Gå til hovedindhold

- til udvikling af fremtidens IT-løsninger til Danmarks idrætsudøvere

Vores kunde DGI IT har mange nye og spændende projekter, teamet skal udvides og vi søger derfor en dygtig C#/.NET udvikler til dem.  

DGI er en ikke-kommerciel arbejdsplads, som er drevet af værdier, målsætninger og et tæt samarbejde med organisationen og deres slutbrugere. Målgruppen er over 6.000 idrætsforeninger og over 1,6 million aktive idrætsudøvere i Danmark. Hos DGI har udvikling af IT-værktøjer til det danske foreningsliv en høj prioritet og IT udviklingsafdelingen har masser af spændende projekter i sigte.

Du vil blive ansat i DGI IT´s udviklingsafdeling som udvikler fremtidens IT-løsninger til Danmarks idrætsudøvere. De har ansvaret for at levere en lang række af de digitale produkter, organisationen efterspørger. De fungerer som sparringspartnere og forandringsagenter, og er med hele vejen fra opstart af projekt til den endelige implementering i organisationen - og her er kort vej fra idé til handling. I udviklingsafdelingen yder de også support, digital konsulentbistand til hele organisationen, samt varetager nyudvikling og vedligeholdelse af alle DGI’s interne systemer og webløsninger.

Du kan glæde dig til at blive en del af et unikt udviklingsteam, hvor du med dine kompetencer som C#/.NET udvikler vil få rig mulighed for at udvikle dig fagligt. Du vil sammen med dit hold af backend udviklere kæde teknisk design og arkitektur sammen med organisationen's behov. Du skal udfordre organisationens ønsker, og med din IT faglighed omsætte dem til IT-løsninger sammen med dine kollegaer i afdelingen.

Hvem er du? 
Du har flere års erfaring som C#/.NET udvikler og har kendskab til ASP.NET Web API. Du brænder for udvikling af digitale produkter og sætter en ære i at levere innovative løsninger af høj kvalitet.

Vi ser gerne, at du har erfaring med CRM - Dynamic 365 on premise og at du har erfaring med at designe større systemer fra bunden - og kan dokumentere dette.

Du kan godt lide at tage ansvar for hele løsningen og påtager dig gerne den koordinerende tekniske rolle i en række projekter - og sikre endsartethed på tværes af systemer og portaler.

Vi lægger særligt vægt på, at du er engageret, er god til at samarbejde og er fleksibel i forhold til din opgaveløsning. Derudover evner du en høj grad af selvledelse og tør tage ansvar, udfordre kollegaer og organisationen med din faglighed, for at skabe høj kvalitet i de udviklede produkter. Samt at du kan definere egne arbejdsopgaver sammen med dine kollegaer i Scrum teamet. 

Det er interessant hvis du har kendskab til ClickDimensions eller lignende systemer. 

DGI IT tilbyder
Spændende, faglige og personlige udfordringer. Løbende videreuddannelse og opkvalificering indenfor relevante områder. Et uformelt arbejdsmiljø præget af dygtige, kvalitetsbevidste kolleger i en udviklingsafdeling bestående af 10 kolleger.  

Teamet arbejder med en stor grad af frihed, som i høj grad giver dig gode muligheder for at påvirke din dagligdag og dine arbejdsopgaver.

Hos DGI IT er der velordnede personaleforhold, tid til fælles motion i arbejdstiden hver onsdag, firmafodboldhold, CS:GO team og mange andre sociale arrangementer på tværs i organisationen. 

Mere om DGI
DGI er en non-profit organisation, der blandt andet varetager uddannelse af ledere og instruktører til det frivillige foreningsarbejde samt tilbyder stævner, turneringer og andre idrætsaktiviteter.  

Dagligt arbejdssted er DGI's landsadministration beliggende i naturskønne omgivelser i Vingsted ved Vejle.  

Da vi Bloom vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV snarest muligt. Du må gerne inkludere dine eksamenspapirer. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder