Gå til hovedindhold
Jobbet "Chef for Teknik og Miljø" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan og vil du udfordre det givne, kan du tænke anderledes og har du visionerne til at se og gribe en mulighed hvor andre ser begrænsninger? Har du ambitioner om at blive chef for Teknik og Miljø i en af landets geografisk største kommuner? Så bør du søge stillingen i Varde Kommune.
 
Vi søger en chef, der kan agere og håndtere de mange skiftende vinkler og sammenhænge og som samtidig kan bevare blikket for helheden og den overordnede strategi.
 
I Varde bryster vi os af en kultur, hvor vi gerne går den ekstra mil, for den rette løsning for borgerne og erhvervslivet. Et nej er ikke blot et nej, men i stedet en mulighed for at finde en anden og mulig løsning. Vi forventer, at du kan og vil gå forrest og understøtte denne kultur. 
 
Som vores nye chef, ser vi dig, både som ideskaber og problemknuser, i det daglige og på de store linjer.  Vi ønsker en chef, der tegner og udvikler området. En chef, der forstår og arbejder for et endnu stærkere samarbejde på tværs af området, af organisationen og med de eksterne samarbejdspartnere.
 
Teknik og Miljøafdelingen løser opgaver indenfor natur, miljø, anlæg, ejendomme samt køb og salg. Det er en afdeling der har stor bevågenhed fra både erhvervsliv, borgere og politikere og hvor der er fokus på, at myndighedsopgaven og serviceopgaven understøtter hinanden.
 
Afdelingen er en velfungerende afdeling med ca. 80 kompetente og selvstændige medarbejdere, der arbejder med et budget på ca. 80 mio kr. Organisationen er tilpasset for 2-3 år siden og har fundet sit leje.
 
Nogle af dine primære opgaver vil være:

  • Ledelse og personaleledelse af Teknik- og Miljøafdelingen
  • Udviklingen af området og medarbejderne, samt fastholdelse af viden i organisationen
  • Kvalitetssikring af afdelingens arbejde
  • Understøttelse og udbygning af det tværgående samarbejde, både i eget direktørområde og på tværs i kommunen

For yderligere information
Læs mere i Job- og personprofilen  eller kontakt direktør Thomas Jaap på telefon 2131 6107 med spørgsmål om stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Tidsplan
Ansøgningsfrist er den 5. november 2018 kl. 8.00. Der gennemføres to samtalerunder, første samtale er den 13. november og anden samtale den 23. november. Mellem de to samtalerunder besvarer kandidaten en elektronisk kompetenceprofil, og der indhentes referencer.

Tiltrædelse forventes pr. 1. januar 2019.

Ansættelse sker på kontraktvilkår. Lønnen fastsættes efter relevante kompetencer med et forventet lønniveau på ca. 665.000,- kr. årligt inklusive kontrakttillæg men eksklusiv pension.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.