Jobbet "Bygningsingeniør til bygherrerolle" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Som bygherre oplever vi en markant vækst af opgaver, hvorfor vi søger endnu en kollega til vores byggegruppe. Vi er eksperterne i Energinet når de grønne projekter skal føres ud i livet. Du får her muligheden for at blive en del af byggegruppen, sparre med solide faglige profiler og blive en del af nye projekter indenfor fx udbygning af elnettet, energiøer, PtX mm.

Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt med at være på vores hovedkontor i Fredericia og hjemme.

Afdeling og opgaver
Du bliver en del af afdelingen Konstruktioner i vores selskab Eltransmission. Dine tætteste samarbejdspartnere er byggegruppen der pt. består af 12 medarbejdere. I afdelingen arbejder vi med byggeri- og anlægsopgaver på både store og små anlægsprojekter. Vi får mest muligt sourcet ude i byen, så som design, tilsyn og byggeledelse og arbejder henimod en større mængde turnkey løsninger. Du bliver del af en afdeling, som har en central rolle når der skal skabes innovative løsninger inden for bygge- og anlægstekniske opgaver. Vi har stort fokus på at tænke i nye baner for at kunne nå vores mål og agere i en omskiftelig hverdag. Vi arbejder derfor i teams med konstant fokus på optimering, agilitet og at indarbejde andre projektmetoder i opgaveløsningen.

Dit overordnede ansvar i jobbet er gennemførelse af bygge og anlægsaktiviteter på vores mere end 200 lokationer i Danmark. Dine konkrete opgaver dækker blandt andet over:

  • Udbud og indkøb
  • Projekteringsledelse
  • Byggestyring og faglig afklaring
  • Kontraktstyring af rådgivere og entreprenører
  • Styring af interne og eksterne grænseflader
  • Bidrage til udarbejdelse af faglige standarder

Kvalifikationer
Du har erfaring med bygge- og anlægsrelaterede projekter fx fra rådgivende ingeniørfirmaer eller entreprenører. Du er vant til at arbejde med udbud, kontraktstyring samt at planlægge og koordinere processer. Da du kommer til at kommunikere med såvel danske som udenlandske leverandører, er det vigtigt, at du er god til at kommunikere på alle niveauer og også kan klare dig på engelsk.

Da du får en bred kontaktflade, er det vigtigt, at du er udadvendt og imødekommende og evner at skabe tillidsfulde samarbejdsrelationer. Samtidig er du tydelig i din kommunikation, og du kan bruge din faglighed til at argumentere for specifikke, tekniske løsninger. Du evner at bevare overblikket, så du selvstændigt kan (om)prioritere opgavefokus ved behov.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med CV og andre relevante bilag via linket ”ansøg”. Vi afholder løbende samtaler og lukker rekrutteringen når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Boisen på telefon 61 24 44 32 eller gruppeleder Alex Ibsen på telefon 23 33 85 29.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.