Jobbet "CAD og IKT-koordinator" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en CAD og IKT-koordinator til sektionen BIM og Digital Innovation til at varetage den tværfaglige digitale grænsefladekoordinering i vores største projekt, Signalprogrammet.

BIM og Digital Innovation er en ny sektion i Anlægsdivisionen, hvor kompetencerne inden for CAD, BIM og digital innovation er organiseret. En af sektionens opgaver er at assistere projekterne med at udarbejde IKT-specifikationer, at understøtte med digitale løsninger og følge projekterne i de forskellige faser af design og udførelse.

Du kommer til at arbejde i Banedanmarks Signalprogram, som foretager en totaludskiftning af jernbanens gamle signaler til det nye IT-baserede signalsystem, ERTMS, som er et fælleseuropæisk standardsystem for jernbaner.

Projektet har indgået kontrakt med et internationalt konsortium og har internationale medarbejdere, og derfor er arbejdssproget engelsk.

Du får arbejdsplads på vores hovedkontor centralt i København tæt på offentlig transport ved Dybbølsbro Station.

Vil du være med til at præge Signalprogrammet?
Som CAD- og IKT-koordinater for Signalprogrammet får du til opgave at udarbejde projektspecifikke IKT-beskrivelser for en række underprojekter og følge dem gennem projektets faser i tæt samarbejde med de øvrige discipliner i projekterne.

Dette skal sikre, at projekterne udføres på den mest optimale og tidssvarende måde ved brug af 3D, punktsky-opmålinger, digitale løsninger, optimerede arbejdsprocesser og grænsefladekoordinering til eksisterende og planlagte forhold.

Helt specifikt ønsker Signalprogrammet en ressource, som kan håndtere 3D-modeller, digital grænsefladekoordinering til omkringliggende projekter, kommunikation af observationer og konflikter samt kvalitetstjek af designmateriale i 3D, herunder implementering af kendte BIM-metoder for en effektiv arbejdsproces.

Som CAD-koordinator kommer du til at kommunikere internt og eksternt med de øvrige roller i projekterne, formidle digitale krav og dermed medvirke til leverancen af succesfulde projekter.

Du bliver del af et dedikeret CAD- og BIM-team med særlig fokus på vidensdeling og udvikling, hvor vi arbejder i et åbent og uformelt miljø. Vi udvikler løbende vores faglighed, f.eks. gennem branchesamarbejde med BIMinfra.dk, og agerer professionelt og konstruktivt samtidig med, at vi har det sjovt sammen.

Er du bygningskonstruktør med stort overblik og CAD-kompetencer?
Du har en teknisk uddannelse, f.eks. bygningskonstruktør, og god erfaring inden for anlægsbranchen og store projekter. Det er vigtigt, at du er velfunderet i CAD-standarder generelt, brugen af 3D-modeller og håndtering af store datamængder. Du må gerne medbringe erfaringer inden for effektive BIM-arbejdsmetoder, der kan gavne et anlægsprojekt.

Banedanmarks digitale værktøjer er primært Bentley Microstation, AutoCad og Projectwise, og vi er nysgerrige på at høre om dine kompetencer og erfaringer inden for supplerende programmer. Vi forventer, at du arbejder nemt i Office-pakken.

Som person har du en struktureret og systematisk tilgang til arbejdet og kan holde overblik over flere projekter på én gang. Særligt er den digitale grænsefladekoordinering til andre projekter omfattende og udfordrende i denne stilling. Derudover er du en god formidler, som kan kommunikere klart i såvel skrift og tale på dansk og engelsk.

Løn
Er du akademiker, ansættes du i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Er du uddannet bygningskonstruktør vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område, og enten Organisationsaftalen for Tekniske designere, byggeteknikere, produktionsteknologer, bygningskonstruktører, procesteknologer, konserveringsteknikere/B.Sc., inventarkonduktører og tekniske designerelever m.fl. eller Organisationsaftalen for Bygningskonstruktører, kort- og landmålingsteknikere, landmålingsteknikere, kartografer og kortteknikere samt aftale om nyt lønsystem for tjenestemandsansatte kortteknikere og kartografer m.fl. i staten.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen så kontakt sektionschef Martin Laursen. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så send os gerne din ansøgning og cv hurtigst muligt.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følg instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.