”

Hos SJ Project Controlling drømmer vi om at bidrage positivt til en ansvarlig og bæredygtig omstilling af byggebranchen. I den forbindelse søger vi en person til en nyoprettet stilling indenfor ’lifecycle project controlling’ af byggebranchen. Lifecycle project controlling er et nyt fagområde og en ny ydelse, som vi vil udvikle i samarbejde med dig.

Stillingen kombinerer en traditionel og væsentlig økonomisk rolle i projekterne med et nytænkende fokus på kalkulation, dokumentation og opfølgning på bæredygtige løsninger i projekter, som understøtter den overordnede vision som SJ-gruppen arbejder indenfor.

Din profil
Vi søger en person, der:

  • har en profil som ”Cost Engineer”, ”Quantity surveyor” eller ”Byggeøkonom” med minimum 3 års erfaring
  • har lyst til at arbejde med rådgivende ingeniør opgaver – i en virksomhed der tænker utraditionelt og visionært
  • har lyst til at bruge sin dybe faglighed og tilegne sig ny viden til at gøre noget godt for omverdenen
  • har mod på at indgå i et kreativt og tværfagligt miljø, og tør udfordre tingene og være nytænkende
  • har lyst til at arbejde med spændende og udfordrende projekter
  • er faglig ambitiøs, kompetent og ikke mindst nysgerrig på nye faglige udviklingsmuligheder
  • er løsningsorienteret og kan arbejde både selvstændigt og i teams
  • kommunikerer åbent, imødekommende og med respekt for andre

Kendskab til levetidsomkostningsberegninger (LCC) og miljøvurderinger (LCA) af bygninger er en fordel, men det er ikke et krav for at søge stillingen.

Jobbet
Arbejdspladsen vil efter dit valg enten være central placeret i København (Kultorvet) eller i Århus (Aaboulevarden). Du bliver tilknyttet et tværfagligt team, som arbejder fast sammen på forskellige projekter, og du kommer til at arbejde på både større og mindre projekter.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Tilbudsgivning på projekter, herunder alle økonomiske aspekter ifm. konkurrencer
  • Opfølgning på projekters forventede totaløkonomi og risikoprofil
  • LCC og LCA beregninger til kunder ift. at give mulighed for at træffe de rigtige og mest bæredygtige beslutninger
  • Løbende opfølgning/dokumentation af ydelser og mængder ift. den valgte bæredygtigheds strategi og certificering, herunder opstilling af cirkulære og regenerative økonomiske modeller i tæt samarbejde med bæredygtigheds specialister.

Om os
Vi er søsterselskab til Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma, der er et familiedrevet firma. Vi deler samme værdisæt som Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma, der er kendt for sin flade organisation, hvor der er stor nærhed mellem ledelse og medarbejdere og mellem kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Vi har fokus på at vores medarbejderne får de bedste betingelser for at opnå en høj grad af arbejdsglæde, samt lyst til at afprøve nye ideer og dermed skabe den nødvendige udvikling – både for medarbejderen og for os som virksomhed.

Hvordan søger du stillingen?
Send ansøgning og CV via linket herpå siden. Ansøgninger behandles så vidt muligt løbende og alle henvendelser behandles fortroligt.

Hvis du har spørgsmål til job eller virksomhed er du velkommen til at kontakte adm. direktør, Ulrik E. Fink, på tlf.nr. 2688 6700. Du kan læse mere om SJ Project Controlling på www.sj-project-controlling.dk og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma på hjemmesiden www.sj.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder