Gå til hovedindhold

Brænder du for samarbejde og projektledelse, og har du lyst til at skabe fysiske rammer, som er udviklet i tæt dialog med brugere og andre interessenter – så er dette job noget for dig.

Haderslev Kommune er i gang med en spændende udvikling. Det gælder også indenfor byggeri- og anlægsområdet, hvor der i de kommende år igangsættes flere store, spændende og krævende projekter. Til en nyoprettet stilling søger vi derfor en kollega, som kan indgå i Anlæg og Ejendomme.

Du vil blive en del af Anlæg og Ejendomme i Teknik & og Miljø, hvor vi er 18 medarbejdere. Afdelingens opgaver spænder vidt fra arbejde med anlæg af veje, byggemodninger m.v., til varetagelse af kommunens bygherrefunktion ved byggeopgaver og vedligeholdelse af kommunens bygningsmasse samt pedelservice og trykkeri. Afdelingen er koncernunderstøttende for de øvrige serviceområder i kommunen.

Arbejdsområder
Som intern bygherrerådgiver får du en central rolle som projektleder på kommunens byggerier. I stillingen vil der blive lagt særlig vægt på, at du kan navigere på alle niveauer og med inddragelse af alle brugergrupper. Det er vigtigt, at du kan medvirke til, at der bliver god overensstemmelse mellem interessenternes ønsker og forventninger og samt det realiserede byggeri. Vi arbejder målrettet på at inddrage brugerne af vores bygninger i forbindelse med større nybyggerier og bygningsrenoveringer samt større vedligeholdelsesopgaver på kommunens bygninger.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte, at:

  • være projektleder i forbindelse med større kommunale byggearbejder, både nybyggerier, renoveringsopgaver og vedligeholdelsesopgaver
  • understøtte kommunens serviceområder i alle byggeriets faser
  • stå for inddragelse af byggeprojektets interessenter og skabe klare rammer for byggeprojektets rammer og indhold
  • at skabe konsensus omkring interessenter i de enkelte byggeprojekter omkring projektets indhold samt afklare forventningerne til de tidsmæssige og økonomiske rammer
  • være med til at sikre en smidig gennemførelse af byggeriet, med fokus på overholdelse af tid, kvalitet og økonomi
  • deltage i politiske møder i forbindelse med inddragelse af og information til det politiske niveau omkring større byggearbejder
  • sørge for inddragelse af rådgivere i nødvendigt omfang, og sørge for at beskrive rådgiveropgaven samt følge op på, at rådgiveraftaler overholdes.

Dine faglige kompetencer:
Vi forventer, at du

  • har en relevant videregående byggeteknisk uddannelse som arkitekt, konstruktør eller ingeniør eller lign.
  • har erfaring med projektledelse og styring af større byggerier
  • har gode kommunikative evner, og kan udtrykke dig klart i både skrift og tale
  • har en struktureret tilgang og et godt overblik over processerne i byggeriets faser
  • har et godt overblik og har en god økonomisk sans
  • har evner og lyst til at arbejde med komplekse opgaver med inddragelse af mange forskellige interessentgrupper
  • er bekendt med at arbejde i den kommunale eller offentlige sektor, dette er dog ikke et krav
  • har lyst og evne til at arbejde i grupper og teams på tværs af forskellige fagområder
  • evt. erfaring med søgning af fondsmidler indenfor byggeri og renoveringsopgaver. 

Dine personlige kompetencer:
Som person forventer vi, at du er 

  • fleksibel, serviceorienteret, tillidsvækkende og troværdig
  • udadvendt og trives i den dynamiske dialog med kolleger, med borgere og virksomheder
  • empatisk, lyttende og uhøjtidelig.

Vi tilbyder
En spændende arbejdsplads, hvor vi ikke går af vejen for at prøve noget nyt. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor værdierne ligeværdighed, enhed, tillid og trivsel er omdrejningspunktet. Vi har en åben og uformel omgangstone.

Du vil få et meget et udviklingsorienteret job med projekter og opgaver, der er højt prioriterede, og med en stor indflydelse på din egen hverdag.

Dit daglige arbejdssted vil være ”Schaumanns Klædefabrik”, Simmerstedvej 1A, Haderslev.

Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i ny løn.

Tiltrædelsestidspunkt: 1. marts 2018, eller efter nærmere aftale.

Vil du vide mere?
Hvis vi har vakt din nysgerrighed, så kontakt endelig afdelingsleder for Anlæg og Ejendomme, Thomas McCulloch, på telefon 2491 8137 eller tmc@haderslev.dk

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og CV samt bilag via knappen ”Ansøg”, senest tirsdag den 23. januar 2018 kl. 12.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført torsdag den 25. januar 2018, med evt. 2. samtale mandag den 29. januar 2018.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

location_on
Arbejdssted
Haderslev
keyboard_arrow_up
Startdato
20. december 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
23. januar 2018
phone
Kontakt
Thomas McCulloch
Tlf.: 2491 8137
work
Type
Fastansættelse

Jeg er interesseret


Vis din interesse for dette job ved at udfylde og indsende denne formular.


Jobfinder deler kun dine oplysninger med ansættende virksomhed, som kan kontakte dig for en uforpligtende samtale, hvis dine kvalifikationer passer til jobbet.

Når du trykker send, accepterer du samtidigt vores Brugerbetingelser
Hvis du ikke allerede har en konto på Jobfinder, opretter vi automatisk en for dig. Du modtager en email med flere oplysninger.