Jobbet "Climate change specialist " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Den grønne omstilling går stærkt lige nu. Derfor søger vi en ekspert i CO2-regnskaber og klimastrategier, der forstår at kommunikere fagligt komplicerede problemstillinger.
Du har et indgående kendskab til udfordringerne i forbindelse med grøn omstilling på tværs af sektorer. Dine stærke analytiske kompetencer kombineret med din evne til at omsætte viden til resultater gør dig i stand til at bidrage med grønne strategier til gavn for kunden.

Du kommer til at indgå i et dynamisk og professionelt team, der arbejder analytisk og strategisk med klimastrategier og CO2-regnskaber er funderet i GHG-protocol og Science Based Targets. Teamet arbejde er forankret i vores globale FutureReady program. Et innovationsprogram, der med udgangspunkt i fremtidens trends, sikrer bedre løsninger til natur og samfund.
Du kan få mere at vide om FutureReady her: https://www.wsp.com/en-GB/who-we-are/future-ready

Ansvarsområde:
Du motiveres af at udvikle innovative løsninger på udfordrende problemstillinger i tæt samarbejde med kollegaer og kunder. Samtidig formår du at kommunikere resultater på en intuitiv måde for interessenter og beslutningstagere.

Du kommer til at indgå i projektteams i forskellige forretningsområder, hvor din opgaver blandt andet kommer til at være:

  • Udarbejde CO2-regnskaber med udgangspunkt i GHG-protocol og Science Based Targets
  • Følsomhedsanalyser
  • Udarbejde Klimastrategier i tæt dialog med kunden
  • Kommunikere komplekse, videnskabelige problemstillinger til beslutningstagere
  • Arbejde analytisk med bæredygtighedstiltag og cirkulær økonomi.

Kvalifikationer:

  • Du er ingeniør, cand.scient eller lignende.
  • Du har relevant erfaring og har indgående kendskab til den grønne omstilling
  • Erfaring med udarbejdelse af CO2-regnskaber, LCA’er og klimastrategier.
  • Vant til at kommunikere med virksomheder og beslutningstagere.
  • Du kommunikerer solidt på dansk, såvel mundtligt som skriftligt

Vi går op i at understøtte individuelle behov, og vi accepterer og anerkender hinandens forskelligheder og styrker.
Selvom vi går op i vores arbejde, ved vi også, at det ikke er alt. Det er vigtigt, at der er plads til andre aktiviteter og interesser og til familie, venner og til dig selv. Derfor er vi også fleksible i forhold til hjemmearbejde og arbejdstider.

Dit arbejdsliv har også en social dimension, og vi prioriterer et godt arbejdsmiljø. Derudover har vi også medarbejderforeninger der står for sociale arrangementer, en god kantine, massageordning, pensionsordning, sundhedsforsikring mv.

Det betyder meget for os, at du er glad, når du går på arbejde, og vi efterstræber en venlig og inkluderende kultur med respekt for hinanden, vi sætter pris på mangfoldighed og arbejder aktivt med ligestilling.

Ansøgning:
Så hvis du vil have muligheden for at skabe og udvikle fremtidens bæredygtighedsrådgivning, så upload din ansøgning med cv snarest muligt. Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Ansøgningsfrist er d. 16/8 2021. Vi ser ansøgninger igennem og tager jobsamtaler løbende.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte divisionsdirektør Jacob Larsen (jacob.larsen@wsp.com, 21662130).
 
Om WSP:
WSP Danmark er med sine ca. 500 medarbejdere i Danmark og Grønland en del af den globale rådgivervirksomhed WSP med mere end 54.000 medarbejdere i hele verden. Vi er eksperter i bl.a. miljø, klimatilpasning, byggeri og infrastruktur med en stærk lokal forankring kombineret med et internationalt udsyn og indblik. Det betyder, at vi kan trække på et bredt felt af internationale eksperter og bruger det til at levere bæredygtige løsninger som styrker lokalsamfundet og vores fælles fremtid.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.