Jobbet "Commissioning leder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du sikre en stærk commissioning-proces på komplekse byggeprojekter? Har du erfaring med at teste og verificere, at et byggeri har et optimalt energiforbrug og opfylder bygherrens krav? Sætter du en ære i at udvikle dig fagligt og bruge ny viden aktivt? Så kan du være vores nye Commissioning leder i MT Højgaard.  

I MT Højgaard søger vi en teknisk stærk commissioning leder (Cx-leder) til større nybygningsopgaver på Sjælland. Vi er blandt landets dygtigste inden for commissioning-processer i entreprenørbranchen i Danmark, og vi lægger stor vægt på, at vores processer hele tiden udvikles, så de lever op til vores kunders behov i takt med, at kravene til commissioning stiger.  

Organisatorisk bliver du en del af sektionen Offentlige Kunder, hvor du bliver kollega med en række teknisk og fagligt stærke medarbejdere. Til dagligt arbejder I sammen for at sikre et højt niveau i projektledelsen af de tekniske installationer, samt Cx-ledelsen af alle vores byggeprojekter. 

Opgaver og ansvarsområder
Som Commissioning leder kommer du til at deltage i planlægningen og gennemførelsen af vores byggeprojekter. Du sikrer en standardiseret og kvalitetsorienteret Cx-proces i alle byggeriets faser fra tilbud til idriftsættelse.
Samtidig bidrager du hele tiden til den faglige udvikling af vores kompetencer inden for commissioning.

Du får ansvar for disse opgaver:

  • Cx-ledelse af vores byggesager fra tilbud frem til aflevering i overensstemmelse med kundens krav og vores standard Cx-proces. Det betyder, at du løbende koordinerer og planlægger processen med bygherrer, rådgivere og underentreprenører i både tilbuds- og projekteringsfasen. 
  • Du står for koordinering og planlægning af processen med de tekniske underentreprenører i byggefasen, ligesom du vil stå for koordinering og planlægning af indregulerings- og driftsfasen. 
  • Aktiv deltagelse i vores løbende udvikling af Cx-processen.
  • Aktiv deltagelse i interne og eksterne ERFA-møder.

Om dig
Du er uddannet ingeniør, maskinmester eller elinstallatør, og du har minimum to års erfaring med de beskrevne opgaver og ansvarsområder. 

Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for Cx-processen fra start til slut, og du kan strukturere processen, således at alle involverede parter i projektet nemt kan følge med. 

For at få succes i denne stilling er det vigtigt, at du evner at samarbejde om at komme i mål med dine aftaler til aftalt tid. Dit overblik og dine evner betyder, at du hurtigt kan sætte dig ind i nye projekter samtidig med, at du er vedholdende og afslutter dine igangværende opgaver.

Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af en organisation med et højt fagligt kompetenceniveau. Vi har masser af inspirerende og komplekse opgaver, og dine kolleger er både ambitiøse og kompetente. Derudover er der rig mulighed for at blive videreuddannet og udvikle dig fagligt med udgangspunkt i din egen personlige udviklingsplan.

Ansøgning
Vil du vide mere, så kontakt teknisk chef Habib Hajyan på telefon  2270 9030. Vi ser frem til at modtage din ansøgning via "Ansøg" linket.

Ansøgningsfristen er den 1. september 2019, men vi holder løbende samtaler med henblik på snarlig tiltrædelse. Vi forventer at underskrive kontrakt inden udgangen af samme måned. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder