Jobbet "Chefkonsulent med ledelsesansvar" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

- stå i spidsen for Gentofte Kommunes trafiksikkerhedsarbejde

Vil du være med til at sætte dit præg på trafiksikkerhedsområdet, som står højt på den politiske dagsorden i Gentofte Kommune? Ser du det som en spændende udfordring at samarbejde med borgere og andre interessenter for at sikre bæredygtige løsninger på trafiksikkerhedsområdet? Trives du i rollen som personaleleder, eller ser du det som et naturligt næste skridt i din karriere? Så søg stillingen som chefkonsulent i den nyoprettede enhed for trafik.

Du bliver en del af Park og Vej, der hører til opgaveområdet under Teknik og Miljø, og refererer til park- og vejchefen. Park og Vej består af 135 medarbejdere, som bl.a. arbejder med vedligeholdelse og udvikling af kommunens grønne områder, parker, kirkegårde og veje samt den overordnede trafiksikkerhed i kommunen.

Du får din daglige gang på rådhuset i Gentofte samt rundt omkring i kommunen. Her fordeler du din tid mellem personaleledelse for to dygtige og engagerede medarbejdere og faglige opgaver – primært inden for drift, udvikling og projektstyring af trafiksikkerhedsområdet. Derudover har du blik for det strategiske og kan navigere i forhold til politisk målopfyldelse.

Det betyder, at dine opgaver spænder bredt over følgende: 

  • Implementering af kommunens nuværende og kommende trafiksikkerhedsplaner 
  • Styring og prioritering af de forskellige initiativer i den nuværende handleplan for trafiksikkerhed
  • Deltage i den daglige opgaveløsning
  • Personaleansvar for to medarbejdere 
  • Sparring med medarbejdere og kolleger ift. trafiksikkerhedsarbejdet
  • Koordinering med driften i Park og Vej og med øvrige opgaveområder i kommunen 
  • Udvikling, planlægning og facilitering af konkrete trafikprojekter sammen med borgere, politikere og medarbejdere
  • Sagsbehandling ift. borgerhenvendelser og bevillingsansøgninger mv. 
  • Deltagelse i møder med park- og vejchefen om trafikpolitiske emner, særligt med fokus på adfærdsændringer og trafikfremmende foranstaltninger 
  • Deltagelse på borgermøder 

Du vil i høj grad være med til at forme dine opgaver og måderne, de løses på, så vi hører meget gerne, hvad du har af idéer.

Selvstændig chefkonsulent med politisk tæft
Som vores nye chefkonsulent skaber du resultater i samspil med borgere, politikere, medarbejdere og kollegaer. Du kommunikerer derfor med alle i øjenhøjde, og din lyst til at lede og præge gør, at du er skarp til at argumentere og præsentere din sag.

Herudover passer du godt ind hos os, fordi du:

  • Har dokumenteret erfaring med trafiksikkerhedsområdet både fra praksis og lovgivningsmæssigt
  • Har solid viden om trafiktekniske forhold 
  • Har erfaring med politisk betjening, herunder udarbejdelse af dagsordenpunkter og bevillingsansøgninger 
  • Har erfaring med at arbejde på tværs af det politiske, strategiske og administrative niveau
  • Har blik for både helheden og for detaljen
  • Er udviklingsorienteret samtidig med, at fokus er på at komme i mål med opgaverne 
  • Er lydhør, tålmodig og i stand til at skabe gode samarbejdsrelationer
  • Er uddannet som trafikingeniør, landskabsarkitekt, byplanlægger eller lignende

Vi investerer i din udvikling
Vi investerer i dig og din udvikling og giver dig den støtte, som du har behov for. For den rette medarbejder vil det være en spændende udviklingsstilling, hvor du får skærpet både dine faglige og ledelsesmæssige kompetencer,” siger park- og vejchef Henning Uldal, som ser frem til at byde dig velkommen.

Derudover kan vi som arbejdsplads tilbyde:

•    Et ambitiøst, dynamisk og uhøjtideligt arbejdsmiljø
•    En stilling, hvor du er med til at skabe gode resultater med mening for kommunen og borgerne
•    En attraktiv kantine med stor fokus på god varieret mad og økologi
•    Gode parkeringsforhold.

Læs mere om Gentofte på www.gentofte.dk og mere om stillingen i den uddybende job- og kravprofil her.

Interesseret
Yderligere oplysninger om stillingen og rekrutteringsprocessen kan fås i fortrolighed hos Mercuri Urval, Hirse Tikjøb på telefon 2072 6213.

Ansøgning
Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV. 
Referencenummer:  

Ansøgningsfristen udløber den 14. august 2019 kl. 12.00

Der afholdes samtaler den 20. og 27. august 2019. Mellem samtalerne gennemføres test, interview og referencetagning af Mercuri Urval. 

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2019.

Forventet årsløn er kr. 576.000 med mulighed for tillæg efter erfaring og kvalifikationer, hertil kommer pension efter gældende overenskomst.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder