Jobbet "Chief Information Security Officer (CISO) til CBS" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Om jobbet

CBS styrker håndteringen af cybersikkerheden ved flere forskellige tiltag og initiativer. Der er fokus på at hæve sikkerhedsniveauet indenfor rammeværket CIS-20 ligesom der i 2021 og frem er bevilliget ekstra ressourcer og stillinger til området for at sikre CBS bedre og hurtigere end hidtil.

Derfor har vi defineret en ny og udvidet CISO-rolle til at indgå i og bidrage til denne udvikling. Ud over at rollen skal håndtere de traditionelle områder som teknisk sikkerhed, hændelser, revision og compliance er det også vigtigt at rollen varetager og udvikler området vedrørende dialog og udvikling af større forståelse og modenhed indenfor sikkerhedsområdet både i IT og resten af CBS.

Informationssikkerhed på CBS styres efter ISO2700x-rammeværket og vi benytter CIS CSC som det operationelle rammeværk. Dertil har CBS et velfungerende Informationssikkerhedsudvalg som beslutter rammer og retning på det overordnede niveau. CISO vil få ansvar for at samarbejde med og betjene dette udvalg ligesom det vil være afgørende at kunne knytte forbindelse og mening mellem udvalget, IT og resten af CBS.

CBS har besluttet at udvide sikkerhedsarbejdet med fire nye stillinger og disse vil indgå i arbejdet med at styrke sikkerhedsarbejdet på CBS sammen med de nuværende sikkerhedsfolk. CISO vil have ansvaret for at sikre koordinering og prioritering af indsatser mellem disse medarbejdere. Endvidere ser vi informationssikkerhed som et område som alle medarbejdere i IT er ansvarlige for at bidrage til og håndtere inden for eget område på relevant måde. CISO vil også her have en vigtig opgave i at forberede, oplyse, skabe dialog, retning og resultater i dette arbejde. Det er derfor vigtigt med en person som evner at skabe opbakning og motivation således at de mange små indsatser tilsammen skaber store resultater.

CBS er en alsidig organisation og der kan være økonomiske, politiske eller andre årsager til at oplagte tiltag ikke umiddelbart kan gennemføres. I sådanne situationer er det vigtigt at CISO er alsidig, iderig og nytænkende så alternative veje kan findes.

CBS anskaffer et dedikeret awareness-system og dette skal benyttes til at skabe en bedre modstandskraft på hele CBS – hos undervisere, forskere, studerende, administrative medarbejdere med flere.

Stillingen har reference til It-driftschefen og har ansvar for faglig koordinering af en tværgående gruppe på tværs af hele IT-afdelingen.

Primære arbejdsopgaver

Der er følgende opgaver og ansvarsområder i nært samspil med kollegaerne på sikkerhedsområdet:

  • Daglig styring af informationssikkerheden på CBS
  • Deltage i og følge op på håndtering af sikkerhedshændelser
  • Koordinere sikkerhedsindsatsen i IT-afdelingen (bidrage til processer, metoder, kompetencer og tilrettelæggelse af sikkerhedsniveau
  • Kommunikation om sikkerhedstiltag, information til institutter og medarbejdere, indlæg i relevanter medier (fx internt medie: Wire)
  • Rådgivning ang. tilrettelæggelse af sikkerhed - både internt i IT såvel som til resten af CBS (fx ift. Arkitektforum, Projektmodel/arbejde, kompetence/awareness-rådgivning
  • Ansvarlig for ISMS, ISO27001 og CIS-compliance
  • Opdatere og vedligeholde oversigt over projektportefølje på sikkerhedsområdet og bidrage til fremdrift
  • Ansvarlig for udarbejdelse og godkendelse af sikkerhedspolitik, regler og procedurer
  • Betjening af informationssikkerhedsudvalget og udforme ledelsesrapportering
  • Medvirke til at skabe og vedligeholde et opdateret billede af trusselsniveauet for CBS og formidle dette hvor det er relevant (relevante parter og situationer, indgå i opgave- og projektprioritering)
  • Opgaver indenfor sikkerhedsarkitektur
  • Deltage i samarbejde med de øvrige universiteter
  • Deltage i awareness-arbejde

Kvalifikationer og kompetencer

Det vigtigste er at have en stærk interesse i at arbejde med IT, sikkerhed og lyst og evner til at forbinde tiltag med dialog og nå nye mål for informationssikkerhed. Det er vigtigt med en stærk baggrund både i det it-tekniske men også inden for organisering og projektaktiviteter så hele området styrkes.

