Jobbet "Chef" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Teknik og Miljø
Er du en visionær leder med stor viden om og indsigt i teknik- og miljøområdet, der ser nye muligheder? Er du ambitiøs, og evner du ”at sætte dig igennem”? Og vil du stå i spidsen for et hold af kompetente medarbejdere og
ledere i et nyt samlet teknisk område? 

Syddjurs Kommune har en stærk økonomi, befolkningstilvækst og et aktivt erhvervsliv. Dertil kommer, at kommunen har ambitiøse planer i forhold til blandt andet byudvikling, mobilitet og store
anlægsprogrammer.

Den 1. januar 2018 fik Syddjurs Kommune en ny administrativ organisering. Den nye organisering vil styrke afdelingsområderne og gøre det muligt at udnytte kommunens styrkepositioner endnu bedre.

Kommunens kommende chef for Teknik og Miljø vil stå i spidsen for et område, hvor alle de tekniske opgaver er samlet, og vedkommende får derved gode rammer for at styrke den samlede service over for borgere, virksomheder og andre interessenter. Samtidig giver et samlet teknisk område gode muligheder for at drive en sammenhængende strategisk udvikling og understøtte det tværfaglige samarbejde.

Stillingen
Chefen for Teknik og Miljø får ansvaret for fem afdelinger med hver deres afdelingsleder:

  • Plan, udvikling og mobilitet
  • Byggeri og landbrug
  • Ejendomme
  • Miljø og klima
  • Natur- og vejservice (udførerenhed).

Dertil er der tilknyttet et sekretariat, der arbejder med køb og salg af jord, nævnsbetjening og tværgående juridiske opgaver. 

Chefen for Teknik og Miljø refererer til direktionen. Som chef for Teknik og Miljø forventes det, at vedkommende arbejder på at realisere følgende potentialer:

  • At definere en klar ramme for at sammentænke de store tekniske myndighedsområder og samarbejde på tværs af fagområderne med henblik på helhed i opgaveløsningen.
  • At understøtte udviklingen med forandringsprojektet ”fra myndighed til service”.
  • At skabe synergier mellem de store myndighedstunge opgaveområder og planlægningsarbejdet.
  • At skabe mulighed for politisk prioritering af de store udviklingsprojekter, mobilitetsstrategi, byudvikling mv., hvor synergierne mellem de tidligere selvstændige områder skærpes.
  • At styrke de eksterne samarbejdsrelationer, idet et samlet chefområde vil forenkle og tydeliggøre ansvar, skabe en fælles kultur indadtil og fælles indsats i dialogen og forløbet med borgeren udadtil.

Personen
Den nye chef for Teknik og Miljø er en person, der med energi og engagement vil bidrage til at realisere kommunens strategiske målsætninger, udvikle arbejdspladsen og samtidig sætte et visionært og personligt præg på opgaveløsningen.

Den nye chef har i øvrigt følgende personlige og faglige kvalifikationer:

  • Fagligt og personligt ambitiøs, kombineret med evnen ”til at sætte sig igennem”.
  • Åben og tillidsskabende i sin tilgang til andre mennesker og en udpræget netværksskabende profil, der ser muligheder fremfor begrænsninger.
  • En rollemodel for afdelingens medarbejdere og ledere - være udøvende i forhold til den ønskede kultur og bærende værdier.
  • Ser nye muligheder, men har også tæft og blik for opgaver, som er underlagt myndighedsudøvelse og drift.
  • Solid ledelsesmæssig baggrund og erfaring med at lede gennem ledere.
  • Bred viden om det tekniske område og med erfaring fra området.
  • En uddannelsesmæssig baggrund på akademisk niveau eller masterniveau, med generalistkompetencer eller med en teknisk baggrund suppleret med ledelsesmæssig videreuddannelse.
  • Politisk tæft og forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation. Herunder dokumenterede evner til at eksekvere politiske beslutninger og gerne fra en kommunal sammenhæng.
  • God økonomisk forståelse og evnen til at læse budgetter og regnskaber.
  • Gode relationelle kompetencer, god organisatorisk forståelse og en dygtig kommunikator.

Løn og ansættelsesvilkår
Indplacering på cheflønsaftalen. Stillingen ønskes besat den 1. april 2018. Alle kvalificerede, uanset køn, alder og etnisk baggrund, opfordres til at søge stillingen. Arbejdsstedet er Ebeltoft Rådhus.

Ansøgning
Søg stillingen via "Ansøg" linket

Ansøgningsfrist: Søndag den 4. februar 2018 kl. 24.00.

Læs stillings- og personprofilen på www.syddjurs.dk og www.muusmann.com/stillinger.

Vil du vide mere?
Spørgsmål om stillingen kan rettes til direktør Poul Møller, tlf. 8753 5044 / 2424 5878 eller pm@syddjurs.dk, eller partner i MUUSMANN Chris Petersen, tlf. 8171 7516 eller cep@muusmann.com.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder