Gå til hovedindhold

CFD Engineer til in-house konsulentafdeling i markedsledende ingeniørvirksomhed

Hvem er vi?
GEA Danmark er del af en international koncern og har aktiviteter i hele verden. GEA er teknologi- og markedsledende inden for procesteknologi og oplever i disse år en stærk vækst. Vi øger derfor løbende vores produktudviklingsaktiviteter og søger nu endnu to fagligt dygtige og fagligt nysgerrige kollegaer til fluidmekanikgruppen i Søborg til den globale enhed Technical Engineering.

Vi er en in-house konsulentafdeling der tilbyder kompetencer inden for forsknings- og udviklingsprojekter, og yder support til salgs- og projektdivisionerne i GEA. Dette indebærer bl.a. at vi er de første til at arbejde med helt nye teknologier og anvende dem til forbedringer af vores egne processer og produkter. Vi råder over vores egen high performance computing (HPC)-løsning og et stort antal ANSYS Fluent CFD-licenser. Vi arbejder konstant med at forbedre og videreudvikle vores værktøjer og metoder – både igennem metodestudier og validering i et miljø hvor der er plads til nysgerrighed, samt faglig og personlig udvikling.

Vi har en bred forretningsmæssig, international kontaktflade og sætter os konstant nye mål. Vi har en ambitiøs udviklingsagenda for såvel teamet som afdelingen.

Vi tilbyder kort sagt et fagligt udfordrende miljø med topmoderne værktøjer og professionelle kolleger, hvor faglighed og forretning er i højsædet. Vi deltager i og bidrager til konferencer og har interaktion med danske og udenlandske universiteter.

Hvem er du?
Du er en teoretisk velfunderet udviklingsingeniør, der brænder for forskning og udvikling og kan lide teoretisk arbejde med fokus på anvendelsen af dine resultater. Du motiveres af at se dit arbejde indgå i en større sammenhæng. Du sætter dig hurtigt ind i nye fagområder og har let ved at forstå nye teknologier. Du er idérig, kreativ og tænker løsningsorienteret. Du arbejder selvstændigt og trives med at have ansvar for egne områder/projekter. Du overholder deadlines, kan planlægge dit arbejde og forstår basal projektledelse. 

Du er uddannet M.sc., Ph.d. eller lignende og har en solid teoretisk baggrund inden for fluidmekanik. Du har 1-3 års forudgående erfaring med kommerciel anvendelse af CFD, men en fagligt dygtig, ambitiøs nyuddannet vil også kunne komme i betragtning.

Du bliver en del af en stor international organisation og dine resultater skal omsættes i praksis. Det er derfor vigtigt, at du har gode kommunikations- og formidlingsevner. Det skal falde dig naturligt at kommunikere med kolleger og samarbejdspartnere, både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk.
Du vil arbejde i et miljø, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor dit arbejde vil ofte være tæt knyttet til forretningen. Du vil derfor ofte opleve dit arbejde omsat til praksis.

Hvad kommer du til at arbejde med?

  • CFD-simuleringer, der understøtter udvikling, trouble-shooting og salg
  • Langsigtede og strategiske udviklingsprojekter internt og på tværs af organisationen
  • Udvikling af innovative fluidmekaniske løsninger til vores vitale og komplekse komponenter
  • Vurdering og implementering af nye teknologier i samarbejde med projektdivisionerne
  • Mulighed for samarbejde med universiteter og forskningsinstitutioner
  • Udarbejde præsentationer samt konference- og marketingsmateriale

Andre oplysninger
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte GEA-HR.NORDICS@SSC.GEA.COM 

Ansøgningsfristen er d. 1. Februar 2018. Ansøgningerne vil blive behandlet løbende, og vi gør opmærksom på, at GEA udelukkende benytter elektronisk rekruttering og at det således kun er ansøgninger modtaget online, som vil komme i betragtning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

location_on
Arbejdssted
Søborg
keyboard_arrow_up
Startdato
11. december 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
01. februar 2018
phone
Kontakt
HR-afdelingen
Tlf.: GEA-HR.NORDICS@SSC.GEA.COM
work
Type
Fastansættelse