  • Dyb og konkret erfaring med traditionelt informationssikkerhedsarbejde i en enterprise sammenhæng
  • Relevante sikkerhedscertificeringer vil være en fordel og tælle positivt
  • Evne og erfaring med at organisere og tilrettelægge tværgående aktiviteter i en politisk organisation med gode resultater
  • Dyb relevant teknisk forståelse af informationssikkerhedsområdet
  • Dygtig til at udarbejde relevant og målrettet rapportering og opfølgning
  • Stærk til dialogskabende kommunikation på alle niveauer
  • Relevant kandidatuddannelse vil være en fordel
  • Er velformuleret skriftligt på dansk (og gerne engelsk)

Du tilbydes

  • En travl og spændende hverdag hvor du skal tænke kreativt og løsningsorienteret
  • At du får ansvar for at stå i spidsen for sikkerhedsindsatsen på CBS og gøre en forskel
  • En uformel omgangsform og værdier om forretningsdreven IT, teamspirit og videndeling/involvering
  • Gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling
  • Et alsidigt teknologisk miljø der udfordrer til udogmatisk at tænke på tværs

Kan du spille med på disse betingelser vil du få en enestående mulighed for at bidrage til udviklingen af sikkerhedsområdet på CBS.

IT-afdelingen

I IT-afdelingen er vi ca. 80 medarbejdere fordelt på support, drift, projektledelse og systemintegration. Vi leverer omkostningseffektive IT-løsninger af høj kvalitet til CBS' studerende og ansatte, der er helt afhængige af solide og stabile løsninger, som understøtter CBS’ kerneprocesser. Vi vægter åbenhed, initiativ og samarbejde på tværs meget højt og ser det som vores fornemste opgave sammen at levere forretningsdrevet it til CBS.

Vi arbejder målrettet på at standardisere og mindske den teknologiske variation i vores IT-miljø og CBS’ teknologistrategi er rammesættende for IT-afdelingens arbejde og udstikker principper for anskaffelse, udvikling, drift, sikkerhed og udfasning af IT-services. Desuden arbejder vi på at skabe integrationer mellem systemer via SOA og vi ønsker en mere sammenhængende arkitektur for hele miljøet.

Vi har i det daglige fokus på at styre opgaver og projekter professionelt med værktøjer som Jira og GIT og tilstræber at organisere arbejdet struktureret med inspiration fra ITIL og Kanban og har fokus på til stadighed at udvikle processer, sikkerhed, arbejdsmetoder og kompetencer.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation, med en indplacering og aflønning afhængig af kvalifikationer og erfaring. Der vil ved ansættelsen være mulighed for at forhandle personlige tillæg. Ansættelsen er 37 timer om ugen. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingens indhold er du velkommen til at kontakte It-driftschef Morten Nielsen, mnn.it@cbs.dk.

Ansøgning

Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning sammen med eksamenspapirer og CV. Ansøgningsfristen er d. 12/12 2021. Samtaler forventes afholdt den 14/12.

Skriv venligst i ansøgningen, at du har set jobbet på Jobfinder.

CBS er et unikt erhvervsuniversitet med en høj andel af udenlandske ansatte og studerende. CBS har ca. 644 undervisnings- og forskningsårsværk, 192 ph.d.-studerende og 724 administrative årsværk. Ca. 20.422 studerende er fordelt på bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.- og Executive-programmer, der udbydes på dansk og engelsk. Vores videnskabelige medarbejdere tæller internationale eksperter inden for de klassiske forretningsdiscipliner, men også i filosofi, historie, psykologi, sociologi, jura, politik, informationssystemer og kultur.