Jobbet "Bygningskonstruktør, ingeniør eller installatør med lyst til at arbejde med bæredygtig renovering af eksisterende byggeri" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I Renovering & Bygningsfysik accelerer vi vores rådgivning inden for bæredygtig renovering af eksisterende byggeri, og vi har derfor brug for dig, som er nyuddannet eller som har flere års erfaring. Du får her en enestående mulighed for at blive en del af en dynamisk gruppe af teknikere i en global virksomhed med et højt fagligt niveau og med fokus på viden og udvikling inden for ingeniørbranchen.

I Renovering & Bygningsfysik er vi 90 engagerede kollegaer, fordelt på fire lokaliteter, henholdsvis Aarhus, Vejle, København og Odense. Du vil blive en del af afdelingen i København. Her er vi 80 kollegaer bestående af ingeniører, konstruktører, arkitekter, installatører og geologer som beskæftiger sig med alle typer opgaver indenfor den eksisterende bygningsmasse, herunder renovering, tilbygning, ombygning, nedrivningsprojekter, bygningsskader, indeklima, byggematerialer og tilstandsvurdering. Både fagligt og kollegialt er der en tæt tilknytning til kollegaerne i Aarhus og Odense, hvor der jævnligt afholdes fælles temadage med faglig sparring og udvikling samt teambuilding mv. Samlet er vi et meget varieret team aldersmæssigt, med en pæn fordeling af begge køn. Vi har et fantastisk sammenhold, og vi afholder jævnligt sociale arrangementer, herunder en teknisk ekskursion hvert andet år, som typisk bringer os uden for landets grænser.

Vi har rigtigt travlt med mange nyvundne opgaver og med mange mulige opgaver i pipelinen, hvor vi ser ind i et forsat travlt år 2022 og 2023. Vi søger derfor nye kollegaer, der har lyst til at blive en del af vores spændende rejse.

Dine ansvarsområder
Din rolle i Rambølls afdeling for Renovering & Bygningsfysik, vil være med hovedfokus på forundersøgelser, tilstandsvurderinger og skadesudredninger, besigtigelser, projektering, rådgivning, tilsyn, kvalitetssikring og granskning. Du vil blandt andet få mulighed for at arbejde med mange forskellige renoveringsprojekter, hos både private og offentlige kunder.

Du vil få ansvar for både at løse selvstændige opgaver samt indgå i teams, hvor større renoveringsopgaver løses i fællesskab. Du vil samtidig indgå i et fagligt team af teknikere, hvor sparring og faglig udvikling er nogle af nøgleordene. Afhængig af dine kompetencer og interesser vil nogle af dine opgaver være:

  • Tilstandsvurderinger og skadesudredninger
  • Drift – og vedligeholdelsesplaner
  • Diverse bygningsundersøgelser
  • Projektledelse/projektering af renoverings- og nedrivningsprojekter

Renoveringsopgaverne spænder over en bred faglighed, og afhængig af din profil, vil viden om konstruktioner eller installationer (VVS, ventilation, el) være bestemmende for dit fokusområde.

Der vil også være mulighed for at beskæftige sig med bygningsfysik, materialeteknologi og miljøskadelige stoffer.

En typisk arbejdsuge vil omfatte en stor variation af arbejdsopgaver og projekter. Du vil typisk være ude af huset en del af din arbejdstid, da du vil arbejde på projekter på hele Sjælland.

Dig og dine kompetencer
Vi forestiller os, at du er uddannet bygningskonstruktør, ingeniør eller installatør, med 0-10 års erfaring fra rådgiver- eller entreprenørbranchen. Det er et krav, at du har et kørekort til personbil, og derudover vægtes det positivt at

  • Du har en håndværksmæssig baggrund
  • Du behersker engelsk i skrift og tale
  • Du har erfaring fra renoveringsbranchen, herunder erfaring med projektering, materialeteknologi eller bygningsfysik

Du er engageret og har forståelse for de skiftende roller som rådgiver i forskellige projektsammen-hænge og er god til at begå dig i samspillet mellem de forskellige faglige grænseflader, og du bidrager aktivt til sparring med dine kolleger, ligesom du også selv opsøger ny viden og arbejder struktureret.

Om at arbejde hos Rambøll
Når du arbejder hos Rambøll, bliver du en del af en vidensorganisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative, langtidsholdbare og bæredygtige løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede – vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej. I afdelingen holder vi faglige temadage på tværs af vores lokaliteter for at sikre højt vidensniveau hos alle medarbejdere.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, kontakt da Mari Brandl på tlf. 51 61 63 63.

Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning samt CV via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på ”Ansøg”. Vi afholder jobsamtaler løbende.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder