Jobbet "Bygningsingeniør eller -konstruktør" er udløbet.
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du en kreativ og løsningsorienteret bygningsingeniør eller -konstruktør?

Vil du være med til at bygge broer? Er du stærk til at tegne og beregne komplekse, tekniske løsninger? Kan du tale med kunder? Så er det dig, vi søger!

Du får ansvar for dine egne projekter og følger dem fra start til slut. Du bruger størstedelen af din arbejdstid på at konstruere, tegne og beregne løsninger til kunderne. Du er i tæt dialog med kunderne omkring valg af løsning og har løbende dialog med kunden undervejs i projektet for at sikre det bedst mulige resultat.

Dine arbejdsopgaver vil primært være:

  • At udføre praktiske tegnings- konstruktions- og beregningsopgaver
  • At have løbende dialog med kunden pr. telefon og ved besøg på byggepladsen
  • At udvikle løsninger til kunder i samarbejde med salgsafdelingen
  • At forstå kundens problemstillinger, og gennem tegninger og beregninger formidle løsninger til kunden
  • At deltage i produktudvikling og tilpasning, herunder de internationale forskningsprojekter som PASCHAL-Danmark A/S deltager i

Din profil
 
Du er en imødekommende person, der har evnen og lysten til at være en aktiv del af en travl afdeling i et meget dynamisk firma. Du er omhyggelig og løsningsorienteret i din tilgang til projektopgaverne og har en kreativ tankegang, hvor du ikke er bange for at gøre tingene anderledes.

Det er vigtigt, at du både kan samarbejde og arbejde selvstændigt og systematisk ligesom at du skal kunne optræde loyalt og samvittighedsfuldt i forhold til både kunder og kollegaer.

Kvalifikationer

  • Uddannelse som enten ingeniør eller bygningskonstruktør
  • Kendskab til programmerne AutoCAD og Revit er en fordel men ikke et krav
  • Byggepladserfaring indenfor betonarbejde er ligeledes en fordel   

Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende job i en virksomhed i konstant udvikling, hvor innovation, kvalitet og bæredygtighed er de primære, strategiske pejlemærker. Du vil blive en del af en topmotiveret afdeling med et uformelt arbejdsmiljø, hvor du vil have gode muligheder for at præge din egen arbejdsdag. Lønpakken forhandles efter kvalifikationer.

Den tekniske afdeling, der består af seks medarbejdere, heraf fire ingeniører, varetager alle opgaver indenfor projektløsninger, statiske beregninger samt system- og produktudvikling. Du vil med reference til vores tekniske chef indgå i afdelingens daglige opgaver, i tæt samarbejde med både salgskonsulenter og logistikfunktion. Du vil komme til at have din daglige gang i vores afdeling i Glostrup.

Ansøgning
Vil du være en del af PASCHAL-familien og blive en del af en af Danmarks førende virksomheder inden for systemforskalling, understøtning og stilladser?

Så skynd dig at sende en motiveret ansøgning samt CV. Vi kigger ansøgningerne igennem i den rækkefølge, de kommer ind og ansætter, når vi har fundet den rigtige kandidat.

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Jacob Christensen på tlf. 4484 4600 eller job@paschal.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder