Trives du i spændingsfeltet mellem forretning og IT – og er du stærk og alsidig med en dyb erfaring i Enterprise Architecture, så skal du være en del af IT & Digital Innovation i Andel.

”Der er her en unik mulighed for at sætte sit eget team, der skal være med til at realisere Andel koncernens digitale strategi. En spændende rejse for at modernisere det eksisterende og være på forkant med fremtidens udvikling indenfor en stor spiller på energimarkedet” funktionschef IT Erik Wahlfelt

I denne stilling er du med til at skabe et af de største IT migreringsprojekter i Danmark. Som Chief Enterprise Architect i Andel, bliver du en vigtig medspiller i udviklingen af en af Danmarks førende energikoncerner. Andel er et andelsselskab og en moderne energikoncern med 1700 medarbejdere, med forretningsområder der spænder fra el, fibernet og naturgas til vindmøller og opladere af el-biler. Du vil være med til at forme den forandringsrejse Andel er på, og hvor vi i IT skal understøtte forretningens behov på bedste vis. Der sidder i dag over 170 dygtige og engagerede medarbejdere i IT-organisationen.

Du sætter dit hold og leder Enterprise Architecture-funktionen til at udvikle, vedligeholde og styre arkitekturerne på tværs af virksomheden, for at levere de forretningsresultater der skal til for at Andel kommer godt i mål med de mange forandringer. Du faciliterer konvertering af business/digital strategi og relevante markeds tendenser til handling og udtrykker dem i virksomhedens nye processer og systemer. Du får således en stor samarbejdsflade på tværs af hele koncernen, og det betyder, at du skal kommunikere med forretningen, forstå deres behov og processer og omsætte det til forretningsværdi.

Der kan være mange indgange til jobbet, vigtigst er det at din erfaring i en lignende stilling har skabt en solid værktøjskasse og at du evner at indgå i dialog med store dele af organisationen, at du er nysgerrig og løsningsorienteret. For at få succes i jobbet er du analytisk stærk, proaktiv og selvkørende. Din erfaring sikrer struktur og dokumentation og sætter dermed rammen for arbejdet i dit område. Du er en dygtig formidler af komplekse sammenhænge og kan kommunikere på alle niveauer i en organisation. Har du erfaring fra energibranchen er det en stor fordel.

Vi tilbyder dig et professionelt fællesskab hvor vi sammen skal flytte vores Agile IT i den rigtige retning. I Andel IT understøtter vi en stærk hold-ånd, samarbejde på tværs af discipliner og afdelinger – godt guidet af vores kulturelle pejlemærker fællesskab, fremsyn og fremdrift. Andel er en virksomhed hvor grøn agenda, CO2 nedsættelse og bæredygtighed står højt på agendaen, og som afdelingsleder hjælper du med at gøre en grøn forskel via de digitale løsninger. 

Du bliver tilknyttet et ambitiøst ledelsesudviklingsprogram, hvor du bliver involveret sammen med den øvrige ledelse i Andel, og hvor målet er at skabe en fælles bevidsthed og en ledelseskultur der skaber synergi på tværs af koncernen.

Andel er en arbejdsplads i transition og udvikling, og du vil hurtigt opdage at vi, trods store tanker og visioner, er helt nede på jorden. Vi tilbyder lønpakke med bl.a. pension, forsikringer, betalt telefoni og internetadgang, kantineordning og gratis fitness lokaler på alle lokationer og div. personalegrupper. Derudover har vi en politik om hjemmearbejdsplads (hævesænkebord, stol, skærm, osv.) der kan benyttes efter aftale.

Hvis det er de rette udfordringer for dig, så søg gerne hurtigst muligt, dog senest 22. august 2021. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte funktionschef Erik Wahlfelt på +45 40 75 42 98 eller ewa@andel.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.