Jobbet "Commercial Project Manager til Evida" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Hører kontraktstyring og finansiel og kommerciel styring af komplekse projekter til dine spidskompetencer? Så læs endelig videre!

Hos Evida står projekterne i kø, og vi har brug for en Commercial Project Manager, som kan styre os sikkert og elegant igennem. Til gengæld kan vi tilbyde dig at komme med på en unik rejse, som blandt andet rummer strategisk digitalisering, helt nye grønne forretningsområder og uopdyrket land.

Som Commercial Project Manager får du ansvaret for den kommercielle del, når Evida i fremtiden skal eksekvere projekter. Du får rig lejlighed til at udnytte og udvikle dine kompetencer inden for projektstyring og kommercielle forhold i tæt samarbejde med projektleder og den øvrige projektorganisation.

Samarbejde er en af nøglerne til, at vi kan lykkes med vores projekter. Vi sammensætter mange fagligheder for at sætte det stærkeste hold, og din specialistrolle vil i høj grad være at stå i spidsen for contract management i projekterne og yde den nødvendige kommercielle støtte til projektorganisationen.

Du vil for eksempel være ansvarlig for finansielle prognoser og periodiseringer, herunder betalingsplaner, på udvalgte projekter og levere rapportering til Evidas Capex-board.  Det er dig, der udarbejder såvel økonomiske som kommercielle analyser af konsekvenserne ved eventuelle forsinkelser og i det hele taget yder støtte i forhold til at identificere og vurdere risici og muligheder, strategier og indsatser. Du bliver involveret fra stadiet for business-case til projektet er afsluttet. Du får ansvaret for såvel de økonomiske som de kontraktuelle forhold.

Du bliver del af vores afdeling for Strategisk Indkøb, hvor du får et tæt samarbejde med vores udbudsjurister og kontraktjurister om udbudsmateriale, kontraktvilkår og -overholdelse, og du kommer til at indgå naturligt i projektorganisationen i forbindelse med eksekveringen af projekterne.

Din profil
Du har en relevant videregående uddannelse med i bagagen og mindst 5 års erfaring med kontraktstyring og finansiel og kommerciel styring af komplekse projekter. Du har ligeledes stor erfaring med projektbudgettering, økonomistyring af risiko, muligheder og krav og med claim management. Kendskab til aftale- og kontraktret samt AB-paradigmerne er et krav.

Som person danner du ubesværet gode samarbejdsrelationer og gør dit til, at samarbejdet fungerer optimalt og er frugtbart for alle – både i projektorganisationen, med Evidas topledelse og med nøgleinteressenter. Du besidder en naturlig autoritet, som giver dig gennemslagskraft, når du forhandler og gør, at du er en, man lytter til. Du trives derudover med at have en stor kontaktflade i det daglige arbejde og at koordinere mange sideløbende projekter – uden dog at miste fokus på den enkelte opgave.

Vi tilbyder
Evida har en åben kultur, hvor samarbejde og gode kommunikationsevner er forudsætninger for at opnå gode resultater. Du får mulighed for at arbejde i en spændende og udviklende branche sammen med andre motiverede og dedikerede kolleger. Ved at blive en del af Evida får du mulighed for at få en karriere hos et førende energiforsyningsselskab. Hvis du leder efter meningsfuldt arbejde og inspirerende formål i dit professionelle liv, så er Evida lige stedet for dig.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder af Strategisk Indkøb Ivan Smedegaard Meic på tlf. 25 19 41 11.

Sned os din motiverede ansøgning så snart som muligt: Vi afholder de første samtaler d. 1. juni.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder