Jobbet "Chef for Natur og Miljø" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu
chevron_leftForrige

Byrådet i Viborg Kommune har vedtaget en sammenhængsmodel med en klar vision om at skabe sammenhæng for kommunens borgere og erhvervsliv. Med realisering af nye konkrete målsætninger skal der skabes endnu større værdi, helhed og sammenhæng i ydelserne.

Viborg Kommune søger en ny chef for Natur og Miljø, der søger stillingen, fordi hun/han motiveres af at lede et i forvejen velfungerende område, og med det, som et positivt fundament, tager teten på proaktivt at udvikle samarbejdet med erhvervslivet, interesseorganisationer og borgere.

Opgaven
Den nye chef for Natur og Miljø indgår i chefgruppen i Teknik & Miljø. Ledelsesansvaret for Natur og Miljø omfatter blandt andet:

  • Udvikle natur- og miljøområdet ved at skabe strategisk fokus og rigtig timing i, at området agerer fremsynet, proaktivt og er ”på forkant” i understøttelsen af den politiske dagsorden.
  • Skal kunne bidrage med den nyeste viden og de nyeste tendenser, omsat til kommunens kontekst, så kommunen både politisk og administrativt konstant er helt fremme i feltet på området.
  • Viborg Kommune er proaktiv i udvikling og implementering af natur- og vandområdeplanerne og den nødvendige grønne omstilling – ikke mindst af kommunens store ådale. Det udmønter sig bl.a. i mange vand- og naturprojekter og større projektsamarbejder på tværs af kommunegrænserne.
  • Udvikle en tættere og systematisk kommunikation og dialog med hovedinteressenter (bygherrer, virksomheder, rådgivere etc.) i forhold til områdets opgaver og udvikling.
  • Løbende fokus på at sikre, at området er en dynamisk og fleksibel organisation med de rette kompetencer, så den kan effektuere nye og anderledes opgaver samt skiftende behov.
  • Sikre en sikker drift og god økonomistyring, have fokus på udvikling, modernisering og effektivisering af organisationen.

Kompetencer

  • Det forventes først og fremmest, at den nye chef for Natur og Miljø personligt brænder for området og dets meningsgivende formål for borgere, samfund, natur og miljø.
  • Du skal udvise gejst samt have visioner og ambitioner på området, baseret på viden og erfaring.
  • Du har en relevant ledelses- og uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. som ingeniør, biolog, geolog eller andet relevant. Indsigt i og kendskab til området er en nødvendighed.
  • Du har erfaring i at lede gennem andre ledere, er en klar fordel. At have udøvet ledelse i gennemførelsen af politiske beslutninger, ledelse i organisatoriske forandringer.
  • Du har en praksisnær erfaring og evne til at forstå - og spille sammen med - det politiske niveau, erhvervet gennem arbejdet i en politisk styret organisation.
  • Du har solid erfaring og forståelse for økonomistyring og budgetlægning.
  • Derudover forventes det, at den kommende chef for Natur og Miljø har handlekraft og gåpåmod i udvikling af samarbejdet med landbrug, virksomheder, interesseorganisationer, borgere og øvrige interessenter.
  • Den nye chef for Natur og Miljø er empatisk og møder andre i øjenhøjde, agerer favnende og kommunikerende og sikrer den rette holdånd. Chefen er en stærk kommunikator i formidlingen af rammer, retning og mål, hvor der naturligt følges op på de aftalte indsatser.
  • Du har et naturligt fokus på medarbejdernes trivsel og et positivt samt respektfuldt menneskesyn, der præges af åbenhed, troværdighed og tillid.

Vilkår
Ansættelsesvilkårene forhandles i forhold til overenskomsten.

Yderligere informationen
Kontakt gerne direktør for Teknik & Miljø, Hans Jørn Laursen, tlf. 87 87 55 00 eller searchchef Carsten L. Søgaard, MUUSMANN, tlf. 30 30 28 81.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.