Jobbet "Bygningsingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ny oprettet stilling som Bygningsingeniør til Teknik- og Miljøforvaltningen Grønlands sydligst beliggende kommune søger en motiveret bygningsingeniør til en ny oprettet stilling. Stillingen er ledig til besættelse den 01. oktober 2022 eller efter nærmere aftale.

Kommunen består af 3 byer Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik, 11 bygder og 37 fåreholdersteder og landbrug – i alt godt 7.000 indbyggere. Den nye bygningsingeniør skal være en vigtig brik i drift og vedligehold samt renovering af boliger i kommune Kujalleqs egne lejeboliger. Det er vores ønske at borgere får en bolig som passer til dagens standarter.

Bygningsingeniøren kommer til at samarbejde i tæt hold med a/s Ini som administrerer den daglige drift af boliger samt borgerkontakt. Bygningsingeniørens rolle bliver at stå for vedligehold og renovering af kommunale lejeboliger. Kommunen har omkring 700 boliger administreret af a/s Ini.

 forvaltningen, der ledes af den tekniske chef, er der 12 teknikere og 2 administrative medarbejdere.

Du vil komme til at arbejde med følgende opgaver:

  • Anlægsopgaver
  • Tilsyn samt udarbejdelse af planlagt vedligehold for Kommunens bygninger (PPV).
  • Økonomisk styring samt tilsyn i forbindelse med renoverings- og anlægsprojekter.
  • Opgaver på tværs i Forvaltningen.
  • Ad HOC opgaver

Vi forventer at du:

  • Har en relevant uddannelse og erfaring med anlægsopgaver og nogle af ovennævnte arbejdsområder.
  • Kan arbejde selvstændigt og systematisk.
  • Er serviceorienteret med gode samarbejdsevner og godt humør.
  • Viser kreativitet og kvalitet i løsning af opgaverne.
  • Kan anvende IT, herunder AutoCad på brugerniveau.
  • Kan udtrykke dig klart og visionært i tegning, skrift og tale.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et spændende arbejde i en kommune, der står over for en massiv byudvikling.
  • Et arbejde med store faglige udfordringer.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • Gode kolleger og et godt samarbejdsklima.
  • Naturoplevelser og fritidsmuligheder i et af Grønlands landskabeligt og kulturhistorisk set mest spændende områder.

 Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning vil ske efter gældende overenskomster mellem Naalakkersuisut og vedkommendes faglige organisation.

Til ude fra kommende stillingen anvises midlertidigt vakantbolig samt bolig, for hvilken der betales depositum og husleje m.v. ifølge gældende regler.

Kommunen afholder de med ansættelsen forbundne rejse- og flytteudgifter for den ansatte og dennes familie.

Yderligere oplysninger

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Forvaltningschef Sem Ottosen. telefon +299 64 54 00 eller pr. mail: seot@kujalleq.gl

Ansøgning med straffeattest, og med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, bilag kopi af uddannelsesbevis, arbejdsgiverudtalelser mv. uploades med PDF-fil, skal være i hænde via kommunens hjemmeside senest den 16. september 2022.

BEMÆRK: Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller e-mails, send venligst din ansøgning med PDF-fil elektronisk ved stillingsopslaget.

”Med fokus på højere folkesundhed har Kommune Kujalleq indført røgfri arbejdstid på samtlige Kommunale arbejdspladser. Dette med virkning fra 1. januar 2018. Yderligere oplysninger kan indhentes ved HR - afdelingen”

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder