Jobbet "Citrix specialist til IT Infrastruktur i Politiets Efterretningstjeneste" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Om jobbet
PET søger en Citrix specialist til sektionen, som har ansvaret for den grundlæggende IT infrastruktur, der understøtter diverse administrative, operative og efterretningsmæssige værktøjer. I teamet ligger ansvaret for at sikre stabil drift, god ydeevne samt at vedligeholde og implementere højteknologiske løsninger af forskellig karakter for enhederne i PET.

Din primære opgave bliver at implementere, drifte og vedligeholde Citrix software på servere og klienter.

Vi forventer
Vi forventer at du har en relevant uddannelse eller erfaring, som modsvarer jobbet.
Derudover forventer vi at du har:

  • Erfaring med drift af Citrix fra en større organisation.
  • Bred erfaring med, og forståelse for, understøttende forretningskritisk IT-infrastruktur.
  • Erfaring og forståelse for lifecycle management af software og infrastruktur
  • En analytisk og struktureret tilgang og formår at bevare overblikket i pressede situationer.
  • En ubesværet omgang med engelsk i skrift og tale.
  • Lyst og mod på altid at lære nyt og udvikle dig både fagligt og personligt.
  • Kendskab til ITIL vil være en fordel.

Vi tilbyder
Et indholdsrigt og spændende job på en unik arbejdsplads, der gør en forskel i samfundet. Dertil en uformel og direkte omgangstone kombineret med stor indflydelse på egen arbejdsdag. Vi er en dynamisk arbejdsplads med en operativ virkelighed, hvor tingene til tider går stærkt. Du vil komme til at arbejde med dygtige og professionelle kollegaer med et højt fagligt niveau, som brænder for deres arbejde.

Ansættelsesforhold
Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst.

Du skal også være indstillet på at understøttelsen af Danmarks nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste, kan medføre skæve arbejdstider i specielle situationer.

Dit arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste, Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg.

Det er en forudsætning for ansættelse i Politiets Efterretningstjeneste, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed, hvilket du, som ansøger, skal være opmærksom på i forbindelse med ansøgnings- og ansættelsesprocessen.

Kontakt
Ønsker du yderligere information vedrørende den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte os på telefon 29282665.
Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og politiet generelt på www.politi.dk.
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler derfor, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på jobfinder.