Om os
Teknisk Bygningsdriftssektion er en sektion i Driftsafdelingen, som hører under Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Driftsafdelingen indgår som en af fire afdelinger i Servicedivisionen, der varetager hele facility management området.

Driftsafdelingen består af 5 sektioner, og er ansvarlig for Ejendomsstyrelsens samlede facility management. Teknisk Bygningsdriftssektion er ansvarlig for eftersyn af Forsvarets bygninger og tekniske anlæg, som fremadrettet skal udføres gennem oprettede vedligeholdelsesplaner i SAP.

Du kommer til indgå i et team af ca. 10 kollegaer, hvor dagligdagen er præget af højt tempo. Vi lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø med teamwork, hvor der vil være fleksibilitet for den enkelte. Vi lægger ligeledes vægt på høj faglighed samtidig med, at der er stor grad af frihed i opgaveløsningen. Teknisk Bygningsdriftssektion er i en opbygningsfase, hvorfor der er mulighed for at være med til at præge stillingen som bygningskonstruktør, samtidig har vi en travl og spændende periode foran os, i forbindelse med hjemtagning af driften af Forsvarets tekniske anlæg og bygninger.

Om stillingen
Du vil som bygningskonstruktør få ansvaret for, at Teknisk Bygningsdriftssektion etablerer og vedligeholder vedligeholdelsesplaner til eftersyn af Forsvarets bygninger, for at opretholde en sund bygningsmasse. Opgaverne vil være driftsorienteret, men der vil også være udviklingsopgaver i forhold til at oprette vedligeholdelsesplaner, og få indlagt data i SAP.

Opgaverne har stor berøringsflade til andre afdelinger og sektioner i Ejendomsstyrelsen hvorfor, der lægges vægt på:
• Samarbejde
• Faglighed
• Kommunikation

Der vil i forbindelse med varetagelse af opgaverne i perioder blive rejseaktivitet af 1 – 2 dages varighed.

Om dig
Du er uddannet bygningskonstruktør og det vil være en fordel – men ikke et krav, hvis du har kendskab til Forsvarets bygningsmasse, samt har kendskab til Forsvarets ERP system SAP, og gerne PM. Det er vigtigt at du er selvstændig i varetagelsen af opgaverne, da du som den eneste bygningskonstruktør i Teknisk Bygningsdriftssektion, bliver vores ekspert for bygningseftersyn.

Som person lægger vi vægt på at du har gode samarbejdskompetencer, men også at du kan arbejde selvstændigt. Herudover er du analytisk og kan arbejde struktureret og målrettet med deadlines, uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Det er vigtigt for os, at du værdsætter og bidrager til det gode samarbejde og læring på tværs af fagligheder, og deltager aktivt i planlægningen af sektionens opgaver inden for bygningsdrift.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst. Afhængig af din erfaring og kvalifikationer kan der forhandles tillæg i forbindelse med ansættelsen. Du vil tillige modtage en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Thom Holbæk Thomsen på telefon 2939 1793

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Betina Koch-Søfeldt på telefon 7281 9128.

Stillingen ønskes besat den 01. juli 2022 og ansøgningsfristen er den 22. maj 2022.
Vi forventer at holde samtaler den 24. maj 2022.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket "Ansøg". For at komme i betragtning til stillingen bedes du vedhæfte ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vær venligst opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.