Gå til hovedindhold
Jobbet "Commissioning-koordinator" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Commissioning-koordinator til kæmpe byggeprojekt Nyt OUH
Bygningsdrift & -service (BDS) på Odense Universitetshospital (OUH) søger en koordinator med ansvar for commissioning (Cx) aktiviteterne i sektionen, der varetager forberedelsen frem mod udflytningen til Nyt OUH.

Cx-aktiviteterne skal medvirke til at sikre, at projektet i alle dets faser designes og udføres frem mod en smidig overgang fra byggeri til drift.

Det er afgørende for OUH, at byggeriet af Nyt OUH gennemføres med fokus på sygehusets fremtidige drift, og derfor indgår Cx-aktiviteter i aftalegrundlaget med byggeriets aktører, og der gennemføres commissioning i alle faser fra projekteringsstart til afsluttende test og dokumentation under projektets klargøring til hospitalsdrift.

Cx-koordinatoren i BDS vil få ansvaret for at forme Cx-aktiviteterne på Nyt OUH i tæt samarbejde med Cx-projektlederen og øvrige medarbejdere i Projektorganisationen for Nyt OUH.

Cx-koordinatoren vil blive involveret tidligt i nye projekter og skal træde ind i igangværende projekter for at sikre et fortsat stort fokus på aftalte Cx-aktiviteter og herunder sikre, at kravspecifikationer overholdes og projektets Cx- plan følges og videreudvikles med en operationel Cx-plan med tilhørende værktøjer.

Cx-koordinatoren vil gennem projektets faser blive suppleret med nødvendige ressourcer og kompetencer fra BDS for at sikre optimal gennemførelse af Cx-aktiviteterne.

Om projektet Nyt OUH - ét af Danmarks største byggerier
Byggeriet af Nyt OUH vil samle det nuværende Odense Universitetshospital (OUH), Børn- og Ungepsykiatrien samt voksenpsykiatrien med Syddansk Universitet. Det samlede byggeri vil blive ét af de største byggerier i Danmark med i alt ca. 250.000 m2 nybyggeri.

Byggeriet forventes at stå færdig ved udgangen af 2022, dog vil Cx- aktiviteterne og den efterfølgende bygningsaktivering strække sig ud over byggeriets afleveringsdato. Nyt OUH er opdelt i delprojekter, hvor store dele nu er i udviklingsfasen i samarbejde med totalentreprenør.

Om Bygningsdrift & -service (BDS) på Odense Universitetshospital (OUH)
Bygningsdrift og -service er en af OUH´s serviceafdelinger, med det overordnede formål at sikre en sammenhængende tværgående og professionel service, der understøtter OUH´s kerneydelse.

Afdelingen har i øjeblikket ca. 125 medarbejdere fordelt på matriklerne Odense, Svendborg og Nyborg. Her beskæftiger vi en lang række fagligheder og kompetencer, hvor teknikere, projektledere og administrative medarbejdere har hver deres fagområder og specialer. Der er tale om en arbejdsplads, der udvikles løbende, og hverdagen er præget af professionalisme og en uformel tone. BDS vil inden for vores ydelser bidrage til, at patienter, pårørende og medarbejdere føler sig velkomne og ventede, når de ankommer til sygehuset.

Om Projektorganisationen for Nyt OUH
Projektorganisationen består af ca. 60 medarbejdere, der på vegne af Region Syddanmark udgør bygherrefunktionen på projektet Nyt OUH.

Projektorganisationen er en dynamisk organisation med bredt sammensatte fagligheder og kompetencer, der samarbejder på tværs af de enkelte delprojekter og opgaver inden for byggeri, udstyr, IT, logistik mv. Der arbejdes med høj intensitet og faglighed og i nært samarbejde med eksterne rådgivere og entreprenører samt ledere og medarbejdere på det eksisterende OUH og Psykiatrien.

Projektorganisationen har kontorer med udsigt over byggepladsen for Nyt OUH, og her er den ofte hektiske hverdag præget af professionalisme og et uformelt arbejdsmiljø.

Kvalifikationer og kompetencer
Du skal have et grundlæggende generelt kendskab til tekniske installationer og en struktureret og procesorienteret tilgang til opgaverne, og det er afgørende, at du befinder dig godt med mange opgaver i et stort netværk med relationer til alle projektets interne og eksterne interessenter.

Det forudsættes, at du har forståelse for byggeprocessen, aftalegrundlag og de juridiske aspekter ved gennemførelse af Cx-aktiviteter.

Faglige kvalifikationer:

  • Du er VVS-ingeniør, El-ingeniør, maskinmester eller har en uddannelse på lignende niveau.
  • Du har minimum 5 års erfaring og gerne erfaring i at arbejde med overgangen fra projekt til drift.
  • Du har dokumenteret erfaring med design af tekniske styringsparadigmer.
  • Du har erfaring med projektering af VVS-installationer, ventilation, El-anlæg og/eller CTS-anlæg.
  • Du har erfaring med tilsyn af komplicerede tekniske anlæg/CTS-anlæg og commissioning.
  • Du behersker engelsk på skrift og i tale på forhandlingsniveau.
  • Du har erfaring med databehandling og -analyser.

Personlige kvalifikationer:

  • Du er udadvendt og har gode kommunikationsevner, mundtligt såvel som skriftligt.
  • Du er god til at samarbejde og vidensdele med dine kolleger.
  • Du kan arbejde selvstændigt, målrettet og velstruktureret.
  • Du har en systematisk, analytisk og proaktiv tilgang til opgaveløsningen.
  • Du har gennemslagskraft, overblik og arbejder struktureret.

Hvad tilbyder vi dig
Et fast job der, hvis du ønsker det, strækker sig ind i den efterfølgende driftsperiode. En spændende arbejdsplads med stor variation i projekter, og du får stor mulighed for at præge form og indhold af Cx aktiviteterne. Du vil blive involveret i projekter med stor teknisk spændvidde og få  gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Du har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af egne opgaver og arbejdstid.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om eksisterende OUH på www.ouh.dk og Nyt OUH på www.nytouh.dk. ;

Ansøgning og relevante bilag sendes via nedenstående link i HR Manager. Du er velkommen til at kontakte Sektionsleder Jørgen Lindegaard på mobil 2053 5687 for yderligere oplysninger om stillingen.  

Ansøgningsfristen er søndag den 11. august 2019. 

Der er planlagt ansættelsessamtaler mandag den 19. august 2019. 

Tiltrædelse senest 1. oktober 2019.

Ansættelse iht. gældende overenskomst og nærmere aftale. I Region Syddanmark anvendes prøvetid på 3 måneder.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.