Bygningschef
Som chef får du reference til vicedirektøren, og du bliver en del af skolen strategiske ledelse...
Erhvervsskolen Nordsjælland står overfor at skulle udvide, investere og optimere bygningsdriften således at vi fremadrettet i endnu højre grad end i dag har mulighed for at tilgodese Erhvervsuddannelserne i Nordsjælland. Det kræver byggeteknisk indsigt, visioner, analytisk og strategisk kompetence, evne for struktur, planlægning og prioritering samt lyst til kommunikation og samarbejde med såvel medarbejdere som brugere.
Om opgaven:
Hovedopgaven bliver dels at kortlægge og lave en helhedsplan for det bygningstekniske område, der foruden bygninger fordelt på pt. 5 adresser også indbefatter pedelservice, rengøring og kantinedrift. Området skal opbygges i samarbejde med medarbejdere, mellemledere og en byggeteknisk projektleder og der skal udarbejdes en langsigtet investeringsplan samt en prioriteringsstrategi af igangværende projekter og vedligeholdelsesopgaver. I alt omfatter området ca. 30 medarbejdere, 2 mellemledere og en teamleder. Budgettet andrager 15 mio. kr. til vedligeholdelsesopgaver pr. år, og der er afsat 14. mio. kr. til investeringer i 2019. Skolen forventer, at fusionere i 2019, og det vil naturligvis få indflydelse på opgaveporteføljen, der bliver større.
Som chef får du reference til vicedirektøren, og du bliver en del af skolen strategiske ledelse. Du får det overordnede ansvar for projekter, kvalitet, sikkerhed og myndighedsgodkendelser samt de operationelle opgaver inden for området, hvor bl.a. brugerkontakt og samarbejde med mange interessenter fylder en stor del af hverdagen.
Din succes afhænger af din evne til at designe strategi og planer samt at formå at implementere planerne i en praktisk orienteret kultur. Derfor evner du kombinationen mellem at arbejde i ”helikopteren” med udvikling, struktur og prioritering, have fingeren på pulsen i organisationen og skabe mening og engagement for medarbejderne. Du skal ligeledes være god til at inddrage brugere og interessenter, og kommunikere om de beslutninger der træffes.
Om dig:
- Du har solid erfaring med ledelse og gerne med ledelse af ledere
- Du har erfaring med at drive og styre projekter med en høj grad af medarbejder- og brugerinvolvering
- Du har en videregående uddannelse som fx ingeniør, evt. suppleret med lederuddannelse.
- Som person har du et godt overblik og abstraktionsniveau, og du er struktureret og analytisk. Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner, og du møder folk i øjenhøjde og kommunikerer i et klart og ligefremt sprog.
- Du er positiv, vedholdende og har et stort personligt drive der smitter.
- Du kommer i mål med opgaverne og evner at sætte dine medarbejderes kompetencer i spil
- Sidst, men ikke mindst, har du lyst til at sikre oplevelsen af en bygningsmasse og et udemiljø, der fremstår som en attraktiv sammenhængende ramme for erhversuddannelsestilbuddene i Nordsjælland. Du behøver ikke vide noget om pædagogik, men du synes, det vil være spændende, at være i front med tiltag der understøtter kerneopgaven. Fx mad der understøtter læring, bygninger der understøtter klimamål, og de bæredygtighedsmål der undervises i på fx de tekniske erhvervsuddannelser.
Esnord tilbyder:
Et job i et dynamisk og ambitiøst arbejdsmiljø med fleksible arbejdsforhold, stabile og dygtige medarbejdere, og for den rette, gode udviklingsmuligheder. Esnord er en kompleks organisation med højt tempo, hvor elever med forskellige baggrunde og fagligheder skaber liv på skolen og giver jobbet en ekstra dimension.
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er på fuld tid, og du vil blive ansat efter gældende overenskomst, med mulighed for resultatkontrakt og forhandling af tillæg.
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos konst. direktør Adrian Tresoglavic.
Ansøgning og ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er den 18. marts 2019. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via nedenstående link.
Samtaler forventes afholdt i uge 12 og 13, og der vil rekrutteringsforløbet indgå tests.
Søg stillingen og se mere om skolen på www.esnord.dk.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder