Jobbet "CBS søger Microsoft 365-driftsspecialist" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Indledning
CBS’ IT-driftsenhed søger en ny kollega med kompetencer og interesse for Office 365, windows-servere og drift. Som vores nye kollega skal du være med til at sikre, at vi leverer høj service og oppetid til CBS’ ansatte og studerende. Du skal også være med til at sikre, at teknologierne drives og udvikles sikkert for CBS i overensstemmelse med vores teknologistrategi. Som driftsspecialist i Driftsenheden arbejder vi med stor selvstændighed under ansvar, og du får mulighed for at bidrage til mange vigtige opgaver og projekter. Der er lige nu en unik mulighed for en spændende stilling med hovedvægt på Office 365, Windowsserver herunder sikkerhed.

Arbejdsopgaver i stillingen
Du vil indgå i vores MS-team som pt. består af 5 kollegaer, og du vil blandt andet have følgende opgaver og ansvarsområder:

  • Driftsansvar for Microsoft 365 inkl. sikkerhed og logning
  • Driftsopgaver i forbindelse med Windows-serverteknologier
  • Bidrage til et højt og effektivt dokumentationsniveau på tværs af alle systemer
  • Deltage i projekter i IT-afdelingen og evt. ansvar for Microsoft-projekter
  • Øvrige driftsopgaver på tilgrænsende systemer efter behov
  • Deltage i ad-hoc opgaver og i at opbygge viden på tværs i enheden

Driftsenheden
Driftsenheden har ansvar for at vedligeholde og styre CBS’ IT-infrastruktur, herunder netværk, directory-services, e-mail, databasesystemer, forretningsapplikationer, backup og sikkerhed. Vi har fokus på konsolidering og standardisering, og vi styrer vores teknologiske rejse ved hjælp af vores teknologistrategi som sætter rammerne for, hvilke teknologier der anvendes. Driftsenheden består af 15 engagerede medarbejdere, og vi lægger vægt på professionelt samarbejde, kompetenceudvikling og samarbejde på tværs af ansvarsområderne. Dette opnår vi gennem en høj grad af åbenhed, dialog og gensidig respekt. I Driftsenheden benytter vi dagligt Kanban til løbende koordinering og vidensdeling.

Krav til erfaring / kvalifikationer og personlige kompetencer
Stillingen kræver en person, der har kendskab til og erfaring med:

  • Ansvar for drift og vedligehold af MS-servere med høje oppetidskrav
  • Stort kendskab til windows-server inkl. Høje sikkerhedskrav
  • Kendskab til Powershell med potentiale til at udvikle dig
  • Lyst til og evner indenfor arbejde med sikkerhed og logning
  • Lyst til og evner indenfor licensadministration
  • Erfaring med projektdeltagelse og evt. projektledelse

Endelig lægger vi vægt på at:

  • Du er engageret, fleksibel og målrettet
  • Du er evt. forholdsvis ny på arbejdsmarkedet men har stort potentiale
  • Du kan følge opgaver til dørs og tage selvstændigt ansvar
  • Du har en professionel og åben måde at kommunikere på
  • Du har erfaring med projektarbejde og er en god teamplayer
  • Du lægger vægt på rettidig og opdateret dokumentation

Vi tilbyder

  • En travl og spændende hverdag med varierende opgaver inden for forskellige faglige områder
  • At få ansvar for og deltage i drift og vedligehold af CBS’ IT-systemer og gøre en forskel
  • Stor mulighed for at medvirke til at tilrettelægge opgaver
  • En uformel omgangsform
  • En arbejdsplads med foretrukne værdier som forretningsdreven IT, teamspirit og involvering
  • Gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling
  • Et alsidigt teknologisk miljø, der udfordrer din evne til udogmatisk at tænke ’på tværs’
  • Rummelige rammer for tilrettelæggelse af opgaver og en fleksibel arbejdstid (flextid)

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation med en indplacering og aflønning afhængig af kvalifikationer og erfaring. Der vil ved ansættelsen være mulighed for at forhandle personlige tillæg. Ansættelsen er 37 timer om ugen.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte It-driftschef Morten N. Nielsen på mnn.it@cbs.dk.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er onsdag den 05. januar 2022.

Din ansøgning
Du søger stillingen online ved at åbne linket "Ansøg", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og CV.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.